Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 30
Side: 50 r
Titel: Kong Valdemar fangen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 141 B III 300-301
Kommentar: III 305
1 | |
| Ieg wyll eder end wysse quede, | jeg vil eder en vise kvæde, |
| y-huem den løster att høre: | ihvem den lyster at høre: |
| herre Gud gyffuet, att landen dy motte stande y fredt, | Herre Gud give det, at landen de måtte stande i fred, |
| och wy konnigens wylle motte giøre! | og vi konningens vilje måtte gøre! |
| :: I ryder ey! :: | :: I rider ej! :: |
2 | |
| Ther war end kong y Dannemarck, | der var en kong i Dannemark, |
| hand war bode ryg och bold: | han var både rig og bold: |
| nock daa hagde hand borigh och feste | nok da havde han borrig og fæste |
| att [1] I udg.: "och". land och ryge udy wold. | ad land og rige udi vold. |
3 | |
| Well siuff konge-ryge dem otte hand, | vel syv kongerige dem åtte han, |
| dem wyll yeg alle for eder neffne: | dem vil jeg alle for eder nævne: |
| saa ylde gyorthe sorte greffue Henryck, | så ilde gjorde sorte greve Henrik, |
| hand førde dem fraa deris offne. [2] I udg.: "øffne". | han førte dem fra deres evne. |
4 | |
| Thett første war Dannemarck, thett anneth Swerig, | det første var Dannemark, det andet Sverig, |
| thett motte then herre ycke nyde: | det måtte den herre ikke nyde: |
| thett trydie war Holsten och Mekelborre, | det tredje var Holsten og Mekkelborg, |
| och theris tro monne bryde. | og deres tro monne bryde. |
5 | |
| Thett femte war Wendell under øø, | det femte var Vendel under ø, |
| som lygger mellum Eluin och hedenn: | som ligger mellem Elven og heden: |
| thett syette war Engelandt stort och sterckt, | det sjette var Engeland stort og stærkt, |
| och dy tyent konnigen best. | og de tjent konningen bedst. |
6 | |
| Thetth syette war Engelandt, thett syuende Sotlandt, [3] I udg.: "Skotlandt". | det sjette var Engeland, det syvende Skotland, |
| thett motte then herre ycke nyude: | det måtte den herre ikke nyde: |
| dy tog bort wor kronit konning, | de tog bort vor kronet konning, |
| thett motte alle danske fortryde. | det måtte alle danske fortryde. |
7 | |
| Dy tog bortt wor kronyd konghe, | de tog bort vor kronet konge, |
| som hed konning Waldemur: | som hed konning Valdemar: |
| thett stod saa y otte aar, | det stod så i otte år, |
| thett landen stod udy wode. | det landen stod udi våde. |
8 | |
| Thett lyde fast att thett nyende aar, | det lide fast ad det niende år, |
| then herre tog tyll att lange: | den herre tog til at lange: |
| sender hand bud tyll Dannemarck, | sender han bud til Dannemark, |
| beder thennum løsse siig aff fange. | beder dennum løse sig af fange. |
9 [4] V. 9, der kommer igjen som V. 12, er vistnok kun ved en Fejl indkommet paa første Sted. | |
| Syu tussynd marck sølff tha war ther weyd, | syv tusind mark sølv da var der vejt, |
| sex hundrit ørss mett lodt: | seks hundred ørs med ladt: |
| daa tackith konnige wore [5] wore (i V. 12: wenner) skrives af Vedel i Cd, 1: vorde; Ordet er mig ubekjendt. synne, | da takket konningen vore sine, |
| hannum bode lente och gaff. | hannum både lånte og gav. |
10 | |
| Send hand bud tiill Dannemarck, | sendt han bud til Dannemark, |
| tyll kyere sønner sine: | til kære sønner sine: |
| "Beder thennum giøre for æren sin, | "beder dennum gøre for æren sin, |
| och løsse theris fader aff pine!" | og løse deres fader af pine!" |
11 | |
| Thiitt ryder thy tyll støffne | tit rider de til stævne |
| och saa tiill ting: | og så til ting: |
| thy beder alt om thett huide sølff, | de beder alt om det hvide sølv, |
| och løsse theris fader aff pyne. | og løse deres fader af pine. |
12 | |
| VI tussindt marck solff [6] I udg.: "sølff". daa war ther weytt, | seks tusind mark sølv da var der vejt, |
| VI hundert ørss mett ladt: | seks hundred ørs med ladt: |
| tha tacket konnigen wenner syn, | da takket konningen venner sin, |
| hannum bode lente och gaff. | hannum både lånte og gav. |
13 | |
| Saa glade ware alle thy danske hoffmendt, | så glade vare alle de danske hovmænd, |
| theris herre war løst aff quide: | deres herre var løst af kvide: |
| dy beginte yend wysse och quad, | de begyndte en vise og kvad, |
| greff Henryck bad thennum byde. | grev Henrik bad dennum bie. |
14 | |
| "Byder y here yend lyden stund! | "bier I here en liden stund! |
| thett kand etther lidet skade: | det kan eder lidet skade: |
| wy haffuer yend tyding for nyulig spurtt, | vi haver en tiding for nylig spurgt, |
| wy wylle altt mett eder rade." | vi ville alt med eder råde." |
15 | |
| Konnigen hand stod y fremmer-staffn, | konningen han stod i fremmerstavn, |
| hans øgen thy runde saa saare: | hans øjen de runde så såre: |
| "Y danske hoffmend, legger arer for bore! | "I danske hovmænd, lægger årer for borde! |
| y tror ycke thend forreder hans ord!" | I tror ikke den forræder hans ord!" |
16 | |
| Saa glade war alle thy danske hoffmend, | så glade var alle de danske hovmænd, |
| theris herre war løst aff møde: | deres herre var løst af møde: |
| som engelen war paa paske-morgen, | som engelen var på påskemorgen, |
| wor[-]herre stod op aff døde. | Vorherre stod op af døde. |
| :: I rider ey! :: | :: I rider ej! :: |