Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 13
Side: 21 r
Titel: (Kærlighed er hvassere end et sværd)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 206 III 134
Kommentar: V 294
Generelle oplysninger: Rimmaaden er skiftende, saa Visen ser ud til at være bleven forvansket gennem mundtlig Tradition.


1
Kyerlyghed ær huoszer
[1] dvs. hvassere.
ynd ett suer,
 
kærlighed er hvasser end et sværd,
thett sømer yngenn dare att bere; det sømmer ingen dåre at bære;
thett haffuer yeg baritt saa mannygen dag det haver jeg båret så mannigen dag
alt bode mett tugt och ære. alt både med tugt og ære.
:: Huad yegh ycke kand faa, :::: hvad jeg ikke kan få, ::
:: thett lader yeg staa, :::: det lader jeg stå, ::
:: thett wende myg Gud bode hyerthe och synd ther[-]fraa. :::: det vende mig Gud både hjerte og sind derfra. ::

2
Thett ær ycke vsant, som skreffuitt staar, det er ikke usandt, som skrevet står,
dy ryge dy wylle de fattygh forsmaa; de rige de ville de fattig forsmå;
men haffde yeg weritt saa riig som hund, men havde jeg været så rig som hun,
hund haffde mygh fulwell hollet.
[2] Fejl for "holdet sin Tro"?
 
hun havde mig fuldvel holdet.

3
Hund tør myg ycke forsmaa for[-]dy, hun tør mig ikke forsmå fordi,
hær ær myn hand, och den ær fry, her er min hånd, og den er fri,
end[-]dog mytt godtz och penning er faa;
[3] Semikolon bør rettes til Komma; Meningen er: Selv om jeg (nu) har faa Penge, kan Gud give mig Lykken.
 
enddog mit gods og penning er få;
Herre Gud myg lucken giffue maa. Herre Gud mig lykken give må.
:: Huad yegh ycke kand faa, :::: hvad jeg ikke kan få, ::
:: thett lader yeg sta, :::: det lader jeg stå, ::
:: thett wende myg Gud bode hierthe och synd ther[-]fraa. :::: det vende mig Gud både hjerte og sind derfra. ::