Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 42
Side: 70 v
Titel: Hr. Mortens Klosterrov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 408 Aa VII 148-149
Kommentar: VII 157-158
1 | |
| Ieg wyll eder end wysse quede, | jeg vil eder en vise kvæde, |
| huem der wyll lyde paa: | hvem der vil lyde på: |
| alt huor then unge her Morten | alt hvor den unge her Morten |
| troloffueth end skøn iunckfru. | trolovet en skøn junkfru. |
| :: Meden thy rosser och thy liller thy gror well. :: | :: meden de roser og de liljer de gror vel. :: |
2 | |
| Her Morthen feste iomfru Lizebett, | her Morten fæste jomfru Lisebet, |
| bade dannis och dydelig; | både dannis og dydelig; |
| thet fortrødt hans wenner, | det fortrød hans venner, |
| for hund [1] rettet fra hand. war ycke rygh. | for hun var ikke rig. |
3 | |
| Thett spurde iomfruens frender, | det spurgte jomfruens frænder, |
| thett tyender gyck saa; | det tidender gik så; |
| [thy] [suor] [om] then wolle Gud, | [*] [*] [*] den volde Gud, |
| hand skulle hind aldrig faa. | han skulle hend aldrig få. |
4 | |
| Hans frender sende hannum aff landt | hans frænder sendte hannum af land |
| ud[-]offuer then saltidt ryn; | udover den saltet Rhin; |
| thy gaffue then iomfru y kloster, | de gave den jomfru i kloster, |
| thett war modt alle hyndes sind. | det var mod alle hendes sind. |
5 | |
| Thett war herre Morten, | det var herre Morten, |
| han kam daa hyem tiill landt; | han kom da hjem til land; |
| saa sterck daa war thy tyender, | så stærk da var de tidender, |
| som hannum kom tiill hand. | som hannum kom til hånd. |
6 | |
| Saa sterck daa war thy tyender, | så stærk da var de tidender, |
| thy gyck hannum aller-næst: | de gik hannum allernæst: |
| thy haffde giffuett y kloster | de havde givet i kloster |
| then iomfru, som hand haffde fest. | den jomfru, som han havde fæst. |
7 | |
| Thett war herre Morten, | det var herre Morten, |
| och suober [2] I udg.: "swøber". hand siig y skind; | og svøber han sig i skind; |
| saa gaar [hand] y hoffwett-lofft [3] I udg.: "høffwett-lofft". | så går [*] i højetloft |
| for sin kyer fader ynd. | for sin kær fader ind. |
8 | |
| "Hører y thett, myn kyere fader, | "hører I det, min kære fader, |
| y haffuer mig giortt then harm: | I haver mig gjort den harm: |
| y haffue myn festemø y kloster giffueth, | I have min fæstemø i kloster givet, |
| hun war ycke uden ett barn. | hun var ikke uden et barn. |
9 | |
| I haffue myg eders erende borth-sendt | I have mig eders ærinde bortsendt |
| alt offuer then salthet søø; | alt over den saltet sø; |
| nu [4]+2: først skrevet nu ær yeg. haff[u]ær y giffuen y kloster | nu haver I given i kloster |
| myn kiere festemø!" | min kære fæstemø!" |
10 | |
| "Hører du, kyere sønnen myn, | "hører du, kære sønnen min, |
| thu skalth ycke ther[-]før [5] I udg.: "ther-for". quide | du skalt ikke derfor kvide |
| yend fast ryger iomfru | en fast riger jomfru |
| och den wyll yeg tiig giffue." | og den vil jeg dig give." |
11 | |
| "Langt heller wyll yeg myn festemø | "langt heller vil jeg min fæstemø |
| alt y hynnes skarlagen smaa, | alt i hendes skarlagen små, |
| end yeg wyll her rydder Stiis datther | end jeg vil her ridder Stigs datter |
| mett alth thett godtz, hun eyer!" [6] I udg.: "[aa]". | med alt det gods, hun ejer!" |
12 | |
| "Hører thu thett, myn kyere søn, | "hører du det, min kære søn, |
