Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 20
Side: 29 v
Titel: (Krist omvend min lykke til glæde)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 172 a III 88-89
Kommentar: V 252-253
1 [1] V. 1 stærkt forvansket i denne Opskrift; den oprindelige Form har vel været omtrent saaledes: /Krist vende al min Ulykke til Glæde,//og vende Ulykken langt bort fra mig,//vi skal og maa skilles;//dog bliver Hjærte, Mod og Sind hos dig,//hos dig alene for nogen jeg ved,//jeg formærker, du est en anden forset,//det gør mig af mit Hjerte ve./ | |
| Kryst om[-]wend myn løcke tyll glede, | Krist omvend min lykke til glæde, |
| och yeg kund wløcken langt fraa mygh wenne, | og jeg kunn ulykken langt fra mig vende, |
| ieg skall och maa skyllis; | jeg skal og må skilles; |
| dog blyffuer hyert, mod och synd | dog bliver hjert, mod og sind |
| hoss dyg all[-]yenne for [2]+1: I udg.: "fornogen". nogen; | hos dig alene for nogen; |
| Ieg [3]+2: I udg.: "yeg". [4] "Ieg wed" er urigtigt udeladt i nærværende Udgaves Hovedtekst, jf. Varianterne. wed yeg mercker, thu æst end annen forsyet,[5] dvs. forsét, bestemt i Forvejen. | jeg ved jeg mærker, du est en anden forset, |
| thett gyoris [6] I udg.: "gyøris". myg aff mytt hyerte we. | det gøres mig af mit hjerte ve. |
2 | |
| Ach, nar yeg tencker paa dyn klagelig ord, | ak, når jeg tænker på din klagelig ord, |
| som yeg offte aff dyg haffuer hørt och spurt, | som jeg ofte af dig haver hørt og spurgt, |
| daa ær thett myn tancke, och wyszelig yeg thett tror, | da er det min tanke, og visselig jeg det tror, |
| att wore thett [7]+2: I udg.: "affgynner". [8] dvs. Folk, der er "afgunstige", ugunstig stemte. aff[-]gynner thett haffuer giort, | at vore ***** afgynder det haver gjort, |
| att yeg ycke ydelig maa were hoss tiig, | at jeg ikke idelig må være hos dig, |
| thett altid aff hierthett bekommer myg, | det altid af hjertet bekommer mig, |
| tro myg, yeg dyg aff hyerthett for nogin mand well vntt. [9] dvs. and, elsker. | tro mig, jeg dig af hjertet for nogen mand vel und. |
3 | |
| Estu end hart forplychted, | est du end hårdt forpligtet, |
| thett lad dog ynthett skade for mygh, | det lad dog intet skade for mig, |
| huend [10] dvs. hvem (sønderjysk Form). wed, huor thett siig kand skicke, | hvem ved, hvor det sig kan skikke, |
| om løcken wyll anderledis falde for tyg, | om lykken vil anderledes falde for dig, |
| dett rett betenck mett tyll[-]børligh lempe, [11] dvs. ærefuld Adfærd. | det ret betænk med tilbørlig lempe, |
| eya eya dy lange dage | eja eja de lange dage |
| som yeg monne offte for hannum [12] bedre: dig. haffue. | som jeg monne ofte for hannum have. |
4 | |
| Myth hyarte haffuer stor lengels | mit hjerte haver stor længsel |
| epther yend myg gandske well befaller, | efter en mig ganske vel befalder, |
| hand haffuer myth hyerthe vndfangeth, | han haver mit hjerte undfanget, |
| thy maa yeg liide kommerlig klage; | thi må jeg lide kummerlig klage; |
| ieg seer, att thett wyll nu were saa, | jeg ser, at det vil nu være så, |
| ieg wed der[-]tyll ycke anneth raad, | jeg ved dertil ikke andet råd, |
| dy hand ær trofast fryntlig och god [13]+3: god er Rimord, medens vden alle laster er en urigtig Tilføjelse; jf. c der er nærmest beslægtet med a i 4,6-7, de øvrige Opskrifters Slutlinjer har betydelig Meningsafvigelse fra ac. vden alle laster. | thi han er trofast fryntlig og god uden alle laster. |