Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 32
Side: 55 r
Titel: (Mit største begær)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 285 Aa III 249-250
Kommentar: V 398
1 | |
Myn [1]+1: Fejl for "Myn act oc største". største begiere | min største begære |
then wender [2] Fejl for "vendes". myg tiill stor tuang, | den vender mig til stor tvang, |
huor yegh y landet monne were, | hvor jeg i landet monne være, |
daa giøris myg tyden lang; | da gøres mig tiden lang; |
for huem skall yeg thett kiere, | for hvem skal jeg det kære, |
huor yeg ær ther[-]om tyll synne, | hvor jeg er derom til sinde, |
thenn yeg wyll helst hoss were, | den jeg vil helst hos være, |
then kand yeg saa sielden finde, | den kan jeg så sjælden finde, |
thi maa meg stor lengels och sorrigh offuerwinne. | thi må mig stor længsel og sorrig overvinde. |
2 | |
Huad sorrig och lenggels mon were, | hvad sorrig og længsel mon være, |
thett haffuer yeg nu forsøgt, | det haver jeg nu forsøgt, |
skulle yeg thett forgeffues giøre, [3] maaske rettere: "bære". | skulle jeg det forgæves gøre, |
daa war all myn lengels forødt; | da var al min længsel forødt; |
wylle hun mig trosten giffue, | ville hun mig trøsten give, |
thett haffuer hund well y wold, | det haver hun vel i vold, |
myt hyarte thett skall hoss hynne bliffue | mit hjerte det skal hos hende blive |
mett stadig tro hierte och huld, | med stadig tro hjerte og huld, |
tiill hinne myn aller[-]kyeryste saa mangefold. | til hende min allerkæreste så mangefold. |
3 | |
Tyden fordryffuer kyerlighed | tiden fordriver kærlighed |
tiill[-]mett hor [4] dvs. hører. stadig sind | tilmed hør stadig sind |
hoss hind[-]annen [5] Fejl for "hinder". att bliffue,[6]L. 3-4: burde være trykt som én Linje. | hos hinanden at blive, |
for nogen yeg wedt | for nogen jeg ved |
skall hun myg trofast fynne; | skal hun mig trofast finde; |
thy ær myn tro tiill hynne saa god, | thi er min tro til hende så god, |
thett hun lader mig thett nyde, | det hun lader mig det nyde, |
wer siig huem thett ær y[-]modt, | vær sig hvem det er imod, |
yeg wyl hinne aldrig suige, | jeg vil hende aldrig svige, |
dog ære thy well tiill, thett monne fortryde. | dog ere de vel til, det monne fortryde. |
4 | |
Ieg kand thett paa thin taale forstaa, | jeg kan det på din tale forstå, |
fortuyllet [7] rettere maaske "tuylactig". estu tyll synne, | fortvivlet est du til sinde, |
meg hobis thett skall rett aldrig saa gaa, | mig håbes det skal ret aldrig så gå, |
thett thu myn brøst skall fynne; | det du min brøst skal finde; |
meg dragis thett wel tyll synne, [8] I udg.: "mynne". | mig drages det vel til sinde, |
alt huad ieg haffuer dig sagt, | alt hvad jeg haver dig sagt, |
thett haffuer yeg stadig y synne | det haver jeg stadig i sinde |
att holle aff all myn magt, | at holde af al min magt, |
end[-]dog mig ær vrett tiill[-]lagt. | enddog mig er uret tillagt. |
5 | |
Thy ære saa mange ther[-]epther traer, | de ere så mange derefter trår, |
huor thi skall thett for[-]uade, [9] I udg.: "forwennhe". | hvor de skal det *******, |
myg hobis tiil Gud, thett skall dog aller saa gaa, | mig håbes til Gud, det skal dog aller så gå, |
att thennum then glede skall henne; | at dennum den glæde skal hænde; |
du lad dyn tuill bort fare, | du lad din tvivl bort fare, |
du tenck ther inthett paa, | du tænk der intet på, |
deg skall aller vnt [10] Fejl for "andet". wederfare, | dig skal aller ondt vederfare, |
huor som thett mig gaar | hvor som det mig går |
end troskaff, e[-]meden [11] dvs. altid medens, eller: imedens. yeg leffue maa. | end troskab, imeden jeg leve må. |