| thu tenck nu paa myn radt: | du tænk nu på min råd: |
| saa lidet haffuer Lizebeth rødet guld, | så lidet haver Lisebet rødet guld, |
| end mynde grøner iord." | end mindre grønner jord." |
13 | |
| "Ieg skøtter ycke om hynnes guld heller yord, | "jeg skøtter ikke om hendes guld heller jord, |
| thett siiger [yeg] etther for sant: | det siger [*] eder for sand: |
| yeg haffuer hynne giffuet myn kristelig tro, | jeg haver hende givet min kristelig tro, |
| yeg holler thett, om yeg kand!" | jeg holder det, om jeg kan!" |
14 | |
| Thett war ung her Morten, | det var ung her Morten, |
| hand raader mett broder synd: | han råder med broder sin: |
| "Huor skall yeg faa aff kloster | "hvor skal jeg få af kloster |
| och kyere festemø myn?" | og kære fæstemø min?" |
15 | |
| "Lader du dyg kleder skere, | "lader du dig klæder skære, |
| legh deg paa børen [7] I udg.: "boren". under øø: | læg dig på båren under ø: |
| yeg wyll mig borth-ryde tiill klostereth | jeg vil mig bort ride til klosteret |
| och siig, attu est døød." | og sig, at du est død." |
16 | |
| Hand lade siig paa bører [8] I udg.: "boren". leg, | han lade sig på bårer læg, |
| thett spurdes saa wyde unner øø [9]+5: I udg.: "øø". [10] ogsaa a gentager foran linie 3: yeg will myg borth ryde. yeg will myg borth ryde; | det spurgtes så vide under ø jeg vil mig bort ride; |
| her Nielis redt tiill klostereth | her Nielaus red til klosteret |
| och klaffueth sin broders død. | og klaget sin broders død. |
17 | |
| Thett war her Nylaus, | det var her Nielaus, |
| hand ynd att klosteredt treen; | han ind ad klosteret tren; |
| thett war alle thy kloster-iomfru, | det var alle de klosterjomfru, |
| thy stander [hannom] op y-gien. | de stander [*] op igen. |
18 | |
| "Hell sydder y, alle kloster-iomfru, | "hel sidder I, alle klosterjomfru, |
| yeg kyerer for etther myn nød: | jeg kærer for eder min nød: |
| thett myn broder, her Morten, | det min broder, her Morten, |
| hand ligger paa baren død." | han ligger på båren død." |
19 | |
| Alle daa sagde [11] I udg.: "sadde". thy kloster-iomfru, | alle da sade de klosterjomfru, |
| thy gaffue thett lidett y gien, [12] I udg.: "giem". | de gave det lidet i gem, |
| foruden iomfru Lizebet, | foruden jomfru Lisebet, |
| hund kaste bode sax och søm. | hun kaste både saks og søm. |
20 | |
| "Hører y thett, y kloster-iomfruer: | "hører I det, I klosterjomfruer: |
| yeg gyffuer etther gode gaffue, | jeg giver eder gode gave, |
| maa yeg her Morten myn broders liig | må jeg her Morten min broders lig |
| udi eders kloster begraffue." | udi eders kloster begrave." |
21 | |
| Thett suardt iomfru Lyzebet, | det svard jomfru Lisebet, |
| hun war saa wenner end mø: | hun var så væner en mø: |
| "Y begraffuer hans liig y klosterens kircke, | "I begraver hans lig i klosterens kirke, |
| hand ær thend ære well werdt!" | han er den ære vel værd!" |
22 | |
| Saa saare gred iomfru Lyzebeth | så såre græd jomfru Lisebet |
| alt unner sind skarlagens-skind, | alt under sin skarlagensskind, |
| der thy førde her Mortens lig | der de førte her Mortens lig |
| y Slangerup kloster ynd. | i Slangerup kloster ind. |
23 | |
| Messen hun war sungeth, | messen hun var sunget, |
| och folcketh thett foer hyem; | og folket det for hjem; |
| daa lad thy her Mortens liig | da lod de her Mortens lig |
