Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 28
Side: 44 r
Titel: Germand Gladensvend
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 33 Ca II 5-6
Kommentar: II 12-13
Generelle oplysninger: Afskrift a mangler de tre første Vers, da et Blad er borte i Hdskr. Registeret giver dog Visens Begyndelseslinie. Resten af de tre Vers er derfor her givet efter b.
Omkvædet er helt udskrevet ved hvert Vers, undtagen V. 8 med disse Afvigelser: for "flog" staar 1 Gang "fløg" og 8 Gange "fluer"; for "hand" staar 1 Gang "alt hand" og 1 Gang (ved V. 31) "hund"; "att" mangler 1 Gang, og for "rynne" staar 1 Gang "rynde".
1 | |
| Wor kong och unge drunningh | vor kong og unge dronning |
| [di] [seilede] [dennom] [offuer] [haff]: [1]L. 2-4: mangler. Se note under "Generelle opl.". | [*] [*] [*] [*] [*]: |
| [der] [bleff] [deris] [skib] [paa] [wanden] [holdit], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [di] [kunde] [icke] [byrren] [faa]. | [*] [*] [*] [*] [*]. |
| :: Saa flog hand offuer att rynne. :: | :: så fløj han over ad Rhine. :: |
2 [2] Mgl. Se note under "Generelle opl.". | |
| "[Er] [her] [nogitt] [unnder] [wandit], | "[*] [*] [*] [*] [*], |
| [som] [skibet] [holde] [maa]: | [*] [*] [*] [*]: |
| [ieg] [giffuer] [ether] [buode] [guldt] [oc] [sølff], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [y] [lader] [mig] [børren] [faa]." | [*] [*] [*] [*] [*]." |
3 [3] Mgl. Se note under "Generelle opl.". | |
| "[Du] [haffuer] [icke] [guldt] [eller] [sølff], | "[*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [som] [der-till] [hielpe] [maa]: | [*] [*] [*] [*]: |
| [dett] [er] [altt] [under] [dinn] [linde], | [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [der] [ieg] [mon] [effter] [traa]." | [*] [*] [*] [*] [*]." |
4 | |
| "Ieg haffuer ycke unner myn lynde, | "jeg haver ikke under min lænde, |
| foruden myn nogle smaa: | foruden min nøgle små: |
| kommer yeg leffuendis tyll lande, | kommer jeg levendes til lande, |
| ieg lader myg andre slaa." | jeg lader mig andre slå." |
5 | |
| Saa tug hund dy nogle smaa, | så tog hun de nøgle små, |
| hund kaste thennum udy strand: | hun kaste dennum udi strand: |
| dy fyck bør hynd blyde, | de fik bør hend blide, |
| dy seyled saa glad tyll land. | de sejled så glad til land. |
6 | |
| Dronningen hund ganger paa huyden sandt, | dronningen hun ganger på hviden sand, |
| och hund fick fulstor harm: | og hun fik fuldstor harm: |
| hun fulde [4] dvs. følte. Geremand Gladen-suend, | hun fuldte Geremand Gladensvend, |
| och hand war queg y barnn. [5] I udg.: "barm". | og han var kvæg i barm. |
7 | |
| Thett war ycke der-epther | det var ikke derefter |
| for-uden manedtt fem: | foruden måned fem: |
| dronning hund ganger y hoffuitt[-]lofft, | dronning hun ganger i højetloft, |
| hund føde end suend saa wener. [6] I udg.: "wen". | hun fødte en svend så væner. |
8 | |
| Fød bleff hand um afften, | født blev han om aften, |
| och krysten dy hannum om natten: [7] I udg.: "natt". | og kristne de hannum om natten: |
| dy kalled hannum Germand Gladen-suend, | de kaldet hannum Germand Gladensvend, |
| dy dulle hannum, [8]+1: I udg.: "hannum men dy matt". motte. | de dulgte hannum, måtte. |
9 | |
| Saa well hand woxste, saa well hand treffs, [9] I udg.: "treffst". | så vel han vokste, så vel han trevs, |
