Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 23
Side: 32 v
Titel: (Ingen ting umuligt er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 182 a III 100-101
Kommentar: V 260-261
Generelle oplysninger: Begyndelseslinjerne i Visens Vers viser Navnet: "IOSD HOG", nemlig Just Høeg Banner til Vang, † 1557. Anne Krabbe angiver, at Visen er digtet af "Fru Else", hvilket antagelig er en Fejltagelse, thi af Just Høgs to Hustruer hed den ene Mette Mogensdatter Gøye (f. 1529, g. 1544, † 1547) og den anden Sidsel Clausdatter Bille (f. 1528, † 1580).
1 | |
| Ingen tyng wmugeligt ær, | ingen ting umueligt er, |
| huad yend kand komme tyll honde, [1] Rimet kræver "hende". | hvad en kan komme til hånde, |
| ieg thett wed som sorrygen bær, | jeg det ved som sorrigen bær, |
| thett ma yeg well bekyende; | det må jeg vel bekende; |
| hadde all werden myg thett forlagt [2] I udg.: "før sagt". | havde al verden mig det forlagt |
| thett skulle myg wedderfare, | det skulle mig vederfare, |
| wmøgeligt att tro skulle thett myg were, | umueligt at tro skulle det mig være, |
| yeg wyll thett haffue forsoritt. | jeg vil det have forsvoret. |
2 | |
| Ach, [3] Fejl for "O", som Akrostikon viser. du alderkyeryst, | ak, du allerkærest, |
| som yeg for alle haffuer kyentt, | som jeg for alle haver kendt, |
| dytt fromme hyarte och synde | dit fromme hjerte og sinde |
| haffuer yeg saa ydelig pa tenckt; | haver jeg så idelig på tænkt; |
| om yeg skulle leffue then kummerlig stund, | om jeg skulle leve den kummerlig stund, |
| yeg skulle blyffue aff dyg forlagt, [4] dvs. forurettet? | jeg skulle blive af dig forlagt, |
| wtrolygt att blyffue skulle thett mygh were, | utroligt at blive skulle det mig være, |
| om nogin myg thett forsagde. | om nogen mig det forsagde. |
3 | |
| Saa ønsker yeg dyg løcke och ære | så ønsker jeg dig lykke og ære |
| for alle werszens mand, | for alle verdsens mand, |
| du æst thett wysselyg wertt, | du est det visselig værd, |
| ieg thett beuisze kand; | jeg det bevise kan; |
| mytt stadyg tro hyerte och synne | mit stadig tro hjerte og sinde |
| thett haffuer yeg tyll dyg sætt, | det haver jeg til dig sæt, |
| thett wyll alt hoss dyg blyffue, | det vil alt hos dig blive, |
| [yeg] [kand] [dyg] [ycke] [offuer] [gyffue] | [*] [*] [*] [*] [*] [*] |
| och aldryg att haffue forgætt. | og aldrig at have forgæt. |
4 | |
| Dyn tuchtige tale och begyeryngh [5] rigtigere "begiere" (∼ "ære"). | din tugtige tale og begæring |
| du haffuer myg offte forlagt | du haver mig ofte forlagt |
| dog mett fromme och ære, | dog med fromme og ære, |
| den haffuer du mygh forsagt; | den haver du mig forsagt; |
| loff ære wyll yeg dyg gyffue | lov ære vil jeg dig give |
| for alle att were bekyendt, | for alle at være bekendt, |
| thy du æst wertt den ære | thi du est værd den ære |
| [den] [pryss] [for] [alle] [att] [bere], | [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| wor thett ynd end keyser[-]søn. | var det end en kejsersøn. |
5 | |
| Holt fast dy ord du myg haffuer sagt, | hold fast de ord du mig haver sagt, |
| lad myg ycke anneth befynne, | lad mig ikke andet befinde, |
| att yeg myg der[-]tyll forlade maa, | at jeg mig dertil forlade må, |
| saa kand myn sorrygh forsuynde; | så kan min sorrig forsvinde; |
| lad myg ycke paa dyg tuylle, | lad mig ikke på dig tvivle, |
| som du myg y [6]+1: dvs. til sidst. systen bad, | som du mig i sidsten bad, |
| der wy skulle bode adt[-]skyllys, | der vi skulle både adskilles, |
| myth hyerte wor icke glad. | mit hjerte var ikke glad. |
6 | |
| O dagyn er ycke ganggen | o dagen er ikke gangen |
| for [7] I udg.: "før". werden den haffuer yend ende, | før verden den haver en ende, |
| myn lucke [8] dvs. Lykke. wyll yeg Gud giffue, | min lykke vil jeg Gud give, |
| hand kand myn sorryg forwende; | han kan min sorrig forvende; |
| och lad myg end snarlygh leffue den dagh, | og lad mig end snarlig leve den dag, |
| thett rettelygen att betencke, | det retteligen at betænke, |
| huad myg tyll hende komme kand, | hvad mig til hende komme kan, |
| thett werste fraa myg att wenne. | det værste fra mig at vende. |
7 | |
| Gud wyll yeg dyg befale | Gud vil jeg dig befale |
| der[-]mett fraa dyg att skyllys, | dermed fra dig at skilles, |
| thett maa alt nu saa were, | det må alt nu så være, |
| dog thett ær ycke myn wyllygh; | dog det er ikke min vilje; |
| lade myg dyn wyllyg nyde, | lade mig din vilje nyde, |
| thett yeg mett tro haffuer tenckt, | det jeg med tro haver tænkt, |
| o, Gud dyn lucke [9] dvs. Lykke. formere | o, Gud din lykke formere |
| bade y godtz och ære, | både i gods og ære, |
| alt gott blyffuer dyg well vnth. | alt godt bliver dig vel undt. |