Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 3
Side: 8 r
Titel: (Et trofast hjerte af al min agt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 250 Aa III 197
Kommentar: V 355-356
1  | |
| Ett trofast hierthe aff all myn acht | et trofast hjerte af al min agt | 
| skall dyg tiill rede were, | skal dig til rede være, | 
| du haffuer thett forskildt aff all myn acht, [1] I udg.: "macht". [2]m er senere tilsat foran Ordet.   | du haver det forskyldt af al min agt, | 
| du æst myn hiertens[-]kiere; | du est min hjertenskære; | 
| thett lerer siig well selff, [3] dvs. det er en Selvfølge.   | det lærer sig vel selv, | 
| ieg vnt dyg well, | jeg und dig vel, | 
| stor lengels, du slaar mig snart vdy[-]hiel, | stor længsel, du slår mig snart udihjel, | 
| att wy ycke samen monne were. | at vi ikke sammen monne være. | 
2  | |
| Dyn [4] I udg.: "Den".  wyllighed du haffuer migh betedt  | din villighed du haver mig betet | 
| haffuer osz tiill[-]samen bundeth, | haver os tilsammen bundet, | 
| kommer den klaffer alt mett siitt suig, | kommer den klaffer alt med sit svig, | 
| hand wyll daa haffue wundeth; | han vil da have vundet; | 
| daa [5]+2:  I udg.: "du acht och ey".  acht fulwell  | da agt fuldvel | 
| hans falske rey [6] dvs. Dans, Færd.   | hans falske rej | 
| statt hartt y[-]mod och syg daa ney, | stat hårdt imod og sig da nej, | 
| lad mig troskaff befinne. | lad mig troskab befinde. | 
3  | |
| Du sagde mig gaat mett hand och mund, | du sagde mig godt med hånd og mund, | 
| du skulle giffue alt andet y sinde, | du skulle give alt andet i sinde, | 
| att were mig trofast y allen stund, | at være mig trofast i allen stund, | 
| du achter thett gandske ringe; | du agter det ganske ringe; | 
| och acht well | og agt vel | 
| mett fuld[-]gaatt skeell, | med fuldgodt skel, | 
| heller du giører ylle heller och well, | heller du gører ilde heller og vel, | 
| om du haffuer suig befunnen. | om du haver svig befunden. | 
4  | |
| Wstadighed daa giør du mig, | ustadighed da gør du mig, | 
| wylthu dig fraa mig wenne; | vilt du dig fra mig vende; | 
| som yeg haffuer aldrig kient tiill diig, | som jeg haver aldrig kendt til dig, | 
| saa wyltu mig senne; [7] I udg.: "forsenne". [8] dvs. bortsende.   | så vilt du mig sende; | 
| o hiartens tuang, | o hjertens tvang, | 
| o werszens stor modgangh, | o verdsens stor modgang, | 
| bode dag och natt du giørs mig lang, | både dag og nat du gørs mig lang, | 
| huem skall mig daa gleden sennde. | hvem skal mig da glæden sende. |