Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 28
Side: 44 r
Titel: Germand Gladensvend
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 33 Ca II 5-6
Kommentar: II 12-13
Generelle oplysninger: Afskrift a mangler de tre første Vers, da et Blad er borte i Hdskr. Registeret giver dog Visens Begyndelseslinie. Resten af de tre Vers er derfor her givet efter b.
Omkvædet er helt udskrevet ved hvert Vers, undtagen V. 8 med disse Afvigelser: for "flog" staar 1 Gang "fløg" og 8 Gange "fluer"; for "hand" staar 1 Gang "alt hand" og 1 Gang (ved V. 31) "hund"; "att" mangler 1 Gang, og for "rynne" staar 1 Gang "rynde".


1
Wor kong och unge drunningh vor kong og unge dronning
[di] [seilede] [dennom] [offuer] [haff]:
[1]L. 2-4: mangler. Se note under "Generelle opl.".
 
[*] [*] [*] [*] [*]:
[der] [bleff] [deris] [skib] [paa] [wanden] [holdit], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[di] [kunde] [icke] [byrren] [faa]. [*] [*] [*] [*] [*].
:: Saa flog hand offuer att rynne. :::: så fløj han over ad Rhine. ::

2
[2] Mgl. Se note under "Generelle opl.".
"[Er] [her] [nogitt] [unnder] [wandit], "[*] [*] [*] [*] [*],
[som] [skibet] [holde] [maa]: [*] [*] [*] [*]:
[ieg] [giffuer] [ether] [buode] [guldt] [oc] [sølff], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[y] [lader] [mig] [børren] [faa]." [*] [*] [*] [*] [*]."

3
[3] Mgl. Se note under "Generelle opl.".
"[Du] [haffuer] [icke] [guldt] [eller] [sølff], "[*] [*] [*] [*] [*] [*],
[som] [der-till] [hielpe] [maa]: [*] [*] [*] [*]:
[dett] [er] [altt] [under] [dinn] [linde], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[der] [ieg] [mon] [effter] [traa]." [*] [*] [*] [*] [*]."

4
"Ieg haffuer ycke unner myn lynde, "jeg haver ikke under min lænde,
foruden myn nogle smaa: foruden min nøgle små:
kommer yeg leffuendis tyll lande, kommer jeg levendes til lande,
ieg lader myg andre slaa." jeg lader mig andre slå."

5
Saa tug hund dy nogle smaa, så tog hun de nøgle små,
hund kaste thennum udy strand: hun kaste dennum udi strand:
dy fyck bør hynd blyde, de fik bør hend blide,
dy seyled saa glad tyll land. de sejled så glad til land.

6
Dronningen hund ganger paa huyden sandt, dronningen hun ganger på hviden sand,
och hund fick fulstor harm: og hun fik fuldstor harm:
hun fulde
[4] dvs. følte.
Geremand Gladen-suend,
 
hun fuldte Geremand Gladensvend,
och hand war queg y barnn.
[5] I udg.: "barm".
 
og han var kvæg i barm.

7
Thett war ycke der-epther det var ikke derefter
for-uden manedtt fem: foruden måned fem:
dronning hund ganger y hoffuitt[-]lofft, dronning hun ganger i højetloft,
hund føde end suend saa wener.
[6] I udg.: "wen".
 
hun fødte en svend så væner.

8
Fød bleff hand um afften, født blev han om aften,
och krysten dy hannum om natten:
[7] I udg.: "natt".
 
og kristne de hannum om natten:
dy kalled hannum Germand Gladen-suend, de kaldet hannum Germand Gladensvend,
dy dulle hannum,
[8]+1: I udg.: "hannum men dy matt".
motte.
 
de dulgte hannum, måtte.

9
Saa well hand woxste, saa well hand treffs,
[9] I udg.: "treffst".
 
så vel han vokste, så vel han trevs,
synd hest kunde hand well ryde: sin hest kunne han vel ride:
huer synd hand
[10]+1: burde vel hedde: hand til sin, eller: hannum hans.
sin moder saa,
 
hver sind han sin moder så,
saa saare daa monne hund quide. så såre da monne hun kvide.

10
"I weder thett myg, kyer moder myn, "I vider det mig, kær moder min,
och huad yeg wyll eder bede: og hvad jeg vil eder bede:
huy greder y saa yammerlig, hvi græder I så jammerlig,
huer sind y mig seer?" hver sind I mig ser?"

11
"Hør thu, Germand Glade-suend, "hør du, Germand Gladesvend,
ieg maa well for dyg quyde: jeg må vel for dig kvide:
du warst diig saa lyden, du varst dig så liden,
du warst trollen gyffuenn." du varst trolden given."

12
"Hører y thett, kyere moder myn, "hører I det, kære moder min,
y lader bortt-fare eders wonde:
[11] I udg.: "wande".
 
I lader bortfare eders vånde:
huad løcke Gud myg gyffue wyll, hvad lykke Gud mig give vil,
thett fornem
[12] I udg.: "formen".
myg yngen mand."
 
det ****** mig ingen mand."

13
Thett war om end torsdag-morgen det var om en torsdag morgen
saa arlig om then høst: så årlig om den høst:
oben daa stod den fruer-stue-dør, åben da stod den fruerstuedør,
der kam saa wen
[13] det burde vel være: led.
end røst.
 
der kom så væn en røst.

14
Ind daa kam den læde gam, ind da kom den lede gam,
hand settes then frue saa nær: han sættes den frue så nær:
"Myndes eder thett, alder-kyeriste myn, "mindes eder det, allerkæreste min,
huad y haffuer gyffuet mygh." hvad I haver givet mig."

