Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 17
Side: 25 v
Titel: Vægtervise V
Trykt: T
Udgivet i: DV: 69 II 135-136
Kommentar: IV 276
1 | |
| Den dag oprynder, then sky gyøris klar, | den dag oprinder, den sky gøres klar, |
| then natt hun wyll aff wyge, | den nat hun vil af veje, |
| then dagsens lius skynner obenbare | den dagsens lys skinner åbenbare |
| sa høfft offuer dysse ryge; | så højt over disse rige; |
| Cryst giffue then suend bode last [1]+2: I udg.: "bryst och last". och bryst, | Krist give den svend både last og brøst, |
| som ær wtrofast, | som er utrofast, |
| then fattig mett then ryge. | den fattig med den rige. |
2 | |
| Samen daa lae dy vnge too, | sammen da lå de unge to, |
| thy monne saa lydet sooffuee, [2] først er skrevet fromme, men senere rettet til soffuee. | de monne så lidet sove, |
| therys hoff løffuer saa tiidt om[-]kryng, | deres hu løber så tit omkring, |
| for dy tør dennum woffue | for de tør dennum vove |
| well tuszind[-]lund vdy yend stund, | vel tusindlund udi en stund, |
| aff hiertens grund | af hjertens grund |
| huer[-]annen monne dy troloffue. | hveranden monne de trolove. |
3 [3] V. 3 er stærkt forvansket. | |
| Och daa begynte then suen adt tale: | og da begyndte den svend at tale: |
| "Nu [4]+3: I udg.: "Nu wyll". well nu wyll myn sorrig oprynde." | "nu vel nu vil min sorrig oprinde." |
| Then wechter suaritt: | den vægter svaret: |
| "Iegh haffuer myg forloffuett [5] dvs. forpligtet nml. at advare de elskende; denne Advarsel mangler nu, idet et Vers rimeligvis er gaaet tabt. | "jeg haver mig forlovet |
| forudenn all skemtt, | foruden al skæmt, |
| huad raad kunne y paa fynne?" | hvad råd kunne I på finde?" |
4 [6] V. 4 er stærkt forvansket. [7] V. 4 maa være Jomfruens Tale. | |
| "I haffuer nu y eders hyerte och yngen quyde, | "I haver nu i eders hjerte og ingen kvide, |
| myn hierte[-]allerkieriste, | min hjerteallerkæreste, |
| ieg kand forstaa, | jeg kan forstå, |
| then natt hun giør thett lius saa klar, | den nat hun gør det lys så klar, |
| y lader ycke eder forferde." | I lader ikke eder forfærde." |
5 | |
| Och daa begynthe den suend att lede, [8] dvs. ledje, blive urolig. [9]MarKr 174a40. | og da begyndte den svend at lede, |
| hand monne siigh tyll hynde wende: | han monne sig til hende vende: |
| "Y gyffuer myg eders wenskaff altiid, | "I giver mig eders venskab altid, |
| saa fanger myn sorrig goder ende; | så fanger min sorrig goder ende; |
| y tager myg y eders arm y Cristi naffn, | I tager mig i eders arm i Kristi navn, |
| os bode tiill gaffn, | os både til gavn, |
| och Gud haffuer eder mig tiill send." - | og Gud haver eder mig til sendt." * |
6 [10] Versets Mening usikker, da de afgørende Linjer (∼ Ære) er gaaet tabt. Marius Kristensen foreslaar følgende Restitution:/I huem som fynner synd kierist gode wend//bode y tuct och ære,//[hand lengis vel mod natten igen//at finde sin hiertens kiære]//hand figer der tyll mett fulgod skell,//naar thet dagis wyl,//torff hand siig ycke obenbare./ | |
| I[-]huem som fynner synd kierist gode wend | ihvem som finder sin kærest gode ven |
| bode y tuct och ære, | både i tugt og ære, |
| hand siiger der[-]tyll mett fulgod skeell; | han siger dertil med fuldgod skel; |
| nar thett dauis wyll hande, | når det dages vil *****, |
| torff hand siig ycke obenbare. | tør han sig ikke åbenbare. |
7 | |
| Kyerlighed, du æst saa vnnerlig, | kærlighed, du est så underlig, |
| y[-]huem der paa tencker, | ihvem der på tænker, |
| du haffuer myt hyerthe y sorrygen lagt, | du haver mit hjerte i sorrigen lagt, |
| som thett war smed y lencker. | som det var smedt i lænker. |
| Mett suck och sorrig daa skyllis dy adt, | med suk og sorrig da skilles de ad, |
| dy fynnis glade, | de findes glade, |
| huer[-]andre monne dy paa tencke. | hverandre monne de på tænke. |