Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 19
Side: 28 v
Titel: Tro som Guld
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 254 Ba IV 568
Kommentar: IV 570
1 | |
| Ieg reed myg ud end morgen-stund, | jeg red mig ud en morgenstund, |
| yeg achthet dy dyur att bede: | jeg agtet de dyr at bede: |
| yeg fant end iumfru unner end lynd, | jeg fandt en jomfru under en lind, |
| myn tyenyst monne yeg hyne biude. | min tjenest monne jeg hende byde. |
2 | |
| "Her staar y, yumfru skøn och fyn! | "her står I, jomfru skøn og fin! |
| huy stanner y here saa yenne? | hvi stander I here så ene? |
| huad gyor [1] I udg.: "gyør". y saa aarlig | hvad gør I så årlig |
| y dysse her grøne enge?" | i disse her grønne enge?" |
3 | |
| "Ieg liude [2] I udg.: "liuder". paa friud och fule-sangh | "jeg lyde på fryd og fuglesang |
| och [3]+1: I udg.: "i". paa denne her sommerssens grøde: | og på denne her sommersens grøde: |
| ieg haffuer end suend y mytt hyarte saa kyer, | jeg haver en svend i mit hjerte så kær, |
| for hannum bær yeg stor møde." | for hannum bær jeg stor møde." |
4 | |
| "Iomfru! war [4]+2: I udg.: "motte ieg were". yeg tyss[5]+1: tyss wer (oldn. þess verðr). wer, | "jomfru! var jeg des værd, |
| yeg motte eders sorryg for-wende: | jeg måtte eders sorrig forvende: |
| eders wylle tro tyener yeg were wyll | eders villig tro tjener jeg være vil |
| och ynd-tyll liffsens ende." | og indtil livsens ende." |
5 | |
| "I haffuer tack, skønner unger-suend, | "I haver tak, skønner ungersvend, |
| for eders stor tucht och synne! | for eders stor tugt og sinde! |
| ieg haffuer end suend mytt wenskab sagt, | jeg haver en svend mit venskab sagt, |
| thet skall myg yngen aff-wende." | det skal mig ingen afvinde." |
6 | |
| Aff daa strøg hand kappen hynd graa, | af da strøg han kappen hin grå, |
| hynnes trofast hyerte hannum kenne: | hendes trofast hjerte hannum kendte: |
| mett stor tucht hund ham undfinge, | med stor tugt hun ham undfinge, |
| hynnes sorryg monne daa forsuynne. | hendes sorrig monne da forsvinde. |
7 | |
| Dy fule dy siunge y dyben dall, | de fugle de synge i dyben dal, |
| dy nattergall lader dennum høre: | de nattergal lader dennum høre: |
| "Yeg frychter alt for then klaffers tale, | "jeg frygter alt for den klaffers tale, |
| som all gleden pleier att forføre!" | som al glæden plejer at forføre!" |