Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 20
Side: 29 v
Titel: (Krist omvend min lykke til glæde)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 172 a III 88-89
Kommentar: V 252-253


1
[1] V. 1 stærkt forvansket i denne Opskrift; den oprindelige Form har vel været omtrent saaledes: /Krist vende al min Ulykke til Glæde,//og vende Ulykken langt bort fra mig,//vi skal og maa skilles;//dog bliver Hjærte, Mod og Sind hos dig,//hos dig alene for nogen jeg ved,//jeg formærker, du est en anden forset,//det gør mig af mit Hjerte ve./
Kryst om[-]wend myn løcke tyll glede, Krist omvend min lykke til glæde,
och yeg kund wløcken langt fraa mygh wenne, og jeg kunn ulykken langt fra mig vende,
ieg skall och maa skyllis; jeg skal og må skilles;
dog blyffuer hyert, mod och synd dog bliver hjert, mod og sind
hoss dyg all[-]yenne for
[2]+1: I udg.: "fornogen".
nogen;
 
hos dig alene for nogen;
Ieg
[3]+2: I udg.: "yeg".
[4] "Ieg wed" er urigtigt udeladt i nærværende Udgaves Hovedtekst, jf. Varianterne.
wed yeg mercker, thu æst end annen forsyet,
[5] dvs. forsét, bestemt i Forvejen.
 
jeg ved jeg mærker, du est en anden forset,
thett gyoris
[6] I udg.: "gyøris".
myg aff mytt hyerte we.
 
det gøres mig af mit hjerte ve.

2
Ach, nar yeg tencker paa dyn klagelig ord, ak, når jeg tænker på din klagelig ord,
som yeg offte aff dyg haffuer hørt och spurt, som jeg ofte af dig haver hørt og spurgt,
daa ær thett myn tancke, och wyszelig yeg thett tror, da er det min tanke, og visselig jeg det tror,
att wore thett
[7]+2: I udg.: "affgynner".
[8] dvs. Folk, der er "afgunstige", ugunstig stemte.
aff[-]gynner thett haffuer giort,
 
at vore ***** afgynder det haver gjort,
att yeg ycke ydelig maa were hoss tiig, at jeg ikke idelig må være hos dig,
thett altid aff hierthett bekommer myg, det altid af hjertet bekommer mig,
tro myg, yeg dyg aff hyerthett for nogin mand well vntt.
[9] dvs. and, elsker.
 
tro mig, jeg dig af hjertet for nogen mand vel und.

3
Estu end hart forplychted, est du end hårdt forpligtet,
thett lad dog ynthett skade for mygh, det lad dog intet skade for mig,
huend
[10] dvs. hvem (sønderjysk Form).
wed, huor thett siig kand skicke,
 
hvem ved, hvor det sig kan skikke,
om løcken wyll anderledis falde for tyg, om lykken vil anderledes falde for dig,
dett rett betenck mett tyll[-]børligh lempe,
[11] dvs. ærefuld Adfærd.
 
det ret betænk med tilbørlig lempe,
eya eya dy lange dage eja eja de lange dage
som yeg monne offte for hannum
[12] bedre: dig.
haffue.
 
som jeg monne ofte for hannum have.

4
Myth hyarte haffuer stor lengels mit hjerte haver stor længsel
epther yend myg gandske well befaller, efter en mig ganske vel befalder,
hand haffuer myth hyerthe vndfangeth, han haver mit hjerte undfanget,
thy maa yeg liide kommerlig klage; thi må jeg lide kummerlig klage;
ieg seer, att thett wyll nu were saa, jeg ser, at det vil nu være så,
ieg wed der[-]tyll ycke anneth raad, jeg ved dertil ikke andet råd,
dy hand ær trofast fryntlig och god
[13]+3: god er Rimord, medens vden alle laster er en urigtig Tilføjelse; jf. c der er nærmest beslægtet med a i 4,6-7, de øvrige Opskrifters Slutlinjer har betydelig Meningsafvigelse fra ac.
vden alle laster.
 
thi han er trofast fryntlig og god uden alle laster.