Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 31
Side: 53 r
Titel: (Så ganske har den frimodigt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 201 III 128-129
Kommentar: V 290
Generelle oplysninger: Visen synes optegnet efter mundtlig Tradition, da den foreligger i saa stærkt forvansket Skikkelse. Den oprindelige Rimform er nu umulig at konstatere.
1 | |
Saa gandske haffuer thend frymodelig | så ganske haver den frimodelig |
ydmygid siig, | ydmyget sig, |
wend seg tiill meg | vendt sig til mig |
gandske hiertelig, | ganske hjertelig, |
saa mangefold | så mangefold |
meg naadelig vdwold, | mig nådelig udvalgt, |
thy ær myn glede gandske vdy hans wold; | thi er min glæde ganske udi hans vold; |
hans konst ær mygh mett then ryge sold, [1] Meningen uklar. | hans kunst er mig med den rige ****, |
och ær hand mig tuszind[-]fold kyerer ind aldverszens guld. | og er han mig tusindfold kærer end al verdsens guld. |
2 | |
O høgeste krone, o ædelig stamme, | o højeste krone, o ædelig stamme, |
ers thu vdwold, | est du udvalgt, |
tiill [2]+2: I udg.: "mig". deg mig hiertelig wellbefaller, | til dig mig hjertelig vel befalder, |
stander [3]+3: I udg.: "tiill deg stander all myn begiere". all myn begiere | stander al min begære |
mett tuct och ære; | med tugt og ære; |
vdi slig myn flyd | udi slig min flid |
er all min yd | er al min id |
och girer [4] dvs. længes. tiill deg vdi allen tiid, | og girer til dig udi allen tid, |
thy yett trofast hierthe er ønskelig. | thi et trofast hjerte er ønskelig. |
3 | |
Fry rydder[-]skemtt mett førsteligh lempe, | fri ridderskæmt med fyrstelig lempe, |
torney [5] dvs. Turnering. heller kamp, | turnej heller kamp, |
huad tyg tiill gyrer, [6] dvs. længes. | hvad dig til girer, |
myn høyste seier | min højste sejer |
hans tucktelig suenck mett erlige lempe [7] dvs. hans tugtelige Snildhed med ærlig Optræden. | hans tugtelig svenk med ærlige lempe |
haffuer yngen lige | haver ingen lige |
foruden all suig; | foruden al svig; |
hand ær end helth for alle vdwold, | han er en helt for alle udvalgt, |
hans loff fanger aldrig nogen tyll fulle vdtold. | hans lov fanger aldrig nogen til fulde udtalt. |
4 | |
Vdy slyg myn glede kom strax tiill rhede | udi slig min glæde kom straks til rede |
aff[-]gunstelige [8] dvs. misundelig. suig, | afgunstelige svig, |
dog vden all sag, | dog uden al sag, |
thett ær myn klage | det er min klage |
wdy we [9]+2: dvs. Ve og Vok (dvs. Klageudbrud). och wogt bode dag och natt, | udi ve og vok både dag og nat, |
ald strengelig straff | al strengelig straf |
tolmodig att haffue; | tålmodig at have; |
dog begierer yegh att anskens [10] Ordet synes fejlskrevet; Linjens Mening maa være: "dog begærer jeg at vide, hvad jeg har forskyldt". myn orsage, | dog begærer jeg at ******* min årsage, |
o hyertelig sorg, mig lengels epther nadens dage. | o hjertelig sorg, mig længes efter nådens dage. |
5 | |
Gandske vnnerligt befaller thett mygh, | ganske underligt befalder det mig, |
om yen slig | om en slig |
fortrenge skall, [11] Komma urigtig; hører vist sammen med næste Linje. | fortrænge skal, |
och gyøre mygh falsck | og gøre mig falsk |
mett slig foracht, | med slig foragt, |
achter yeg thett gandske saett, [12] Fejl for "sagt". | agter jeg det ganske *****, |
och høgeligh lader [13] dvs. agter. yeg ther[-]om, | og højelig lader jeg derom, |
vdi strengelig troskaff kenner ieg hannum ther[-]tiill from. | udi strengelig troskab kender jeg hannum dertil from. |
6 | |
Elende, wend tiig, gyff thett endh ende, | elende, vend dig, giv det en ende, |
lad myg thett hende, | lad mig det hænde, |
som yeg att[-]raar [14] I udg.: "attraar". | som jeg attrår |
vdy [15]+1: dvs. sagesløs. angerløst,[16] Komma vist urigtig; hører vist sammen med næste Linje. | udi angerløst, |
foruden all hussuale | foruden al husvale |
lyder mitt hierte slyg quale, | lider mit hjerte slig kvale, |
tiill der yeg fanger hans fruntelig tale; | til der jeg fanger hans fryntelig tale; |
mytt hyerte ær gandske vdy hans wold | mit hjerte er ganske udi hans vold |
mett gandske attraa well hundritt mall tuszind[-]fold. | med ganske attrå vel hundred mål tusindfold. |
7 | |
Thu ædelighe och fryntelighe erbornn, [17] dvs. højbaaren. | du ædelige og fryntelige ærbårn, |
the myg nu thin naade, | te mig nu din nåde, |
hør myn begiere | hør min begære |
for all thin ære, | for al din ære, |
suigelig att skaffe, [18]L. 5-6: Meningen er vel, at han bør straffe dem, der handler svigelig. | svigelig at skaffe, |
bør teg altiid att straffe; | bør dig altid at straffe; |
inderlig och sorgelig ær myn klage | inderlig og sørgelig er min klage |
och stunder tiil degh vdi alle dage, | og stunder til dig udi alle dage, |
tiill [19]+1: dvs. indtil. dys thu wylt mettynck offuer mig haffue. | til des du vilt medynk over mig have. |