Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 4
Side: 9 r
Titel: (Den vinter er bortgangen)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 180 Aa III 97-98
Kommentar: V 257
1 | |
| Den wynter ær bortt gangen | den vinter er bort gangen |
| mett frost och megen kuld, | med frost og megen kuld, |
| den sommer nu tiill stander | den sommer nu til stander |
| mett glede och mogen [1] I udg.: "møgen". fryd; | med glæde og megen fryd; |
| der siunger dy nattergall [2] BC og svensk har sikkert rigtigere: "de Urter ere udsprungne". | der synger de nattergal |
| y marken saa mange fuld: [3] Rimet kræver "fold". | i marken så mange ****: |
| ieg wed saa skønner end vnger [4]+1: saaledes overalt i A; i BC og svensk er omvendt Visen digtet om en Jomfru. suend, | jeg ved så skønner en unger svend, |
| myn glede haffuer hand y wold. | min glæde haver han i vold. |
2 | |
| Hand kand mig mere glede | han kan mig mere glæde |
| end althett [5] I udg.: "al thett". yeg[6]+2: muligvis er glemt "till" (∼ "spill"), jf. C 3,2 og svensk 2,2. were wed, | end alt det jeg være ved, |
| end piber, baszuner, trometer | end piber, basuner, trompeter |
| eller nogen god løstelig spiill; | eller nogen god lystelig spil; |
| hueren tiid hand siig wenner, | hver en tid han sig vender, |
| sin øuen hand tiill mig slaar, | sin øjen han til mig slår, |
| megh gledis y alt mytt hierthe, | mig glædes i alt mit hjerte, |
| och all mynn sorre bortt gaar. | og al min sorge bort går. |
3 | |
| Ihuor hand kommer vdi end skar | ihvor han kommer udi en skar |
| som ridder och suenne dy ær, | som ridder og svende de er, |
| daa ær hand mett dy skønneste, | da er han med de skønneste, |
| y[-]huadskens [7] dvs. hvad Slags. farre hand bær; | ihvadskens farve han bær; |
| hans farre hun ær bode huid och rød, | hans farve hun er både hvid og rød, |
| den priszer saa mangen mand; | den priser så mangen mand; |
| loff haffue Gud[-]Fader vdi hymmerig, | lov have Gudfader udi himmerig, |
| myn hierte allerkieriste den løcke har [8]+1: Fejl for "and" (∼ "mand"). vntt. | min hjerte allerkæreste den lykke har undt. |
4 | |
| Hand ær ycke saa offuer[-]madig skøn, | han er ikke så overmådig skøn, |
| mand maa well finnes [9] Fejl for "finne". hans lige, | man må vel findes hans lige, |
| men hans lader och lempe befaller ham well, | men hans lader og lempe befalder ham vel, |
| dett sier bade fattig och rige; | det siger både fattig og rige; |
| y or och tale ær hand trofast | i ord og tale er han trofast |
| thett loff wyll yeg ham giffue. | det lov vil jeg ham give. |
| [*] [10]L. 7-8: Lakunen ikke antydet i Hskr. | [*] |
| [*] | [*] |
5 | |
| Alle myne sorrig | alle mine sorrig |
| dem traer yeg vnner myn fod, | dem trår jeg under min fod, |
| dismere yeg for hannum sørger, | desmere jeg for hannum sørger, |
| dis mynner saa ær myn bud; [11] Fejl for "bod" (∼ "fod"). | des mindre så er min bod; |
| mytt hoff staar tiill den ouerste Gud, | mit hu står til den øverste Gud, |
| yeg maa ham snarlig finne, | jeg må ham snarlig finde, |
| aff all myn nød bliuer ieg forløst, | af al min nød bliver jeg forløst, |
| myn sorrig monne siig forsuinne. | min sorrig monne sig forsvinde. |