Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 33
Side: 56 v
Titel: Mødet
Trykt: T
Udgivet i: DV: 72 a II 141-142
Kommentar: V 1
1 | |
| En tiid war yeg om beden | en tid var jeg om beden |
| tiil løst och tiidt[-]fordriff, | til lyst og tidfordriv, |
| der[-]hend saa war yeg ryden | derhen så var jeg reden |
| att forløste mytth vnge liiff; | at forlyste mit unge liv; |
| skøn fruer och iumfruer yeg der fanth, | skøn fruer og jomfruer jeg der fandt, |
| ieg gledis aff alt myt hyerte, | jeg glædtes af alt mit hjerte, |
| for yend war ther vdi[-]blant. | for en var der udiblandt. |
2 | |
| Ther[-]næst fant yeg end frwe, | dernæst fandt jeg en frue, |
| den skøneste ther yeg wed, | den skønneste der jeg ved, |
| yeg kand hind aldrig full[-]loffue | jeg kan hend aldrig fuldlove |
| hynnes mangefuld tuchtelighed; | hendes mangefold tugtelighed; |
| hynnes lader och lempe dy befaller hind well, | hendes lader og lempe de befalder hend vel, |
| ther[-]tiill hynnes tuchtelig tale, | dertil hendes tugtelig tale, |
| for sanden thett føller gaatt skeell. | for sanden det følger godt skel. |
3 | |
| Ieg merckede ther gromme [1]+1: dvs. grumme Stykker, Skarnsstreger. stucker | jeg mærkede der grumme stykker |
| paa yend war ther vdi[-]blanth, | på en var der udiblandt, |
| hand lod siig trøyen trucke [2] (trykke). [3] dvs. han følte sig generet? | han lod sig trøjen trykke |
| som nu giør mangen mand, | som nu gør mangen mand, |
| hand lod siig bemercke mett stor loffue; [4] Varianternes "misloffue" er vel rigtigere (dvs. Mistro). | han lod sig bemærke med stor love; |
| thett [5]+1: vel Fejllæsning af dis uer? ord thett gyor saa mangen, | det ord det gør så mangen, |
| som thett haffuer lidett behoff. | som det haver lidet behov. |
4 | |
| Ieg fyck saa vntt y huffue, [6]L. 1-3: Rim mangler i alle Opskrifter. | jeg fik så ondt i hue, |
| ther yeg then tyende forstodt, | der jeg den tidende forstod, |
| ieg motte ycke skempte heller tale | jeg måtte ikke skæmte heller tale |
| alt mett thett ædelig blod; | alt med det ædelig blod; |
| yeg tog hynd saa fryntelig y myn arm, | jeg tog hend så fryntelig i min arm, |
| ieg haffde ment mytt hyerte skulle brøste | jeg havde ment mit hjerte skulle briste |
| aff slyg stor lengels och harm. | af slig stor længsel og harm. |
5 | |
| Saa snarth yeg dy tyden fyck, [7]L. 1-4: Disse Verslinjer genfindes i en svensk 4-linjet Vise: The örter the äre vtsprungne osv. i Harald Olufssons Visbok Nr. 23 og Kgl. Bibl. Visbok i 16:o Nr. 11. | så snart jeg de tidend fik, |
| att wy skulle skylles adtt: | at vi skulle skilles ad: |
| thett wed Gud[-]Fader y hymmerigh, | det ved Gudfader i himmerig, |
| yeg war ycke alt for glad. | jeg var ikke alt for glad. |
| Och all myn glede tog hun mett siig; | og al min glæde tog hun med sig; |
| met lengels och stor sorrig | med længsel og stor sorrig |
| haffuer hund begaffuett mygh. | haver hun begavet mig. |