Håndskrift: Hjertebogen
Nummer: 1
Side: 3 r
Titel: Vægtervise I
Trykt: T
Udgivet i: DV: 65 a II 127-129
Kommentar: IV 262-263
1 | |
| Dhen wynters natt giørs kold och lang, | den vinters nat gørs kold og lang, |
| ther[-]aff yppis myn høgelig kiere, | deraf yppes min højelig kære, |
| huor jieg kand fynne myn kierist gode wenn | hvor jeg kan finde min kærest gode ven |
| alt bode mett tuckt och ære; | alt både med tugt og ære; |
| ieg gick forborgen [1] dvs. hemmelig, muligvis dog rettere "for (dvs. foran) Borgen", jf. bc og svensk xz samt 4,2 og Nr. 71 V. 1 L. 3. mett stor sorrig, | jeg gik for borgen med stor sorrig, |
| fulkummen [2] vel Fejl for "forkommen", jf. c. war all myn synde, | fuldkommen var al min sinde, |
| ieg bad den wechter saa ynderlig: | jeg bad den vægter så inderlig: |
| "Hielp mig den seier att winde. | "hjælp mig den sejer at vinde. |
2 | |
| O, wechter god, forsta myn ord, | o, vægter god, forstå min ord, |
| forsta mattu myn tale, [3]L. 2-4: Rim mangler; cde har bedre "kere" ∼ "ere", mindre oprindelig er sandsynligvis svensk z: "tala" ∼ "bethala". | forstå måt du min tale, |
| alt om du west mig nogenn god rad, | alt om du vedst mig nogen god råd, |
| ieg will tiig høgeligen løne; | jeg vil dig højeligen lønne; |
| myn gaffue skall were for deg wspart, | min gave skal være for dig uspart, |
| om ieg kand troskaff finne, | om jeg kan troskab finde, |
| din rigdom will ieg giøre saa stor, | din rigdom vil jeg gøre så stor, |
| forsma skaltu muer och tynne." | forsmå skalt du mur og tinde." |
3 | |
| Den wechter hand gaar saa hiemmelig bort, | den vægter han går så hemmelig bort, |
| och klapper [4] dvs. paa Døren, jf. de og sv. xz. hand y[-]saa løstelig:[5]L. 2-4: Rim mangler baade i dansk og svensk; en Slags Rim danner dog "med liste" (se Varianterne) med den sikkert oprindeligere Form af L. 4: "eders glede vill op rise". | og klapper han iså lystelig: |
| "Y wogner nu op, myn stolte iomfrw, | "I vågner nu op, min stolte jomfru, |
| eders glede wyll seg opreisze; | eders glæde vil sig oprejse; |
| giffuer mig tiill kenne aff eders ord, [6]L. 5-6: 3,5-6 genfindes i 5,5-6, men vel oprindeligere førstnævnte Sted, da der er Rim "holle" ∼ "volde". | giver mig til kende af eders ord, |
| om y wylle troskaff holle, | om I ville troskab holde, |
| her holder yend [7] vel Skrivefejl for "yend suend". forvden wor gardt, | her holder en foruden vor gård, |
| y haffuer hans glede att wolde." | I haver hans glæde at volde." |
4 | |
| "O wechter, ty, du tall ey saa, | "o vægter, ti, du tal ej så, |
| du holt din ordt well forwaritt, [8] jf. svensk, der har Rimordet "fara" i L. 4; i cde træffes derimod Rimene "forborigen" ∼ "sorrig[en]". | du holdt din ord vel forvaret, |
| den suend yeg haffuer y hierthett kier, | den svend jeg haver i hjertet kær, |
| for hannum bær yeg stor sorrig; | for hannum bær jeg stor sorrig; |
| hand ær saa langt fraa mig borte, | han er så langt fra mig borte, |
| och der[-]aff napper yeg rønne; | og deraf napper jeg rønne; |
| o wechter, ty, [9] urigtig Gentagelse fra 4,1. taal du nu sant, | o vægter, ti, tal du nu sandt, |
| ieg wyll deg høffuelig løne." | jeg vil dig højelig lønne." |
5 | |
| Den wechter war y huffuen wred, | den vægter var i huen vred, |
| och hand beginte att truffue: | og han begyndte at true: |
| "Ieg hauer eder tyent saa mannigen dag, | "jeg haver eder tjent så mannigen dag, |
