Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 22
Side: 31 v
Titel: (Klafferens tunge har altid sin gang)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 256 a III 204-205
Kommentar: V 366


1
[1] 1,8; Linjen er glemt i dansk; svensk har "hon seger han soffuer hoss henne".
Klafferens tunge haffuer altydt synd gangh, klafferens tunge haver altid sin gang,
thett maa yeg ydelyg kyere,
[2] Rim mangler; svensk har vel rigtigere: "så långer är hennes ålder".
 
det må jeg idelig kære,
thy giøris myg dagen och natten saa langh, thi gøres mig dagen og natten så lang,
naar gledenn hund myg vndfalder;
[3] Rim mangler; svensk har vel rigtigere: "medh drawell lögnn och skualder".
 
når glæden hun mig undfalder;
o klaffer, du haffuer end vnnerlig seed o klaffer, du haver en underlig sæd
y[-]huor du seer too tallis
[4] i b findes det rigtige Rimord "thallis wid", jf. svensk.
 
ihvor du ser to tales
mett ord och tuchtelig synde. med ord og tugtelig sinde.

2
Erhen ær god medt alld sydt skeel, æren er god med al sit skel,
thett wyltu lydet achte, det vilt du lidet agte,
wylde du betencke, huad
[5] I udg.: "hnad".
[6] Trykfejl i Udgaven.
du æst syelff,
 
ville du betænke, hvad du est selv,
du talde wel stunnum sagtte; du talte vel stundom sagte;
du styrer dyn ord, du styrer dyn
[7]+1: svensk har vist rigtigere Rimordet "titt sinne".
tale,
 
du styrer din ord, du styrer din tale,
thett onde skall
[8]+1: svensk har "icke kommer".
fynnes hyemme tyll dynth,
 
det onde skal findes hjemme til dint,
om wy ware bode y rette samen.
[9] svensk har helt afvigende og som to Linjer: /"tigh till skam och myckenn hådh//som iagh ther Gudh om badh"/.
 
om vi vare både i rette sammen.

3
Wylle nu huer mand betencke mett sygh, ville nu hver mand betænke med sig,
dy gamble mett dy vnghe, de gamle med de unge,
daa talde der yngen ylde om myg, da talte der ingen ilde om mig,
thy hulde well tanden for tungen; de hulde vel tanden for tungen;
dy legge der[-]paa alt macht och wynd de lægge derpå alt magt og vind
och øue thennum der[-]paa aff alt derys sind, og øve dennum derpå af alt deres sind,
huor dy too wenner kunne att[-]skylle;
[10]L. 7-8: afvigende i svensk: /"tu wiltt mitth samwett wille//och minn äre förspille"/.
 
hvor de to venner kunne adskille;
klaffer, du fremmer dog aldryg dyn wylle. klaffer, du fremmer dog aldrig din vilje.

4
Herre Gud lade hynne lenge leffue,
[11]L. 1-2: svensk har: /"Crist vnne mig thenn lögnn winne//iagh haffuer minn skapare så kär"/; svensk har saaledes bevaret det rigtige Rimord "vinde"; den danske Form bør rettes til "Herre Gud lade mig hende vinde, jeg haver (osv.)".
 
Herre Gud lade hende længe leve,
yeg hauer vdy myth hyarte saa kyer, jeg haver udi mit hjerte så kær,
aldryg skall hund anneth aff myg befynne aldrig skal hun andet af mig befinde
end trofast hyerthe aff all myn synne;
[12] svensk har det rigtige Rim: "änn som medh heder och äre".
 
end trofast hjerte af al min sinde;
lad dem siige, y[-]huad dy syge wyll,
[13]L. 5-8: i svensk rimer Linjerne regelret: /"seije nu huar som seije will//ther iag icke kommer till//thett skall migh ingenn fortaga//iagh skiuther min skäll till laga"/.
 
lad dem sige, ihvad de sige vil,
deth myg dog ynthett rører det mig dog intet rører
eller myg dog ynthett kand skade; eller mig dog intet kan skade;
myn alszomkyeryste gode wen wyll yeg Gud befale. min alsomkæreste gode ven vil jeg Gud befale.