Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 35
Side: 59 r
Titel: (Den største glæde om sommeren er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 134 a III 30-31
Kommentar: V 201
1 | |
| Then største glede om sommeren ær, | den største glæde om sommeren er, |
| then kommer om maymonesens tyde, | den kommer om maj månedsens tide, |
| thett gleder siig alt yorden bær | det glæder sig alt jorden bær |
| imod dagen [1] Efter dagen bør staa Komma. och natten giøris blide; | imod dagen og natten gøres blide; |
| thend harde wynters tuangh ær fuld | den hårde vinters tvang er fuld |
| mett kuld, | med kuld, |
| ieg passer ycke paa then wynters tuangh, | jeg passer ikke på den vinters tvang, |
| meden sommer føller fryd och fugle[-]sangh. | meden sommer følger fryd og fuglesang. |
2 | |
| Vngdomen ær gaatt att bære, | ungdommen er godt at bære, |
| thett wyll yeg siige mett skeell, | det vil jeg sige med skel, |
| hannum følger bode tucht och ære, | hannum følger både tugt og ære, |
| huem hannum regerer well; | hvem hannum regerer vel; |
| blanth quinner, møer heller mand | blandt kvinder, møer heller mand |
| huor fynner mand, | hvor finder man, |
| thett [2] I udg.: "then". seg [ey][3] mangler wochte skall for falsken tale? | det sig [*] vogte skal for falsken tale? |
| hand ær end vfød, thett giøre skall. | han er end ufødt, det gøre skal. |
3 | |
| Vngt folck gledis, thett ær well sant, | ungt folk glædes, det er vel sandt, |
| huem kand thennum thett forundre, | hvem kan dennum det forunde, |
| thy vnne thy bær ther [4]+2: rettere ther wed aunt (∼ sant), jf. 6,3. auindt wed | de onde de bær der avind ved |
| mett theris suigefuld munne; | med deres svigefuld munde; |
| thy motte thett well haffue [5]+1: dvs. opgive, lade fare. fordrag | de måtte det vel have fordrag |
| theris store vmage, | deres store umage, |
| thy wynne ther[-]aff saa ringen tyng, | de vinde deraf så ringen ting, |
| nar thy wylle tencke thennum rett omkringh. | når de ville tænke dennum ret omkring. |
4 | |
| Hær ær nu yppett end vnnerligh feerdt, | her er nu yppet en underlig færd, |
| thi belyffue mig fast paa myn bag, | de belyve mig fast på min bag, |
| hand skall siig sielffuer wyde fuld[-]skeer, | han skal sig selver vide fuldskær, |
| then anden will giffue [6]+1: dvs. anklage. sagh; | den anden vil give sag; |
| wlycke faar thend, ther wreder ær | ulykke får den, der vreder er |
| eller auind beer; | eller avind bær; |
| som mesteren [7]+1: maaske hentydes der til Jakobs Brev 3,16. skriffuer, thett follr[8] I udg.: "føllr". [9]+2: dvs. har Rimelighed. gaatt skiell: | som mesteren skriver, det følgr godt skel: |
| best were glad och giøre well. | bedst være glad og gøre vel. |
5 | |
| Klaffer, du æst end vnnerligh geest, | klaffer, du est en underlig gæst, |
| thu wancker [10]+4: dvs. sniger dig ind som Utøj? emellom muer[11]+2: I udg.: "wegh och muer". och wegh, | du vanker imellem mur og væg, |
| thu skulle end stunnum were wyset hyem, | du skulle end stundom være viset hjem, |
| nar thu staer paa luer | når du står på lur |
| och berer [12]+3: bære Per Nakkes el. Per Lakkes Brev alm. Udtryk for at sladre, bagtale (Kalkar III 406). Peder Nackes breff, | og bærer Peder Nakkes brev, |
| [saa] [13]+3: mangler, indsat efter b. [faa] [hand] [skam], y[-]huem thennum skriffuer;[14] I udg.: "skreff". | [*] [*] [*] [*], ihvem dennum skriver; |
| Christ giffue thend skam [15] I udg.: "wee". ther wyll begiere, | Krist give den skam der vil begære, |
| then anden att skyllie fran heder hellr ære. | den anden at skille fra hæder hellr ære. |
6 | |
| Ther sørger saa mange, for yeg ær glad, | der sørger så mange, for jeg er glad, |
| thett achter yeg gandske rynge, | det agter jeg ganske ringe, |
| thy ære bebunden mett aun och hadt, | de ere bebunden med avn og had, |
| thy skulle mig lidett aff tuinge; | de skulle mig lidet af tvinge; |
| ieg wyll bode lege och læe | jeg vil både lege og le |
| och danse och quede | og danse og kvæde |
| och lade then sørge som sørge wyll, | og lade den sørge som sørge vil, |
| saa tyckis [16] I udg.: "tyckes". [17] (tyckes Trykfejl i Udg.) migh att thett gaar ligeste[18] dvs. passende, rigtigt. tyll. | så tykkes mig at det går ligeste til. |