| ieg hauer ycke for eder liffuett; [10] dvs. løjet. | jeg haver ikke for eder lyvet; |
| giffuer mig tiill kenne aff eders tro, [11]L. 5-6: 3,5-6 genfindes i 5,5-6, men vel oprindeligere førstnævnte Sted, da der er Rim "holle" ∼ "volde". | giver mig til kende af eders tro, |
| om y wyll troskaff holle, [12] Fejl for "befinde"? (jf. d og sv. xyz) ∼ "tynne". | om I vil troskab holde, |
| ieg hielper den geest, som migh tror best | jeg hjælper den gæst, som mig tror bedst |
| alt bode offuer mur och tynne." | alt både over mur og tinde." |
6 | |
| O [13]+1: I udg.: "Og gledens". giødinge portt war der oplaatt | o ******** port var der op ladt |
| alt vdi same stunde, | alt udi samme stunde, |
| rett elskoens dyd wor deris geest, | ret elskovens dyd var deres gæst, |
| den sorrig war offuer[-]wunden; | den sorrig var overvunden; |
| och der begintes iend lønligh tale, | og der begyndtes en lønlig tale, |
| der kunne yngen mester aff skriue, | der kunne ingen mester af skrive, |
| bode ære och dyd och megen fryd | både ære og dyd og megen fryd |
| dennum monne samen bliffue. | dennum monne sammen blive. |
7 | |
| Den wechter bar op ienn wysze hand quad, | den vægter bar op en vise han kvad, |
| hun sang offuer alle mure: [14] jf. svensk z: "murar och tinner"; alle øvrige Opskr. har: "Bjærg og Dale". | hun sang over alle mure: |
| "Och here [15]+1: I udg.: "ær here". ær kummen yen yammerlig geest: | "og here er kommen en jammerlig gæst: |
| hand reddis for daffsins komme, [16] alle øvrige da. og sv. Opskr. har "fare"; Rim mangler i alle Opskr. | han ræddes for dagsens komme, |
| hand bruger fornumstighed offuer[-]wyett, [17] offuer wyett (ofve(r) vold! de) dvs. overvættes? Meningen uklar. | han bruger fornumstighed overvæt, |
| thett kand hannum lydet fromme, | det kan hannum lidet fromme, |
| forglemmer hand siig, saa gielder thett meg | forglemmer han sig, så gælder det mig |
| bade gunst [18] Fejl for "gods", jf. cde sv. xyz. och liff och lemmer." | både gunst og liv og lemmer." |
8 | |
| Den iomfrw hun fyck saa stor end suck | den jomfru hun fik så stor en suk |
| altt ynnen hynnes [19] Fejl for "hans", jf. b eller "den ungersvends", jf. cd og svensk xyz. huide armhe, | alt inden hendes hvide arme, |
| hinnes roszens[-]kinner dy blegnitt der[-]wed, | hendes rosenskinder de blegnet derved, |
| thett motte siig Gud forbarmme: | det måtte sig Gud forbarme: |
| "O wechter god, hui drøuer du mig, | "o vægter god, hvi drøver du mig, |
| thett kand diig saa lidett fromme, | det kan dig så lidet fromme, |
| wy ære saa nyelig samen kommen, [20]L. 7-8: Linjerne bør staa i omvendt Orden, hvorved opnaas Rim, jf. cde og svensk xyz. | vi ere så nylig sammen kommen, |
| den natt ær ey halff forgangenn." | den nat er ej halv forgangen." |
9 | |
| Den iomfrw lod op itt winnuff, | den jomfru lod op et vindue, |
| thett gick foruden gammen, | det gik foruden gammen, |
| hund saa den liuse morgen[-]stiernne, | hun så den lyse morgenstjerne, |
| den glede war dennum vndgangen: | den glæde var dennum undgangen: |
| "Myn kieriste wen, ieg befaler eder Gud, | "min kæreste ven, jeg befaler eder Gud, |
| den dag skenner lius offuer alle, | den dag skinner lys over alle, |
| den ryge Christ befaler ieg eder, | den rige Krist befaler jeg eder, |
| hand kand osz bode hussuale," | han kan os både husvale," |