Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 41
Side: 69 r
Titel: (For længslens skyld må jeg mig kære)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 173 III 89-90
Kommentar: V 254
1 | |
| For lengelszens skyldt maa yeg myg kyere, | for længselsens skyld må jeg mig kære, |
| thett ær myg daglige y synde, | det er mig daglige i sinde, |
| epther den myg trøsten skall giffue, | efter den mig trøsten skal give, |
| myg hobis hannum snarligen att fynne; | mig håbes hannum snarligen at finde; |
| for alle thy vdi werden ehr | for alle de udi verden er |
| skall hand then kyeriste were, | skal han den kæreste være, |
| thett loffuer yeg hannum paa tro och loffue. [1] Fejl for "ære" (∼ er, være). | det lover jeg hannum på tro og love. |
2 | |
| Nu haffuer yeg hannum [2]+1: Fejl for "aff hannum". aff thenn lengels faadt, | nu haver jeg hannum af den længsel fåt, |
| thy hun ær besck att bere, | thi hun er besk at bære, |
| tiil myn wen setter yeg bade sind och acht | til min ven sætter jeg både sind og agt |
| och all myn største begiere; | og al min største begære; |
| hand haffuer offuer mygh bade wold och macht, [3]L. 5-6: der er glemt en Verslinje rimende paa "macht" og "acht". | han haver over mig både vold og magt, |
| paa klaffuer gyffuer wy yngen acht. | på klaffer giver vi ingen agt. |
3 | |
| Then same sorryg haffuer yegh forbrenth, [4] Ordet maa være fejlskrevet. | den samme sorrig haver jeg forbrændt, |
| thett tuinger mytt modt och synde, | det tvinger mit mod og sinde, |
| yeg frychter, hand haffuer thenn same sorrigh, | jeg frygter, han haver den samme sorrig, |
| wor lengels skulle forsuinne; | vor længsel skulle forsvinde; |
| thy hand er mygh saa langth borth fraa, | thi han er mig så langt bort fra, |
| saa offte monne yeg tencke ther[-]paa, | så ofte monne jeg tænke derpå, |
| huor lengelszen skulle god ende faa. | hvor længselsen skulle god ende få. |
4 | |
| Om nogen wylle legge siig der i[-]blanth | om nogen ville lægge sig der iblandt |
| och wylle osz gleden forwende | og ville os glæden forvende |
| met suig och falsck eller nogen vsant, [5] I V. 4 er glemt en Linje efter Linje 3. | med svig og falsk eller nogen usandt, |
| tha ær myn tro tyll hannum sæet, | da er min tro til hannum sæt, |
| hand lader myg aldrig bliffue forgætt, | han lader mig aldrig blive forgæt, |
| thett haffuer hand myg forsandigen yett. | det haver han mig for sandingen jæt. |
5 | |
| Dog tyenyste tuinger hannum der[-]fraa, | dog tjeneste tvinger hannum derfra, |
| thett ær dog inthett thes[-]myndre, [6] dvs. er det ikke des mindre til Stede? | det er dog intet desmindre, |
| ieg men thett aldrig skal gaa saa, | jeg men det aldrig skal gå så, |
| att hand myg suigefuld nogen tiid skall fynne; | at han mig svigefuld nogen tid skal finde; |
| hand achter paa tro och stadig sind | han agter på tro og stadig sind |
| och lader siigh ycke aff klaffuer offuer[-]wynne, | og lader sig ikke af klaffer overvinde, |
| trofast skal hand mig fynne. | trofast skal han mig finde. |