Vægtervise III

1
For[-]snymen gyck en rydder god,	forsnimen gik en ridder god,
mett raad och snylle then wechter stod:	med råd og snilde den vægter stod:
"Wyst du myn nød,	"vidst du min nød,
myth arme hierthe motte fange rooh och lysze.	mit arme hjerte måtte fange ro og lise.
2
Ieg wriis, yeg wennis, som ørn y klo,	jeg vrids, jeg vendes, som ørn i klo,
thenne lange natt haffuer yegh ycke soffuett;	denne lange nat haver jeg ikke sovet;
wyltu myg loffue,	vilt du mig love,
attu wylt frydelig quede mig end wysze?"	at du vilt frydelig kvæde mig en vise?"
3
Then wechter hand suaritt: "Thett kand well skee,	den vægter han svaret: "det kan vel ske,
end[-]dog yeg tyer, ieg wed ^[1]+1: I udg.: "well wed". well,	enddog jeg tier, jeg ved vel,
huem den der fordryffuer dyn we;	hvem den der fordriver din ve;
hunn haffuer dyth hierthe vndfangen mett rett elsko."	hun haver dit hjerte undfangen med ret elskov."
4
"Och wechter, du forstaar myg wrangt,	"og vægter, du forstår mig vrangt,
du mercker thett myg gyorys krande; ^[2] <dvs.> krankt.	du mærker det mig gøres kranke;
den tidt giøris myg langh,	den tid gøres mig lang,
nar yeg tyg ycke hører paa thysse hoge ^[3] I udg.: "høge". wernne."	når jeg dig ikke hører på disse høje værne."
5
"O rydder god, du tror myg well,	"o ridder god, du tror mig vel,
dyn ære myg ycke fortøcker; ^[4] <dvs.> mishager.	din ære mig ikke fortykker;
hun haffuer dyg y sytt hyerte saa kyer	hun haver dig i sit hjerte så kær
bade fiernn och nær,	både fjern og nær,
hund dyg saa lustelig ynnen syn arm locker." ^[5] er nok Fejl for "løcker" <dvs.> lukker, indeslutter (og lustelig for "listelig").	hun dig så lystelig inden sin arm lukker."
6
Hand tog end guldering aff sin hand:	han tog en guldering af sin hånd:
"See wechter god, huad yeg tyg and;	"se vægter god, hvad jeg dig and;
dyn tale ær sand,	din tale er sand,
du lad myg trøst och warssel vdaff dig fange."	du lad mig trøst og varsel udaf dig fange."
7
Hand war opstanden och dyd bort[-]gangen,	han var op standen og did bortgangen,
der[-]som hand bleff well vndfangen	dersom han blev vel undfangen
hynne effter langitt: ^[6] <dvs.> længtes, Sætningskonstruktionen forvirret.	hende efter langet:
"Myn aller[-]kyeryst, nu lengis myg epther etthers kommhe."	"min allerkærest, nu længes mig efter eders komme."
8
Hand hadde der werytt end stacketh stund;	han havde der været en stakket stund;
thy fule dy siunge; thy giørde thennum blyd	de fugle de synge; de gjorde dennum blid
alt vnner den lynd;	alt under den lind;
der dy saa dagen da tog dy dem att glede.	der de så dagen da tog de dem at glæde.
9
Then wechter begynte end wysze och quad:	den vægter begyndte en vise og kvad:
"Myg tøckys, som thett dagis y sted,	"mig tykkes, som det dages i stad,
wog rydder glad,	våg ridder glad,
du wochte dith godtz och meest hynnes høgelig ære."	du vogte dit gods og mest hendes højelig ære."
10
Thett war mett suck och sorrygh[-]fuld hoff,	det var med suk og sorrigfuld hu,
thend frw lod op itt lydett wynne,	den fru lod op et lidet vindue,
then ædelig frw,	den ædelig fru,
och hun saa dyd, som hun wenthe dagen skulle kommhe.	og hun så did, som hun vente dagen skulle komme.
11
"Thett ær ycke dag, thett ær ycke nær,	"det er ikke dag, det er ikke nær,
thett ær thett lyssen for manen gaar;	det er det lysen for månen går;
then wechter hand staar, hand lyder ^[7] Fejl for "lyver"? paa dagen	den vægter han står, han lyder på dagen
siig selff tyll lyden fromme."	sig selv til liden fromme."
12
"Frue, op[-]wecker then gest, som eder soffuer nest,	"frue, opvækker den gæst, som eder sover næst,
som y hauer kyeryst for alle;	som I haver kærest for alle;
yeg seer den ^[8]+1: Fejl for "Ting"? tyll, som eder att[-]skyll	jeg ser den til, som eder adskil
den dag op wyll,	den dag op vil,
then morgen[-]stierne hun skenner offuer bierygh och dale."	den morgenstjerne hun skinner over bjerrig og dale."

Den ældste danske viseoverlevering