Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XVII
Side: 49
Titel: (Prise vil vi den sommertid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 214 III 143
Kommentar: V 307-308
Generelle oplysninger: Sproget er noget svenskfarvet. Omkvædet er i svensk: "eya, eya (osv.)".
1 | |
Prise will wy den sommes [1] I udg.: "sommers". thi, | prise vil vi den sommers tid, |
med ørth [2] dvs. Urter. de staande y grøde; | med urt de stande i grøde; |
det lilige[-]blade staar alle min lide, [3] Svensk har: "till ett lellie-bladh". | det lilejeblade står alle min lide, |
den saarige tuinge mig thiil død. | den sorrige tvinge mig til død. |
:: He[-]ia, he[-]ia. :: | :: heja, heja. :: |
2 | |
Wore icke klaffuer, saa wore ieg glade, | vare ikke klaffer, så vare jeg glade, |
de kunde baade lacke och føre; | de kunne både lakke og føre; |
de før min kierest y allen stade, | de før min kærest i allen stade, |
de huiske i hend høre. [4] dvs. Øre. | de hviske i hend høre. |
:: He[-]ia, den saarige tuinge mig thiill [5]+1: I udg.: "thiill". thiill død. :: | :: heja, den sorrige tvinge mig til til død. :: |
3 | |
Før [6]+1: Svensk har: "En lönligh". lønlige saarige mitt hiert ber | for lønlige sorrige mit hjert bær |
før kierlige och gode wille | for kærlige og gode vilje |
de maang små fule de haffue mig kiere, [7] Svensk har: "En ven håller migh i sitt hiarta kiär". | de mang små fugle de have mig kære, |
de [8]+1: dvs. det vil. will de klaffue[9] dvs. Klaffer. aat[-]skielle. | de vil de klaffe adskille. |
:: He[-]ia, he[-]ia. :: | :: heja, heja. :: |
4 | |
Det sist ieg min kierst saa | det sidst jeg min kærst så |
blant fru och høffuest [10] Maaske Fejl for "høviske Møer". staande,[11] Svensk har: "hon på en grön ängh monde gångha". | blandt fru og høvisk stande, |
it ønneblicke hund thiill mig saa, | et øjneblikke hun til mig så, |
sidan maand ieg gleden faange. | siden mon jeg glæden fange. |
:: He[-]ia, he[-]ia, mit hiert haffue thiill hende laangeis. [12] Fejl for "laangels" dvs. Længsel. :: | :: heja, heja, mit hjert have til hende længes. :: |
5 | |
Det er ingin fulig | det er ingen fugel |
thi [13] dvs. som. ieg saa kuede, | thi jeg så kvæde, |
det er en høffuest lile, [14] først er skrevet quinde, men straks overstreget. | det er en høvisk lilje, |
huar den dag mit hiert giør glade. | hver den dag mit hjert gør glade. |
:: He[-]ia, he[-]ia, det maan iag før [15]+2: dvs. for Sanden sige. sanni sig. :: | :: heja, heja, det mon jeg for sanding sig. :: |
6 | |
Nu er den wise queden fram, | nu er den vise kvæden frem, |
hun er well komen thiill ende; | hun er vel kommen til ende; |
y leth [16] dvs. lad, hæld. ij skaale y dricke mig thiill,[17] 6,3-4; i svensk: /"min beste ven, I tencke till,//huru mitt hiarta för eder monde brenna."/ | I lad i skåle I drikke mig til, |
sida wile wy gaa til senge. | siden ville vi gå til senge. |
:: He[-]ia, he[-]ia. Gud giffue wort maalle [18] dvs. Maal, Sag. en god enda. :: | :: heja, heja. Gud give vort måle en god ende. :: |