Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 44
Side: 77 v
Titel: (Min kæreste gode ven, forglem ikke mig)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 257 a III 205-207
Kommentar: V 367


1
Myn kyeryst gode wen, forglem ycke mygh, min kærest gode ven, forglem ikke mig,
thett ær all myn begiere, det er al min begære,
end[-]dog att wy skull skyllis att, enddog at vi skul skilles ad,
wy maa ycke tiill[-]samen were; vi må ikke tilsammen være;
dog skall myg yngen mand glader see, dog skal mig ingen mand glader se,
for
[1] I udg.: "før".
[yeg]
[2]+3: mangler
[maa] [etther] [fynne],
[3]L. 6-7: som én Linje for yeg haffuer y osv.
 
før [*] [*] [*] [*],
[som]
[4] mangler
yeg haffuer y mytt hyarte saa kyer
 
[*] jeg haver i mit hjerte så kær
aff hoff
[5] dvs. Hu.
och all myn synne.
 
af hu og al min sinde.

2
For alle thy y werden ehr for alle de i verden er
wyl yeg etther loffue och prysze, vil jeg eder love og prise,
och tacke eder for all ær och dygd, og takke eder for al ær og dyd,
som i migh beuiser; som I mig beviser;
rett troskaff skulle i aff mig befynne, ret troskab skulle I af mig befinde,
saa lenge som liffuet kand wynne,
[6] dvs. saalænge jeg lever.
 
så længe som livet kan vinde,
y[-]nar yeg achter deg att fynne, inår jeg agter dig at finde,
myn sorrig monne siigh forsuinne. min sorrig monne sig forsvinde.

3
Thett skall nu were, som yeg fornemmer, det skal nu være, som jeg fornemmer,
mytt hyarte thett wyll hoss dig were, mit hjerte det vil hos dig være,
ther wy saa sieldenn fynnis bade, der vi så sjælden findes både,
thett ær myn høgelig kiere; det er min højelig kære;
thett kand mig ynthett
[7]+1: Fejl for "ingen forwide" dvs. ingen bebrejde.
forwidt mett skeell,
 
det kan mig intet forvidt med skel,
thett yeg haffuer tiigh saa kier, det jeg haver dig så kær,
ieg wyll teg ære och prysze jeg vil dig ære og prise
for nogen y werden ær. for nogen i verden er.

4
Nu reddis yeg for then klaffers mundt, nu ræddes jeg for den klaffers mund,
som gyernne wylle wasske
[8]+2: dvs. bagtale og sladre.
och føre,
 
som gerne ville vaske og føre,
hand tencker paa suig y allen stund, han tænker på svig i allen stund,
selff wyll han ylle giøre; selv vil han ilde gøre;
hand maa end well haffue sin wmagh fordraff,
[9]haffue fordraff dvs. opgive.
 
han må end vel have sin umag fordrag,
hand fremmer dog ycke sin wylle, han fremmer dog ikke sin vilje,
hand skall rett aldrig faa then magt, han skal ret aldrig få den magt,
att hand wor wenskaff skall skillie. at han vor venskab skal skille.

5
Motte thett saa gaa, som yeg hagde agt, måtte det så gå, som jeg havde agt,
wy motte tiill[-]samen bliffue, vi måtte tilsammen blive,
thy wyll yeg sørig huercken dag heller natt, thi vil jeg sørrig hverken dag heller nat,
rett aldrig saa wylle yeg quide; ret aldrig så ville jeg kvide;
yeg wyll ycke mere sige ther[-]aff, jeg vil ikke mere sige deraf,
ieg wil tiig Gud befale, jeg vil dig Gud befale,
thu tencker paa myg, nar thu wylt, du tænker på mig, når du vilt,
yeg haffuer tiig kyerist for alle. jeg haver dig kærest for alle.