Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 19
Side: 28 v
Titel: Tro som Guld
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 254 Ba IV 568
Kommentar: IV 570


1
Ieg reed myg ud end morgen-stund, jeg red mig ud en morgenstund,
yeg achthet dy dyur att bede: jeg agtet de dyr at bede:
yeg fant end iumfru unner end lynd, jeg fandt en jomfru under en lind,
myn tyenyst monne yeg hyne biude. min tjenest monne jeg hende byde.

2
"Her staar y, yumfru skøn och fyn! "her står I, jomfru skøn og fin!
huy stanner y here saa yenne? hvi stander I here så ene?
huad gyor
[1] I udg.: "gyør".
y saa aarlig
 
hvad gør I så årlig
y dysse her grøne enge?" i disse her grønne enge?"

3
"Ieg liude
[2] I udg.: "liuder".
paa friud och fule-sangh
 
"jeg lyde på fryd og fuglesang
och
[3]+1: I udg.: "i".
paa denne her sommerssens grøde:
 
og på denne her sommersens grøde:
ieg haffuer end suend y mytt hyarte saa kyer, jeg haver en svend i mit hjerte så kær,
for hannum bær yeg stor møde." for hannum bær jeg stor møde."

4
"Iomfru! war
[4]+2: I udg.: "motte ieg were".
yeg tyss
[5]+1: tyss wer (oldn. þess verðr).
wer,
 
"jomfru! var jeg des værd,
yeg motte eders sorryg for-wende: jeg måtte eders sorrig forvende:
eders wylle tro tyener yeg were wyll eders villig tro tjener jeg være vil
och ynd-tyll liffsens ende." og indtil livsens ende."

5
"I haffuer tack, skønner unger-suend, "I haver tak, skønner ungersvend,
for eders stor tucht och synne! for eders stor tugt og sinde!
ieg haffuer end suend mytt wenskab sagt, jeg haver en svend mit venskab sagt,
thet skall myg yngen aff-wende." det skal mig ingen afvinde."

6
Aff daa strøg hand kappen hynd graa, af da strøg han kappen hin grå,
hynnes trofast hyerte hannum kenne: hendes trofast hjerte hannum kendte:
mett stor tucht hund ham undfinge, med stor tugt hun ham undfinge,
hynnes sorryg monne daa forsuynne. hendes sorrig monne da forsvinde.

7
Dy fule dy siunge y dyben dall, de fugle de synge i dyben dal,
dy nattergall lader dennum høre: de nattergal lader dennum høre:
"Yeg frychter alt for then klaffers tale, "jeg frygter alt for den klaffers tale,
som all gleden pleier att forføre!" som al glæden plejer at forføre!"