Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 21
Side: 30 v
Titel: (En ungersvend mig inderlig beder)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 162 A III 72-73
Kommentar: V 239


1
End vnger[-]suend myg ynderligh beder, en ungersvend mig inderlig beder,
att yeg vdy hans tyenyst wylle were at jeg udi hans tjenest ville være
och were hannum huld aff hyerte och mund, og være hannum huld af hjerte og mund,
thett war hans høgeste begyeringh.
[1] bedre: "begyere" (∼ "were").
 
det var hans højeste begæring.

2
Hand gyffuer myg mod, naar yeg hannom sæer han giver mig mod, når jeg hannum ser
blanth andre rydder och suenner; blandt andre ridder og svender;
offuer alle den skønest ær hand wduoldt,
[2] dvs. udmærket.
 
over alle den skønnest er han udvalgt,
den ære bor
[3] I udg.: "bør".
hannum all[-]yenne.
 
den ære bør hannum alene.

3
Blant andre rydder ær hand end
[4] Fejl for "en Helt".
 
blandt andre ridder er han en
aff hyerte trofast och godt; af hjerte trofast og godt;
offuer Absolons skønhed hand well offuer treder, over Absalons skønhed han vel over træder,
huem tør siige y[-]mod. hvem tør sige imod.

4
Wylle hand were myg trofast och god, ville han være mig trofast og god,
som hand haffuer weritt tyll
[5]+1: Fejl for "tyll here" (∼ "ære").
nu;
 
som han haver været til nu;
yeg wylle hannum gyffue bode hyerthe och mod, jeg ville hannum give både hjerte og mod,
der[-]tyll bode loff och ære. dertil både lov og ære.

5
Nu leffuer yeg bode y lengssell och hob, nu lever jeg både i længsel og håb,
tyll ieg kand met hanum tale; til jeg kan med hannum tale;
yeg gyffuer myg gandske vdy hans wold, jeg giver mig ganske udi hans vold,
yeg wyll hannum aldryg vndfalle. jeg vil hannum aldrig undfalde.