Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 32
Side: 55 r
Titel: (Mit største begær)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 285 Aa III 249-250
Kommentar: V 398


1
Myn
[1]+1: Fejl for "Myn act oc største".
største begiere
 
min største begære
then wender
[2] Fejl for "vendes".
myg tiill stor tuang,
 
den vender mig til stor tvang,
huor yegh y landet monne were, hvor jeg i landet monne være,
daa giøris myg tyden lang; da gøres mig tiden lang;
for huem skall yeg thett kiere, for hvem skal jeg det kære,
huor yeg ær ther[-]om tyll synne, hvor jeg er derom til sinde,
thenn yeg wyll helst hoss were, den jeg vil helst hos være,
then kand yeg saa sielden finde, den kan jeg så sjælden finde,
thi maa meg stor lengels och sorrigh offuerwinne. thi må mig stor længsel og sorrig overvinde.

2
Huad sorrig och lenggels mon were, hvad sorrig og længsel mon være,
thett haffuer yeg nu forsøgt, det haver jeg nu forsøgt,
skulle yeg thett forgeffues giøre,
[3] maaske rettere: "bære".
 
skulle jeg det forgæves gøre,
daa war all myn lengels forødt; da var al min længsel forødt;
wylle hun mig trosten giffue, ville hun mig trøsten give,
thett haffuer hund well y wold, det haver hun vel i vold,
myt hyarte thett skall hoss hynne bliffue mit hjerte det skal hos hende blive
mett stadig tro hierte och huld, med stadig tro hjerte og huld,
tiill hinne myn aller[-]kyeryste saa mangefold. til hende min allerkæreste så mangefold.

3
Tyden fordryffuer kyerlighed tiden fordriver kærlighed
tiill[-]mett hor
[4] dvs. hører.
stadig sind
 
tilmed hør stadig sind
hoss hind[-]annen
[5] Fejl for "hinder".
att bliffue,
[6]L. 3-4: burde være trykt som én Linje.
 
hos hinanden at blive,
for nogen yeg wedt for nogen jeg ved
skall hun myg trofast fynne; skal hun mig trofast finde;
thy ær myn tro tiill hynne saa god, thi er min tro til hende så god,
thett hun lader mig thett nyde, det hun lader mig det nyde,
wer siig huem thett ær y[-]modt, vær sig hvem det er imod,
yeg wyl hinne aldrig suige, jeg vil hende aldrig svige,
dog ære thy well tiill, thett monne fortryde. dog ere de vel til, det monne fortryde.

4
Ieg kand thett paa thin taale forstaa, jeg kan det på din tale forstå,
fortuyllet
[7] rettere maaske "tuylactig".
estu tyll synne,
 
fortvivlet est du til sinde,
meg hobis thett skall rett aldrig saa gaa, mig håbes det skal ret aldrig så gå,
thett thu myn brøst skall fynne; det du min brøst skal finde;
meg dragis thett wel tyll synne,
[8] I udg.: "mynne".
 
mig drages det vel til sinde,
alt huad ieg haffuer dig sagt, alt hvad jeg haver dig sagt,
thett haffuer yeg stadig y synne det haver jeg stadig i sinde
att holle aff all myn magt, at holde af al min magt,
end[-]dog mig ær vrett tiill[-]lagt. enddog mig er uret tillagt.

5
Thy ære saa mange ther[-]epther traer, de ere så mange derefter trår,
huor thi skall thett for[-]uade,
[9] I udg.: "forwennhe".
 
hvor de skal det *******,
myg hobis tiil Gud, thett skall dog aller saa gaa, mig håbes til Gud, det skal dog aller så gå,
att thennum then glede skall henne; at dennum den glæde skal hænde;
du lad dyn tuill bort fare, du lad din tvivl bort fare,
du tenck ther inthett paa, du tænk der intet på,
deg skall aller vnt
[10] Fejl for "andet".
wederfare,
 
dig skal aller ondt vederfare,
huor som thett mig gaar hvor som det mig går
end troskaff, e[-]meden
[11] dvs. altid medens, eller: imedens.
yeg leffue maa.
 
end troskab, imeden jeg leve må.