Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 43
Side: 76 v
Titel: (Store længsel, du går mig nær)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 185 A III 104
Kommentar: V 263
1  | |
| Stor lengels, du gaest myg nær, | stor længsel, du gåst mig nær, | 
| offuer teg saa maa yeg kyere: | over dig så må jeg kære: | 
| thu gyffuer myg ingen frest | du giver mig ingen frist | 
| huercken dagh heller natt, thett ær myn brøst; | hverken dag heller nat, det er min brøst; | 
| myt hyarte maa ydelig klage, | mit hjerte må idelig klage, | 
| end[-]tiill yeg fynner then same wen, | indtil jeg finder den samme ven, | 
| yeg haffuer vdkaritt for alle, | jeg haver udkåret for alle, | 
| saa fanger myn lengels och sorrig god ende. [1] Fejl for "husvalle" (∼ "alle"), jf. B.   | så fanger min længsel og sorrig god ende. | 
2  | |
| Nar lengelsen thu haffuer myg mæst, | når længselsen du haver mig mest, | 
| saa kommer mygh epther haben tiill trøst | så kommer mig efter håben til trøst | 
| och warett [2]+1:  dvs. værner mig.  mig tiill end tiid,  | og varet mig til en tid, | 
| inthett saa haffuer yeg andett tiill ydt; | intet så haver jeg andet til id; | 
| men maa thett ycke were en plage? | men må det ikke være en plage? | 
| skal thett saa lenge for mig were, | skal det så længe for mig være, | 
| thett yeg skall saa hans trøst obenbare, [3] Fejl for "ombære" dvs. undvære; jf. B.   | det jeg skal så hans trøst åbenbare, | 
| daa hobis mygh tiden ær skøtt [4] dvs. hurtigt.  nær.  | da håbes mig tiden er skødt nær. | 
3  | |
| Forlobit [5] dvs. "forlovet", tilladt?  er myg end tiid myn allerkyeriste att fynne,  | forlovet er mig en tid min allerkæreste at finde, | 
| motte yeg then dag biide, | måtte jeg den dag bie, | 
| tha war all myn sorrig forglemt, | da var al min sorrig forglemt, | 
| och all myn lengels then war well lønt; | og al min længsel den var vel lønt; | 
| thy hand ær myg saa gandske well befallen, | thi han er mig så ganske vel befalden, | 
| y[-]nar som yeg hans angsigt seer, | inår som jeg hans ansigt ser, | 
| daa yppis myn glede i lenger och mere, | da yppes min glæde e længer og mere, | 
| hun skall for alle then allerkyeriste were. | hun skal for alle den allerkæreste være. |