Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 15
Side: 23 r
Titel: (Sommerens tid jeg prise vil)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 254 Aa III 202-203
Kommentar: V 363


1
Sommerszens tiid yeg prysze wyll sommersens tid jeg prise vil
for lust och møgen glede, for lyst og megen glæde,
et blomster grønt ær
[1] Fejl for "oc", jf. B.
møget skønt,
 
et blomster grønt er meget skønt,
ther[-]wed saa lignes myn kyere; derved så lignes min kære;
hynnes bogstaff staar skreffuit y ABC, hendes bogstav står skrevet i ABC,
thett monne nu saa were, det monne nu så være,
hund ær bode houesck och dydelig, hun er både høvisk og dydelig,
hynd fulger tucht och ære. hend følger tugt og ære.

2
Ieg wylle myn kyeryst war myg saa nær, jeg ville min kærest var mig så nær,
att yeg motte mett hynne tale, at jeg måtte med hende tale,
stor lengels och sorrig ieg for hynne bær, stor længsel og sorrig jeg for hende bær,
hund kan myg best hussuale; hun kan mig bedst husvale;
wor thett nu aff Gud forsætt,
[2] dvs. bestemt.
 
var det nu af Gud forset,
att wy tyll[-]samen motte kumme, at vi tilsammen måtte komme,
ieg worder
[3] dvs. agter.
ey, huem thett ær lefft
[4]+2: dvs. kært eller ukært.
heller leit,
 
jeg vorder ej, hvem det er levt heller ledt,
hoss hynne sa wylle yeg bliffue. hos hende så ville jeg blive.

3
Manggen haffuer acht syn
[5] vist Fejl for "sig en".
annens løcke,
 
mangen haver agt sin andens lykke,
hand kand hynd ycke fange, han kan hend ikke fange,
thett lygnes alt wed ett dorligt stycke, det lignes alt ved et dårligt stykke,
huem thett kand rett forstande; hvem det kan ret forstande;
dy giøre och deris lempe der[-]tyll de gøre og deres lempe dertil
mett theris falske tunge, med deres falske tunge,
att skylle thett adt som giernne samen wylle were, at skille det ad som gerne sammen ville være,
thett kand thennum lidet fromme. det kan dennum lidet fromme.

4
Eya, huad yeg befynne kand, eja, hvad jeg befinde kan,
att thett ær angest och quyde, at det er angest og kvide,
att kommhe hend y ett fremmede land at komme hen i et fremmede land
och epther synd kyerist att byde;
[6] dvs. bie.
 
og efter sin kærest at bie;
thett ær naturlig och wersens loff,
[7] dvs. Lov (eller Løb).
 
det er naturlig og verdsens lov,
som y gammel tiid nock fynnes, som i gammel tid nok findes,
att mange haffuer hafft hynd[-]annen kyer, at mange haver haft hinanden kær,
thett same stander myg y myth hyarte nær. det samme stander mig i mit hjerte nær.

5
Naar klafferen tyll myn kyeryste kommer, når klafferen til min kæreste kommer,
syn ord hand
[8] I udg.: "kand hund".
well ware,
 
sin ord han vel vare,
hun hører hannum vd
[9] vist Fejl for "ad" jf. B.
och achter well paa,
 
hun hører hannum ud og agter vel på,
hund wedh hannum well att suare; hun ved hannum vel at svare;
wiste hand hynnes tancker och hyertens grund, vidste han hendes tanker og hjertens grund,
syn wmagh hand y
[10]+2: dvs. opgav.
fordrag hade,
 
sin umag han i fordrag havde,
sa faa hand laster y allen stundt, så få han laster i allen stund,
och dy der met to tunger taler aff end mund. og de der med to tunger taler af en mund.