| synd hest kunde hand well ryde: | sin hest kunne han vel ride: |
| huer synd hand [10]+1: burde vel hedde: hand til sin, eller: hannum hans. sin moder saa, | hver sind han sin moder så, |
| saa saare daa monne hund quide. | så såre da monne hun kvide. |
10 | |
| "I weder thett myg, kyer moder myn, | "I vider det mig, kær moder min, |
| och huad yeg wyll eder bede: | og hvad jeg vil eder bede: |
| huy greder y saa yammerlig, | hvi græder I så jammerlig, |
| huer sind y mig seer?" | hver sind I mig ser?" |
11 | |
| "Hør thu, Germand Glade-suend, | "hør du, Germand Gladesvend, |
| ieg maa well for dyg quyde: | jeg må vel for dig kvide: |
| du warst diig saa lyden, | du varst dig så liden, |
| du warst trollen gyffuenn." | du varst trolden given." |
12 | |
| "Hører y thett, kyere moder myn, | "hører I det, kære moder min, |
| y lader bortt-fare eders wonde: [11] I udg.: "wande". | I lader bortfare eders vånde: |
| huad løcke Gud myg gyffue wyll, | hvad lykke Gud mig give vil, |
| thett fornem [12] I udg.: "formen". myg yngen mand." | det ****** mig ingen mand." |
13 | |
| Thett war om end torsdag-morgen | det var om en torsdag morgen |
| saa arlig om then høst: | så årlig om den høst: |
| oben daa stod den fruer-stue-dør, | åben da stod den fruerstuedør, |
| der kam saa wen [13] det burde vel være: led. end røst. | der kom så væn en røst. |
14 | |
| Ind daa kam den læde gam, | ind da kom den lede gam, |
| hand settes then frue saa nær: | han sættes den frue så nær: |
| "Myndes eder thett, alder-kyeriste myn, | "mindes eder det, allerkæreste min, |
| huad y haffuer gyffuet mygh." | hvad I haver givet mig." |
15 | |
| Hund soer um Gud, hun soer um mend | hun sor om Gud, hun sor om mænd |
| och alt, hund suere motte: | og alt, hun sværge måtte: |
| hun wyste siig huercken dotter heller søn, | hun vidste sig hverken datter heller søn, |
| der hund y werden otte. | der hun i verden åtte. |
16 | |
| Bortt daa flog den lede gam, | bort da fløj den lede gam, |
| hand gaff saa slemtt ett skregh: | han gav så slemt et skrig: |
| "Huor yeg fynder Germand Glade-suend, | "hvor jeg finder Germand Gladesvend, |
| daa ær hand gyffuen mygh." | da er han given mig." |
17 | |
| Der hand war fulde XV aar, | der han var fulde femten år, |
| daa løste hannum yend iomfru att loffue: | da lyste hannum en jomfru at love: |
| konni[n]gens datter aff Engelandt, | konningens datter af Engeland, |
| thenn aller-skønnist iomfru. | den allerskønnest jomfru. |
18 | |
| Saa sare daa monne hand lengys | så såre da monne han længes |
| bort tyll syn møø: | bort til sin mø: |
| "Myn kyere moder, y lener myg eders feder-ham, | "min kære moder, I låner mig eders fjederham, |
| men yeg flyer [14] I udg.: "flyger". bortt unner øø." | men jeg flyver bort under ø." |
19 | |
| "Dy wynger dy ære saa brede, | "de vinger de ere så brede, |
| dy ære saa wyde om bye: | de ere så vide om by: |
| leffuer yeg myg tyll sommer, | lever jeg mig til sommer, |
| ieg lader myg gyøre yend ny." | jeg lader mig gøre en ny." |
20 | |
| Hand satte siig y synd fieder-ham, | han satte sig i sin fjederham, |
| hand flog alt saa trøst: | han fløj alt så trøst: |
| der hand kam mytt paa sund, | der han kom midt på sund, |
| der hørde hand gamme-røst. | der hørte han gammerøst. |
21 | |
| "Wer well-kommhen, Germend Gladen-suend, | "vær velkommen, Germand Gladensvend, |
