Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 31
Side: 53 r
Titel: (Så ganske har den frimodigt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 201 III 128-129
Kommentar: V 290
Generelle oplysninger: Visen synes optegnet efter mundtlig Tradition, da den foreligger i saa stærkt forvansket Skikkelse. Den oprindelige Rimform er nu umulig at konstatere.


1
Saa gandske haffuer thend frymodelig så ganske haver den frimodelig
ydmygid siig, ydmyget sig,
wend seg tiill meg vendt sig til mig
gandske hiertelig, ganske hjertelig,
saa mangefold så mangefold
meg naadelig vdwold, mig nådelig udvalgt,
thy ær myn glede gandske vdy hans wold; thi er min glæde ganske udi hans vold;
hans konst ær mygh mett then ryge sold,
[1] Meningen uklar.
 
hans kunst er mig med den rige ****,
och ær hand mig tuszind[-]fold kyerer ind aldverszens guld. og er han mig tusindfold kærer end al verdsens guld.

2
O høgeste krone, o ædelig stamme, o højeste krone, o ædelig stamme,
ers thu vdwold, est du udvalgt,
tiill
[2]+2: I udg.: "mig".
deg mig hiertelig wellbefaller,
 
til dig mig hjertelig vel befalder,
stander
[3]+3: I udg.: "tiill deg stander all myn begiere".
all myn begiere
 
stander al min begære
mett tuct och ære; med tugt og ære;
vdi slig myn flyd udi slig min flid
er all min yd er al min id
och girer
[4] dvs. længes.
tiill deg vdi allen tiid,
 
og girer til dig udi allen tid,
thy yett trofast hierthe er ønskelig. thi et trofast hjerte er ønskelig.

3
Fry rydder[-]skemtt mett førsteligh lempe, fri ridderskæmt med fyrstelig lempe,
torney
[5] dvs. Turnering.
heller kamp,
 
turnej heller kamp,
huad tyg tiill gyrer,
[6] dvs. længes.
 
hvad dig til girer,
myn høyste seier min højste sejer
hans tucktelig suenck mett erlige lempe
[7] dvs. hans tugtelige Snildhed med ærlig Optræden.
 
hans tugtelig svenk med ærlige lempe
haffuer yngen lige haver ingen lige
foruden all suig; foruden al svig;
hand ær end helth for alle vdwold, han er en helt for alle udvalgt,
hans loff fanger aldrig nogen tyll fulle vdtold. hans lov fanger aldrig nogen til fulde udtalt.

4
Vdy slyg myn glede kom strax tiill rhede udi slig min glæde kom straks til rede
aff[-]gunstelige
[8] dvs. misundelig.
suig,
 
afgunstelige svig,
dog vden all sag, dog uden al sag,
thett ær myn klage det er min klage
wdy we
[9]+2: dvs. Ve og Vok (dvs. Klageudbrud).
och wogt bode dag och natt,
 
udi ve og vok både dag og nat,
ald strengelig straff al strengelig straf
tolmodig att haffue; tålmodig at have;
dog begierer yegh att anskens
[10] Ordet synes fejlskrevet; Linjens Mening maa være: "dog begærer jeg at vide, hvad jeg har forskyldt".
myn orsage,
 
dog begærer jeg at ******* min årsage,
o hyertelig sorg, mig lengels epther nadens dage. o hjertelig sorg, mig længes efter nådens dage.

5
Gandske vnnerligt befaller thett mygh, ganske underligt befalder det mig,
om yen slig om en slig
fortrenge skall,
[11] Komma urigtig; hører vist sammen med næste Linje.
 
fortrænge skal,
och gyøre mygh falsck og gøre mig falsk
mett slig foracht, med slig foragt,
achter yeg thett gandske saett,
[12] Fejl for "sagt".
 
agter jeg det ganske *****,
och høgeligh lader
[13] dvs. agter.
yeg ther[-]om,
 
og højelig lader jeg derom,
vdi strengelig troskaff kenner ieg hannum ther[-]tiill from. udi strengelig troskab kender jeg hannum dertil from.

6
Elende, wend tiig, gyff thett endh ende, elende, vend dig, giv det en ende,
lad myg thett hende, lad mig det hænde,
som yeg att[-]raar
[14] I udg.: "attraar".
 
som jeg attrår
vdy
[15]+1: dvs. sagesløs.
angerløst,
[16] Komma vist urigtig; hører vist sammen med næste Linje.
 
udi angerløst,
foruden all hussuale foruden al husvale
lyder mitt hierte slyg quale, lider mit hjerte slig kvale,
tiill der yeg fanger hans fruntelig tale; til der jeg fanger hans fryntelig tale;
mytt hyerte ær gandske vdy hans wold mit hjerte er ganske udi hans vold
mett gandske attraa well hundritt mall tuszind[-]fold. med ganske attrå vel hundred mål tusindfold.

7
Thu ædelighe och fryntelighe erbornn,
[17] dvs. højbaaren.
 
du ædelige og fryntelige ærbårn,
the myg nu thin naade, te mig nu din nåde,
hør myn begiere hør min begære
for all thin ære, for al din ære,
suigelig att skaffe,
[18]L. 5-6: Meningen er vel, at han bør straffe dem, der handler svigelig.
 
svigelig at skaffe,
bør teg altiid att straffe; bør dig altid at straffe;
inderlig och sorgelig ær myn klage inderlig og sørgelig er min klage
och stunder tiil degh vdi alle dage, og stunder til dig udi alle dage,
tiill
[19]+1: dvs. indtil.
dys thu wylt mettynck offuer mig haffue.
 
til des du vilt medynk over mig have.