Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 24
Side: 34 v
Titel: (Min glæde er bortgangen)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 183 III 102
Kommentar: V 261
1 | |
| Myn glede ær siig bortt[-]gangen, | min glæde er sig bortgangen, |
| stor sorryg ær tyll myg kommen, [1] Rimet kræver kommen tyll myg (∼ suygh). | stor sorrig er til mig kommen, |
| thett woller den yenne som yeg haffuer kyer, | det volder den ene som jeg haver kær, |
| hand wyll myg løne mett suygh; | han vil mig lønne med svig; |
| o hyertens løst, o lyffsens trøst, | o hjertens lyst, o livsens trøst, |
| hør [2] I udg.: "hor". hauer du myg besuigen,[3]L. 6-8: synes forvansket, da Rimord mangler | hør haver du mig besvegen, |
| attu myg nu saa snarligen | at du mig nu så snarligen |
| aff hyertet haffuer forlat. | af hjertet haver forladt. |
2 | |
| Haffuer yeg thett forskyldt aff tiig, | haver jeg det forskyldt af dig, |
| myn sag gyff myg tyll kenne; | min sag giv mig til kende; |
| saa beder yeg dyg saa tyenystelyg, | så beder jeg dig så tjenestelig, |
| attu myg thett wenskaff wender; | at du mig det venskab vender; |
| dy yeg wed myg wskyllig | thi jeg ved mig uskyldig |
| mod tiig y alle honde maade; | mod dig i alle hånde måde; |
| du tenck paa myg besynderlig, | du tænk på mig besynderlig, |
| thy yeg tyg myn tyenist haffuer budyth. | thi jeg dig min tjenest haver budet. |
3 | |
| Rede war yeg bode natt och dag | rede var jeg både nat og dag |
| aldelis dyn tyener att were; | aldeles din tjener at være; |
| holt fast den deell du haffuer myg sagt, | hold fast den del du haver mig sagt, |
| lad myg ycke annet aff dyg spørre; | lad mig ikke andet af dig spørge; |
| du west thett selff, yeg vnt dyg well | du vedst det selv, jeg und dig vel |
| alt bode offuer rydder och suenne; | alt både over ridder og svende; |
| god løn bør myg att haffue vdaff tiig, | god løn bør mig at have udaf dig, |
| kandt du dig rett besynne. | kant du dig ret besinde. |