Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 15
Side: 23 r
Titel: (Sommerens tid jeg prise vil)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 254 Aa III 202-203
Kommentar: V 363
1 | |
Sommerszens tiid yeg prysze wyll | sommersens tid jeg prise vil |
for lust och møgen glede, | for lyst og megen glæde, |
et blomster grønt ær [1] Fejl for "oc", jf. B. møget skønt, | et blomster grønt er meget skønt, |
ther[-]wed saa lignes myn kyere; | derved så lignes min kære; |
hynnes bogstaff staar skreffuit y ABC, | hendes bogstav står skrevet i ABC, |
thett monne nu saa were, | det monne nu så være, |
hund ær bode houesck och dydelig, | hun er både høvisk og dydelig, |
hynd fulger tucht och ære. | hend følger tugt og ære. |
2 | |
Ieg wylle myn kyeryst war myg saa nær, | jeg ville min kærest var mig så nær, |
att yeg motte mett hynne tale, | at jeg måtte med hende tale, |
stor lengels och sorrig ieg for hynne bær, | stor længsel og sorrig jeg for hende bær, |
hund kan myg best hussuale; | hun kan mig bedst husvale; |
wor thett nu aff Gud forsætt, [2] dvs. bestemt. | var det nu af Gud forset, |
att wy tyll[-]samen motte kumme, | at vi tilsammen måtte komme, |
ieg worder [3] dvs. agter. ey, huem thett ær lefft[4]+2: dvs. kært eller ukært. heller leit, | jeg vorder ej, hvem det er levt heller ledt, |
hoss hynne sa wylle yeg bliffue. | hos hende så ville jeg blive. |
3 | |
Manggen haffuer acht syn [5] vist Fejl for "sig en". annens løcke, | mangen haver agt sin andens lykke, |
hand kand hynd ycke fange, | han kan hend ikke fange, |
thett lygnes alt wed ett dorligt stycke, | det lignes alt ved et dårligt stykke, |
huem thett kand rett forstande; | hvem det kan ret forstande; |
dy giøre och deris lempe der[-]tyll | de gøre og deres lempe dertil |
mett theris falske tunge, | med deres falske tunge, |
att skylle thett adt som giernne samen wylle were, | at skille det ad som gerne sammen ville være, |
thett kand thennum lidet fromme. | det kan dennum lidet fromme. |
4 | |
Eya, huad yeg befynne kand, | eja, hvad jeg befinde kan, |
att thett ær angest och quyde, | at det er angest og kvide, |
att kommhe hend y ett fremmede land | at komme hen i et fremmede land |
och epther synd kyerist att byde; [6] dvs. bie. | og efter sin kærest at bie; |
thett ær naturlig och wersens loff, [7] dvs. Lov (eller Løb). | det er naturlig og verdsens lov, |
som y gammel tiid nock fynnes, | som i gammel tid nok findes, |
att mange haffuer hafft hynd[-]annen kyer, | at mange haver haft hinanden kær, |
thett same stander myg y myth hyarte nær. | det samme stander mig i mit hjerte nær. |
5 | |
Naar klafferen tyll myn kyeryste kommer, | når klafferen til min kæreste kommer, |
syn ord hand [8] I udg.: "kand hund". well ware, | sin ord han vel vare, |
hun hører hannum vd [9] vist Fejl for "ad" jf. B. och achter well paa, | hun hører hannum ud og agter vel på, |
hund wedh hannum well att suare; | hun ved hannum vel at svare; |
wiste hand hynnes tancker och hyertens grund, | vidste han hendes tanker og hjertens grund, |
syn wmagh hand y [10]+2: dvs. opgav. fordrag hade, | sin umag han i fordrag havde, |
sa faa hand laster y allen stundt, | så få han laster i allen stund, |
och dy der met to tunger taler aff end mund. | og de der med to tunger taler af en mund. |