Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 34
Side: 58 r
Titel: (Om hu og sorg og daglig tvang)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 237 a III 179-180
Kommentar: V 349
1 | |
| Om[-]huff [1] dvs. Omhu, Bekymring. och sorrygh och dagelig tuangh, | omhu og sorrig og dagelig tvang, |
| wyltu myg plath fordryffue, | vilt du mig plat fordrive, |
| myg motte well tøckis den tiid war langh, | mig måtte vel tykkes den tid var lang, |
| skulle thett saa for meg bliffue; | skulle det så for mig blive; |
| for huem skall yeg myg kyere, | for hvem skal jeg mig kære, |
| thy ald myn glede ær mig forvnt, [2] Fejl for "forvent", jf. 3,2. | thi al min glæde er mig forundt, |
| thy maa yeg sorrigen bere. | thi må jeg sorrigen bære. |
2 | |
| Mett sorrig forslider yeg mangen god dagh, | med sorrig forslider jeg mangen god dag, |
| thett maa yegh høgelig kyere, | det må jeg højelig kære, |
| myn tiid att bruge y tuang [3]+2: Rimet kræver "nød och tuang". och nød, | min tid at bruge i tvang og nød, |
| thett maa nu alt saa were; | det må nu alt så være; |
| Herre Gud ware thett thin wylle, | Herre Gud vare det din vilje, |
| du west well, huad myg ær vdi[-]mod, | du vedst vel, hvad mig er udimod, |
| wyltu mig ther[-]wed skylle. | vilt du mig derved skille. |
3 [4] V. 3 er i det hele stærkt forvansket. | |
| Nu wyll yeg haffue mytt hoff tiill Gud, | nu vil jeg have mit håb til Gud, |
| hand kand myg thett best forunne, [5] Rimet kræver "foruende". | han kan mig det bedst forunde, |
| for hannum yeg migh altid kyerer, | for hannum jeg mig altid kærer, |
| y[-]huad som mig kand henne; | ihvad som mig kan hænde; |
| for then motte yeg myg kyere, | for den måtte jeg mig kære, |
| att thett war alt myn begiere, | at det var alt min begære, |
| myn sorrigh motte siigh formyndre. | min sorrig måtte sig formindre. |