| och [13] kun i a. stanne y kirckenn y-gien. | og stande i kirken igen. |
24 | |
| Thett war iomfru Lyzabet, | det var jomfru Lisebet, |
| thend op thy woxe-lius nyu; | tændt op de vokselys ni; |
| alt for her Mortens liig-bar | alt for her Mortens ligbår |
| saa satte hund alle [thy]. | så satte hun alle [*]. |
25 | |
| Hund sette siig hoss hans liig-bode, [14] I udg.: "liig-bore". [15] liig | bode (DgF). | hun sætte sig hos hans ligbåre, |
| hund wred sind hinder aff nød: | hun vred sin hænder af nød: |
| "Thett sye Wor-herre forkierth, | "det se Vorherre for kært, |
| yeg bleff ycke y wogen død! | jeg blev ikke i vuggen død! |
26 | |
| Ieg bleff gyffuen y kloster | jeg blev given i kloster |
| y-mod myn yaa och wylle; | imod min ja og vilje; |
| thett giørt beggis wor frender, | det gjort begges vor frænder, |
| thy wylle oss bode att-skillie. | de ville os både adskille. |
27 | |
| I bleff udaff landet send, | I blev udaf landet sendt, |
| thet ær myn største quyg: | det er min største kvid: |
| yeg kunne eder ycke forind [16] I udg.: "førind". finde, | jeg kunne eder ikke førend finde, |
| for [17] I udg.: "før". yeg fant eder liigh." | før jeg fandt eder lig." |
28 | |
| Saa saare da greed then iomfru, | så såre da græd den jomfru, |
| och huy-then hand slo; | og hviden hånd slog; |
| paa baren laa then rydder, | på båren lå den ridder, |
| saa hyertelig hand loo. | så hjertelig han lo. |
29 | |
| Op stod her Morten, | op stod her Morten, |
| hand gad ycke lenger hørt then harm; | han gad ikke længer hørt den harm; |
| hand lade aff sin lig-kleder, | han lagde af sin ligklæder, |
| tog iomfru[en] y sin arm. | tog jomfru i sin arm. |
30 | |
| "Hører y thett, myn kiere feste-mø, | "hører I det, min kære fæstemø, |
| y lader bort-fare eders harm! | I lader bortfare eders harm! |
| thett ær eders festemand, | det er eders fæstemand, |
| ther [18] kun i ab. y haffuer y etthers arm. | der I haver i eders arm. |
31 | |
| Hesten staar y pyle-gardt, | hesten står i pilegård, |
| och thy ær alle sort; | og de er alle sort; |
| suennen ær y yernen kledt, | svenden er i jernen klædt, |
| ther eder skall følle bort." | der eder skal følge bort." |
32 | |
| Thett war herre Morten, | det var herre Morten, |
| slo offuer hynd skarlagen smaa; | slog over hend skarlagen små; |
| saa fullis thy bade saa lustelig | så fulgtes de både så lystelig |
| alt offuer then kloster-gaard. | alt over den klostergård. |
33 | |
| Alle daa sade thy kloster-iomfruer, | alle da sade de klosterjomfruer, |
| thy leste y theris bog; | de læste i deres bog; |
| thy tenckte, thett war Gudtz engell, | de tænkte, det var Guds engel, |
| ther yomfru Lizebett tog. | der jomfru Lisebet tog. |
34 | |
| Alle daa sade thy kloster-iomfruer, | alle da sade de klosterjomfruer, |
| och tenckte huer wed siig: | og tænkte hver ved sig: |
| "Giffue thett Gud-fader y hymmerig, | "give det Gudfader i himmerig, |
| han wylle saa hynte myg!" | han ville så hente mig!" |
35 | |
| Tack haffue her Morten, | tak have her Morten, |
| hand holt saa well syn tro: | han holdt så vel sin tro: |
| hand førde hynd tiill sin faders gaard, | han førte hend til sin faders gård, |
| ther lod hand siitt brollup [19] I udg.: "brøllup". boo. | der lod han sit bryllup bo. |
| :: Meden thy rosser och thy liller gror well. :: | :: meden de roser og de liljer gror vel. :: |