15
Hund soer um Gud, hun soer um mend hun sor om Gud, hun sor om mænd
och alt, hund suere motte: og alt, hun sværge måtte:
hun wyste siig huercken dotter heller søn, hun vidste sig hverken datter heller søn,
der hund y werden otte. der hun i verden åtte.

16
Bortt daa flog den lede gam, bort da fløj den lede gam,
hand gaff saa slemtt ett skregh: han gav så slemt et skrig:
"Huor yeg fynder Germand Glade-suend, "hvor jeg finder Germand Gladesvend,
daa ær hand gyffuen mygh." da er han given mig."

17
Der hand war fulde XV aar, der han var fulde femten år,
daa løste hannum yend iomfru att loffue: da lyste hannum en jomfru at love:
konni[n]gens datter aff Engelandt, konningens datter af Engeland,
thenn aller-skønnist iomfru. den allerskønnest jomfru.

18
Saa sare daa monne hand lengys så såre da monne han længes
bort tyll syn møø: bort til sin mø:
"Myn kyere moder, y lener myg eders feder-ham, "min kære moder, I låner mig eders fjederham,
men yeg flyer
[14] I udg.: "flyger".
bortt unner øø."
 
men jeg flyver bort under ø."

19
"Dy wynger dy ære saa brede, "de vinger de ere så brede,
dy ære saa wyde om bye: de ere så vide om by:
leffuer yeg myg tyll sommer, lever jeg mig til sommer,
ieg lader myg gyøre yend ny." jeg lader mig gøre en ny."

20
Hand satte siig y synd fieder-ham, han satte sig i sin fjederham,
hand flog alt saa trøst: han fløj alt så trøst:
der hand kam mytt paa sund, der han kom midt på sund,
der hørde hand gamme-røst. der hørte han gammerøst.

21
"Wer well-kommhen, Germend Gladen-suend, "vær velkommen, Germand Gladensvend,
saa well daa kyender yeg dyg: så vel da kender jeg dig:
du warst all saa lyden, du varst al så liden,
der du warst gyffuen mygh." der du varst given mig."

22
"Du lad myg flye,
[15] I udg.: "flyge".
du lad myg faare
 
"du lad mig flyve, du lad mig fare
alt bort tyll myn feste-mø: alt bort til min fæstemø:
forst yeg kommer tyll-bage udy-gyen, først jeg kommer tilbage udigen,
wy fynnes well unner øø." vi findes vel under ø."

23
"Daa skall yeg tyg mercke, "da skal jeg dig mærke,
alt huor du flyer
[16] I udg.: "flyger".
fram:
 
alt hvor du flyver frem:
men huor du kommer blant rydder och suend, men hvor du kommer blandt ridder og svend,
och kenne saa wyll yeg diig." og kende så vil jeg dig."

24
Hand hug udaff hans høgere øge, han hug udaf hans højere øje,
drack halt hans hyarte-blod: drak halvt hans hjerteblod:
end flog hand tyll iumfruens buer, end fløj han til jomfruens bur,
for wylle hund war god. for vilje hun var god.

25
Hand satte siig paa dy tynne han satte sig på de tinde
saa gasten och saa bleg: så gasten og så bleg:
alle dy iumfruer, y burdet war, alle de jomfruer, i buret var,
dy taffte bode skemt och læg. de tabte både skæmt og leg.

26
Alle daa sad dy stolte iumfruer, alle da sad de stolte jomfruer,
gaff thett dog liden
[17]+2: I udg.: "lidett y-gyem".
y gaen:
 
gav det dog liden i ****:
foruden stolten Syluer-ladt, foruden stolten Sølverlad,
hund kaste bade sax och søm. hun kaste både saks og søm.

27
Hund tog ud end sølffuer-kam, hun tog ud en sølverkam,
hund kyemte hans faure haar: hun kæmte hans fagre hår:
huer end locke, hun rhede, hver en lokke, hun redte,
hun fellytt saa mogen taare. hun fældet så megen tåre.

28
Huer end locke, hund redde, hver en lokke, hun redte,
hund felde saa modig taare: hun fældte så modig tåre:
alt bannitt hunn hans moder, alt bandet hun hans moder,
hans locke
[18] I udg.: "løcke".
hade giørt saa hare.
 
hans lykke havde gjort så hårde.

29
"Hør y thett, iumfru Syluer-ladt, "hør I det, jomfru Sølverlad,
y banner ycke moder myn: I bander ikke moder min:
hund kunde thett ynthett y wolle, hun kunne det intet i volde,
saa kranck war løckin myn." så krank var lykken min."

30
Hand satte siig y synd feder-ham, han satte sig i sin fjederham,
och saa flog hand der-fraa: og så fløj han derfra:
hund satte seg y end annen, hun satte sig i en anden,
hund monne fast epther gaa. hun monne fast efter gå.

31
Alle dy fogle, hund saa, alle de fugle, hun så,
thennum klepitt hund alle saa sma: dennum klippet hun alle så små:
foruden then leden gam, foruden den leden gam,
hannum kunne hund ycke naa. hannum kunne hun ikke nå.
:: [*]
[19] For "hand" står her: hund.
::
:: [*] ::

32
Thett war iumfru Syluer-lad, det var jomfru Sølverlad,
hund flog ud mett then strand: hun fløj ud med den strand:
hund fand ycke aff Germand Glade-suend, hun fandt ikke af Germand Gladesvend,
foruden hans høgre hand. foruden hans højre hånd.
:: Saa fløg hand offuer att rynne. :::: så fløj han over ad Rhine. ::