Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 38
Side: 62 v
Titel: (Krankelige værk, sig mig nu)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 253 III 201-202
Kommentar: V 362-363
Generelle oplysninger: Visen synes at være digtet under en alvorlig Sygdom (sml. "Kranckelig werck" 1,1, "dødelig werck" 4,7, "dødtzens kranckhed" 5,3), men er paa mange Steder uklar, særlig i V. 1 og V. 3,5-8, idet Digteren synes at have taget mere Hensyn til Rimene end til Meningen. Ogsaa Overleveringen kan være fordærvet, se Bemærkningerne til Rimordene i V. 4,4 og 5,7.
1 | |
| Kranckelig werck, siig myg nu tyll, | krankelig værk, sig mig nu til, |
| huy thu myth hyerte y sorrigen haffuer lagt; | hvi du mit hjerte i sorrigen haver lagt; |
| then konst, thu haffuer, yeg proffue [1] dvs. bevise. wyll, | den kunst, du haver, jeg prøve vil, |
| epther sin wyllie haffuer mig før sagt; | efter sin vilje haver mig før sagt; |
| ey soll, ey mon eller styernne smaa | ej sol, ej mån eller stjerne små |
| then løst skulle kunne beskriffue och betencke, | den lyst skulle kunne beskrive og betænke, |
| huor tuenne hierte thy samen groe, | hvor tvende hjerte de sammen gro, |
| som thi war bunden y lencke. | som de var bunden i lænke. |
2 | |
| Ieg vnner [2] dvs. undrer. ther[-]paa thett blomster saa bold, | jeg undrer derpå det blomster så bold, |
| syne blomster monne thaa wdsprede | sine blomster monne da udsprede |
| for frost och kuld saa mange[-]fuld [3] dvs. mangfoldigt. | for frost og kuld så mangefold |
| then wynter haffuer tiill rede; | den vinter haver til rede; |
| thy mange ær tyll ther haffuer [4]+2: dvs. tyer hen til. tiill[-]flucht, | thi mange er til der haver tilflugt, |
| wylle aff thett blomster bryde | ville af det blomster bryde |
| ynden [5] dvs. i. feyerste glede for sin wellucht, | inden fejerste glæde for sin vellugt, |
| theris wyllie kunde thy ycke nyde. [6] dvs. opnaa. | deres vilje kunne de ikke nyde. |
3 | |
| Stor lengels, thu haffuer myth hyerte spend, | stor længsel, du haver mit hjerte spændt, |
| thy yeg wyll trofast bliffue, | thi jeg vil trofast blive, |
| yeg tør ycke siige, huad yeg haffuer tenckt, | jeg tør ikke sige, hvad jeg haver tænkt, |
| then klaffer wyll myg beliffue; | den klaffer vil mig belyve; |
| aff nogen kunst betencke myg rett, | af nogen kunst betænke mig ret, |
| huilcke yeg myn ord tør øffue, | hvilke jeg min ord tør øve, |
| men aff end iumfrw trofast [7]+2: dvs. har aflagt Troskabsløfte. haffuer yett, | men af en jomfru trofast haver jæt, |
| sin kierist faller hun tiill føige. | sin kærest falder hun til føje. |
4 | |
| I [8]+2: dvs. dengang. thend synde war hun hannum saa blid, | i den sinde var hun hannum så blid, |
| thy monne tiill[-]samen were, | de monne tilsammen være, |
| hende betend [9] dvs. opflammede. then kyerlighed mett sin yld, | hende betændt den kærlighed med sin ild, |
| hun skenckte hannum tro och loffue; [10] Rimet kræver ære. | hun skænkte hannum tro og love; |
| thi yngen mandtz hierte kand were saa sterck, | thi ingen mands hjerte kan være så stærk, |
| then lust skulle kunne beskriffue | den lyst skulle kunne beskrive |
| vden angest och noed, heller dødelig werck, | uden angest og nød, heller dødelig værk, |
| ther [11] dvs. som. thy hind[-]annen monne giffue. | der de hinanden monne give. |
5 | |
| Elendighed, myn største begiere, | elendighed, min største begære, |
| then tiid yeg maa tha frøchte, | den tid jeg må da frygte, |
| naar dødtzens kranckhed hun mig tiill siiger [12] dvs. ser. | når dødsens krankhed hun mig til seer |
| och giør y[-]mod myn tucke: [13] dvs. Tykke, Ønske. | og gør imod min tykke: |
| tha hobis mig tiill Gud, han worder osz blyd, | da håbes mig til Gud, han vorder os blid, |
| nar wy skull heden [14] dvs. herfra. gange, | når vi skul heden gange, |
| wy elste [15] dvs. elskede. huer[-]andre och hagde then løst[16] Rimet kræver id. | vi elskte hverandre og havde den lyst |
| saa ma wy gledenn fange. | så må vi glæden fange. |