Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 43
Side: 76 v
Titel: (Store længsel, du går mig nær)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 185 A III 104
Kommentar: V 263


1
Stor lengels, du gaest myg nær, stor længsel, du gåst mig nær,
offuer teg saa maa yeg kyere: over dig så må jeg kære:
thu gyffuer myg ingen frest du giver mig ingen frist
huercken dagh heller natt, thett ær myn brøst; hverken dag heller nat, det er min brøst;
myt hyarte maa ydelig klage, mit hjerte må idelig klage,
end[-]tiill yeg fynner then same wen, indtil jeg finder den samme ven,
yeg haffuer vdkaritt for alle, jeg haver udkåret for alle,
saa fanger myn lengels och sorrig god ende.
[1] Fejl for "husvalle" (∼ "alle"), jf. B.
 
så fanger min længsel og sorrig god ende.

2
Nar lengelsen thu haffuer myg mæst, når længselsen du haver mig mest,
saa kommer mygh epther haben tiill trøst så kommer mig efter håben til trøst
och warett
[2]+1: dvs. værner mig.
mig tiill end tiid,
 
og varet mig til en tid,
inthett saa haffuer yeg andett tiill ydt; intet så haver jeg andet til id;
men maa thett ycke were en plage? men må det ikke være en plage?
skal thett saa lenge for mig were, skal det så længe for mig være,
thett yeg skall saa hans trøst obenbare,
[3] Fejl for "ombære" dvs. undvære; jf. B.
 
det jeg skal så hans trøst åbenbare,
daa hobis mygh tiden ær skøtt
[4] dvs. hurtigt.
nær.
 
da håbes mig tiden er skødt nær.

3
Forlobit
[5] dvs. "forlovet", tilladt?
er myg end tiid myn allerkyeriste att fynne,
 
forlovet er mig en tid min allerkæreste at finde,
motte yeg then dag biide, måtte jeg den dag bie,
tha war all myn sorrig forglemt, da var al min sorrig forglemt,
och all myn lengels then war well lønt; og al min længsel den var vel lønt;
thy hand ær myg saa gandske well befallen, thi han er mig så ganske vel befalden,
y[-]nar som yeg hans angsigt seer, inår som jeg hans ansigt ser,
daa yppis myn glede i lenger och mere, da yppes min glæde e længer og mere,
hun skall for alle then allerkyeriste were. hun skal for alle den allerkæreste være.