Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 36
Side: 60 v
Titel: (Flere venner end en at have)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 207 A III 134-135
Kommentar: V 294


1
Flere wenner end yend at haffue flere venner end en at have
ther ær alt annet vnder;
[1] dvs. det er underfundigt?
 
der er alt andet under;
theris hyerter thy ære mett suig bebunden, deres hjerter de ere med svig bebunden,
Christ gyffue thennum alle vnne stunde. Krist give dennum alle onde stunde.

2
Mangen recker mett synd hand mangen rækker med sin hånd
och klapper wed huiden kynde; og klapper ved hviden kinde;
y[-]nar yeg baggen tiill hannum wenner, inår jeg bagen til hannum vender,
hand haffuer saa falsken meningh. han haver så falsken mening.

3
Nu ær yeg som end lyden fuell, nu er jeg som en liden fugl,
ther lenge haffuer liggett y duale; der længe haver ligget i dvale;
nar yeg kommer, ther myn aller[-]kyeriste wen ær, når jeg kommer, der min allerkæreste ven er,
daa ma yeg bode skemte och tale. da må jeg både skæmte og tale.

4
Nu wyll yeg ther ycke mere om siige, nu vil jeg der ikke mere om sige,
yeg wyll thett lade saa bliffue; jeg vil det lade så blive;
ett hyull seg snarlig om[-]wenne kand, et hjul sig snarlig omvende kan,
naar tyden siigh saa begyffuer.
[2] dvs. føjer sig.
 
når tiden sig så begiver.

5
Thend herre som altingest haffuer y wold den Herre som altingest haver i vold
hannum wyll yeg eder befale; hannum vil jeg eder befale;
hand haffuer ald wor glede y wold, han haver al vor glæde i vold,
hand kand oss best hussuale. han kan os bedst husvale.