Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XVIII
Side: 50
Titel: (Alt ved jeg hvor den rose hun står)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 225 III 154-155
Kommentar: V 317
Generelle oplysninger: Denne Vise er mest mærkelig ved sin Overskrift "En Dansevise", der enten betyder "en dansk Vise" eller ligefrem oplyser, at den Slags Elskovslyrik har været brugt til Dans. Retskrivningen viser Paavirkning fra svensk; Skriveren er vistnok Svensker.
1 | |
| Allt wede ieg hor den rosen der hund staar, | alt vede jeg hur den rosen der hun står, |
| alle wede ieg huor den rosen der hund staar, | alle vede jeg hvor den rosen der hun står, |
| hendis blade de ere røde, | hendes blade de ere røde, |
| der[-]aff gaar lycken [1]+1: dvs. Lugten hin. hinde søtt, | deraf går ****** hine sødt, |
| Krist giffue den rose rett allrig bliffue øde. | Krist give den rose ret aldrig blive øde. |
2 | |
| Blant rose ere hund baade delig [2] dvs. dejlig. och saa baalde, | blandt rose ere hun både dejlig og så bolde, |
| hun sprede sig vde saa maagen[-]faallde, [3] dvs. mange. | hun sprede sig ude så mangefolde, |
| som perler hind [4]+1: Fejl for "heller Guld"? gud hind rende, | som perler **** guld hin rene, |
| licke [5]+1: Fejl for "ligeledes"? lacke med edlig stena, | ***** ***** med ædlig stene, |
| saa monde hund før dem alle skenne [6]+2: Fejl for "lyse og skinne"? och skien. | så monne hun for dem alle skinne og skin. |
3 | |
| Den rosen hund ere en iomfru saa finde, [7] dvs. fin. | den rosen hun ere en jomfru så fine, |
| ieg hobis hund bliffuer aller[-]kiiersti min; | jeg håbes hun bliver allerkærste min; |
| och willde hund thencke, [8] dvs. paa mig tænke. | og ville hun tænke, |
| ieg willde hende skenske [9] I udg.: "skencke". | jeg ville hende skænke |
| myn gandske hiert, mends ieg ere y liiff. [10] Rimet kræver et andet Ord. | min ganske hjert, mens jeg ere i liv. |
4 | |
| Gud[-]fruthig, [11] dvs. frygtig. from, der[-]thiill och saa stadig | gudfrygtig, from, dertil og så stadig |
| ere hund wdi thalle der[-]thiill saa [12]+1: dvs. salig, lykkelig? liig, | ere hun udi tale dertil så lig, |
| før alle mund hund mig beffallde, | for alle mon hun mig befalde, |
| det sige ieg eder och eg [13] dvs. ey. aff galde, | det sige jeg eder og ej af galde, |
| det sige ieg eder och eg aff gallde. | det sige jeg eder og ej af galde. |