| saa well daa kyender yeg dyg: | så vel da kender jeg dig: |
| du warst all saa lyden, | du varst al så liden, |
| der du warst gyffuen mygh." | der du varst given mig." |
22 | |
| "Du lad myg flye, [15] I udg.: "flyge". du lad myg faare | "du lad mig flyve, du lad mig fare |
| alt bort tyll myn feste-mø: | alt bort til min fæstemø: |
| forst yeg kommer tyll-bage udy-gyen, | først jeg kommer tilbage udigen, |
| wy fynnes well unner øø." | vi findes vel under ø." |
23 | |
| "Daa skall yeg tyg mercke, | "da skal jeg dig mærke, |
| alt huor du flyer [16] I udg.: "flyger". fram: | alt hvor du flyver frem: |
| men huor du kommer blant rydder och suend, | men hvor du kommer blandt ridder og svend, |
| och kenne saa wyll yeg diig." | og kende så vil jeg dig." |
24 | |
| Hand hug udaff hans høgere øge, | han hug udaf hans højere øje, |
| drack halt hans hyarte-blod: | drak halvt hans hjerteblod: |
| end flog hand tyll iumfruens buer, | end fløj han til jomfruens bur, |
| for wylle hund war god. | for vilje hun var god. |
25 | |
| Hand satte siig paa dy tynne | han satte sig på de tinde |
| saa gasten och saa bleg: | så gasten og så bleg: |
| alle dy iumfruer, y burdet war, | alle de jomfruer, i buret var, |
| dy taffte bode skemt och læg. | de tabte både skæmt og leg. |
26 | |
| Alle daa sad dy stolte iumfruer, | alle da sad de stolte jomfruer, |
| gaff thett dog liden [17]+2: I udg.: "lidett y-gyem". y gaen: | gav det dog liden i ****: |
| foruden stolten Syluer-ladt, | foruden stolten Sølverlad, |
| hund kaste bade sax och søm. | hun kaste både saks og søm. |
27 | |
| Hund tog ud end sølffuer-kam, | hun tog ud en sølverkam, |
| hund kyemte hans faure haar: | hun kæmte hans fagre hår: |
| huer end locke, hun rhede, | hver en lokke, hun redte, |
| hun fellytt saa mogen taare. | hun fældet så megen tåre. |
28 | |
| Huer end locke, hund redde, | hver en lokke, hun redte, |
| hund felde saa modig taare: | hun fældte så modig tåre: |
| alt bannitt hunn hans moder, | alt bandet hun hans moder, |
| hans locke [18] I udg.: "løcke". hade giørt saa hare. | hans lykke havde gjort så hårde. |
29 | |
| "Hør y thett, iumfru Syluer-ladt, | "hør I det, jomfru Sølverlad, |
| y banner ycke moder myn: | I bander ikke moder min: |
| hund kunde thett ynthett y wolle, | hun kunne det intet i volde, |
| saa kranck war løckin myn." | så krank var lykken min." |
30 | |
| Hand satte siig y synd feder-ham, | han satte sig i sin fjederham, |
| och saa flog hand der-fraa: | og så fløj han derfra: |
| hund satte seg y end annen, | hun satte sig i en anden, |
| hund monne fast epther gaa. | hun monne fast efter gå. |
31 | |
| Alle dy fogle, hund saa, | alle de fugle, hun så, |
| thennum klepitt hund alle saa sma: | dennum klippet hun alle så små: |
| foruden then leden gam, | foruden den leden gam, |
| hannum kunne hund ycke naa. | hannum kunne hun ikke nå. |
| :: [*] [19] For "hand" står her: hund. :: | :: [*] :: |
32 | |
| Thett war iumfru Syluer-lad, | det var jomfru Sølverlad, |
| hund flog ud mett then strand: | hun fløj ud med den strand: |
| hund fand ycke aff Germand Glade-suend, | hun fandt ikke af Germand Gladesvend, |
| foruden hans høgre hand. | foruden hans højre hånd. |
| :: Saa fløg hand offuer att rynne. :: | :: så fløj han over ad Rhine. :: |