Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 22
Side: 31 v
Titel: (Klafferens tunge har altid sin gang)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 256 a III 204-205
Kommentar: V 366
1 [1] 1,8; Linjen er glemt i dansk; svensk har "hon seger han soffuer hoss henne". | |
| Klafferens tunge haffuer altydt synd gangh, | klafferens tunge haver altid sin gang, |
| thett maa yeg ydelyg kyere, [2] Rim mangler; svensk har vel rigtigere: "så långer är hennes ålder". | det må jeg idelig kære, |
| thy giøris myg dagen och natten saa langh, | thi gøres mig dagen og natten så lang, |
| naar gledenn hund myg vndfalder; [3] Rim mangler; svensk har vel rigtigere: "medh drawell lögnn och skualder". | når glæden hun mig undfalder; |
| o klaffer, du haffuer end vnnerlig seed | o klaffer, du haver en underlig sæd |
| y[-]huor du seer too tallis [4] i b findes det rigtige Rimord "thallis wid", jf. svensk. | ihvor du ser to tales |
| mett ord och tuchtelig synde. | med ord og tugtelig sinde. |
2 | |
| Erhen ær god medt alld sydt skeel, | æren er god med al sit skel, |
| thett wyltu lydet achte, | det vilt du lidet agte, |
| wylde du betencke, huad [5] I udg.: "hnad". [6] Trykfejl i Udgaven. du æst syelff, | ville du betænke, hvad du est selv, |
| du talde wel stunnum sagtte; | du talte vel stundom sagte; |
| du styrer dyn ord, du styrer dyn [7]+1: svensk har vist rigtigere Rimordet "titt sinne". tale, | du styrer din ord, du styrer din tale, |
| thett onde skall [8]+1: svensk har "icke kommer". fynnes hyemme tyll dynth, | det onde skal findes hjemme til dint, |
| om wy ware bode y rette samen. [9] svensk har helt afvigende og som to Linjer: /"tigh till skam och myckenn hådh//som iagh ther Gudh om badh"/. | om vi vare både i rette sammen. |
3 | |
| Wylle nu huer mand betencke mett sygh, | ville nu hver mand betænke med sig, |
| dy gamble mett dy vnghe, | de gamle med de unge, |
| daa talde der yngen ylde om myg, | da talte der ingen ilde om mig, |
| thy hulde well tanden for tungen; | de hulde vel tanden for tungen; |
| dy legge der[-]paa alt macht och wynd | de lægge derpå alt magt og vind |
| och øue thennum der[-]paa aff alt derys sind, | og øve dennum derpå af alt deres sind, |
| huor dy too wenner kunne att[-]skylle; [10]L. 7-8: afvigende i svensk: /"tu wiltt mitth samwett wille//och minn äre förspille"/. | hvor de to venner kunne adskille; |
| klaffer, du fremmer dog aldryg dyn wylle. | klaffer, du fremmer dog aldrig din vilje. |
4 | |
| Herre Gud lade hynne lenge leffue, [11]L. 1-2: svensk har: /"Crist vnne mig thenn lögnn winne//iagh haffuer minn skapare så kär"/; svensk har saaledes bevaret det rigtige Rimord "vinde"; den danske Form bør rettes til "Herre Gud lade mig hende vinde, jeg haver (osv.)". | Herre Gud lade hende længe leve, |
| yeg hauer vdy myth hyarte saa kyer, | jeg haver udi mit hjerte så kær, |
| aldryg skall hund anneth aff myg befynne | aldrig skal hun andet af mig befinde |
| end trofast hyerthe aff all myn synne; [12] svensk har det rigtige Rim: "änn som medh heder och äre". | end trofast hjerte af al min sinde; |
| lad dem siige, y[-]huad dy syge wyll, [13]L. 5-8: i svensk rimer Linjerne regelret: /"seije nu huar som seije will//ther iag icke kommer till//thett skall migh ingenn fortaga//iagh skiuther min skäll till laga"/. | lad dem sige, ihvad de sige vil, |
| deth myg dog ynthett rører | det mig dog intet rører |
| eller myg dog ynthett kand skade; | eller mig dog intet kan skade; |
| myn alszomkyeryste gode wen wyll yeg Gud befale. | min alsomkæreste gode ven vil jeg Gud befale. |