Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 37
Side: 61 v
Titel: (Længsel uden svig, du tvinger mig)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 188 B (Aa: III 106-108)
Kommentar: V 269 B: 272-273
Generelle oplysninger: Det er vist ikke en Tilfældighed, at B som Akrostikon har "WTAK" og Ae har "WI O AK" (dvs. Ve og Ak?).


1
Werden thu gangis meg tuert i[-]mod, verden du ganges mig tvært imod,
e[-]huor som yeg myg venner, ihvor som jeg mig vender,
stor sorrig thu giør myth hierte wro, stor sorrig du gør mit hjerte uro,
thi yeg ær nu elende, thi jeg er nu elende,
naar yeg skyllis fraa myn kyeriste gode wen, når jeg skilles fra min kæreste gode ven,
som myg skulle trøsten giffue, som mig skulle trøsten give,
aldrig skulle nogen meg sorrigen sige, aldrig skulle nogen mig sorrigen sige,
motte yeg hoss hynne bliffue. måtte jeg hos hende blive.

2
Traa epthr tend tyng vmugeligt ær, trå eftr den ting umueligt er,
thett kanttu aldrig fange, det kant du aldrig fange,
nu wyll yeg aldrig hobis mere, nu vil jeg aldrig håbes mere,
then sorrig skall mett forgaa; den sorrig skal med forgå;
nu wyll yeg sette mytt hierte vdi fred nu vil jeg sætte mit hjerte udi fred
och tale, huad Gud wyll giffue, og tale, hvad Gud vil give,
stor lengelsze bliffuer myn største yd, stor længelse bliver min største id,
thend stund mig wynder liffuet. den stund mig vinder livet.

3
Aff elende ær yeg kommen, af elende er jeg kommen,
ther[-]offuer giffuer yeg stor kiere, derover giver jeg stor kære,
myn glede er myg fran[-]gangen, min glæde er mig fragangen,
stor lengels monne yeg bere; stor længsel monne jeg bære;
hun haffuer mig offuer[-]wunnen, hun haver mig overvunden,
for hende wyll yeg myg gyffue, for hende vil jeg mig give,
yeg frochter y allen stund, jeg frygter i allen stund,
hun wyll myg platt fordriffue. hun vil mig plat fordrive.

4
Kand yeg ycke anneth gyøre, kan jeg ikke andet gøre,
trofast skal hund myg fynne, trofast skal hun mig finde,
myth hierte skall hoss hynne were mit hjerte skal hos hende være
alt bode tiill wyllye och sinne; alt både til vilje og sinde;
o Herre Gud y hymmerig, o Herre Gud i himmerig,
wylle thu myg gleden sende, ville du mig glæden sende,
ingen y werden myn sorrig wedt ingen i verden min sorrig ved
foruden thu all[-]yenne. foruden du alene.