Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 11
Side: 19 r
Titel: (Der er stor glæde i verden til)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 222 Aa III 151-152
Kommentar: V 314-315


1
Ther ær stor glede y werden tyll, der er stor glæde i verden til,
war ycke saa mogett falsck och suygh, var ikke så meget falsk og syg,
thett haffuer yeg offte fornummet; det haver jeg ofte fornummet;
skam faa alle dy falske klaffer, skam få alle de falske klaffer,
ther myg gledenn wylle forunde.
[1] dvs. misunde.
 
der mig glæden ville forunde.

2
Och du edle roszens[-]quyst, og du ædle rosenskvist,
yeg vnder diig well foruden liist jeg under dig vel foruden list
alt bode y dyd och ære; alt både i dyd og ære;
myn kierist hund haffuer myg wenskab loffuet, min kærest hun haver mig venskab lovet,
den glede bær yeg alyenne.
[2] Fejl for: "den Glæde maa jeg alene bære"?
 
den glæde bær jeg alene.

3
Then skall siig formode [then]
[3]+2: mangler
[euige] [pinne],
[4]L. 1-2: forvansket i a; her i Udgaven er i Hovedteksten Ordene "euige pinne" indsat i 3,1 efter Læsemaaden i Ac og i B, men 3,2 burde efter samme Kilder endvidere være rettet til "somomom ycke wyll [holde] orden synne".
 
den skal sig formode [*] [*] [*],
som ycke wyll orden besynne, som ikke vil orden besinde,
thett siiger ieg tiig paa myn ære; det siger jeg dig på min ære;
rett aldryg skall skylden fynnes hoss mygh, ret aldrig skal skylden findes hos mig,
thett same ær myn begieringh.
[5] Fejl for "begiere" (∼ "ære").
 
det samme er min begæring.

4
For[-]snymmen
[6] dvs. nylig.
hørde yeg yen nachtergall siunge,
[7] Fejl for "sang" (∼ lang).
 
forsnimen hørte jeg en nattergal synge,
myg tycke thett tyden wor ycke lang; mig tykke det tiden var ikke lang;
ieg achtet myn kierist att fynne, jeg agtet min kærest at finde,
hund bad yeeg skulle were wed ett fryd
[8] dvs. frit.
mod,
 
hun bad jeg skulle være ved et frit mod,
myn sorryg skulle siig forsuinne. min sorrig skulle sig forsvinde.

5
For alle dy y werden ær tiill for alle de i verden er til
haffuer yeg hinde ynden mytt hierthe saa kyer, haver jeg hende inden mit hjerte så kær,
alt bode for mør och quynder; alt både for mør og kvinder;
hun liuszer alt bode som end morgen[-]stiern, hun lyser alt både som en morgenstjern,
hynnes lige kand yeg ycke fynne. hendes lige kan jeg ikke finde.