Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XVII
Side: 49
Titel: (Prise vil vi den sommertid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 214 III 143
Kommentar: V 307-308
Generelle oplysninger: Sproget er noget svenskfarvet. Omkvædet er i svensk: "eya, eya (osv.)".


1
Prise will wy den sommes
[1] I udg.: "sommers".
thi,
 
prise vil vi den sommers tid,
med ørth
[2] dvs. Urter.
de staande y grøde;
 
med urt de stande i grøde;
det lilige[-]blade staar alle min lide,
[3] Svensk har: "till ett lellie-bladh".
 
det lilejeblade står alle min lide,
den saarige tuinge mig thiil død. den sorrige tvinge mig til død.
:: He[-]ia, he[-]ia. :::: heja, heja. ::

2
Wore icke klaffuer, saa wore ieg glade, vare ikke klaffer, så vare jeg glade,
de kunde baade lacke och føre; de kunne både lakke og føre;
de før min kierest y allen stade, de før min kærest i allen stade,
de huiske i hend høre.
[4] dvs. Øre.
 
de hviske i hend høre.
:: He[-]ia, den saarige tuinge mig thiill
[5]+1: I udg.: "thiill".
thiill død. ::
:: heja, den sorrige tvinge mig til til død. ::

3
Før
[6]+1: Svensk har: "En lönligh".
lønlige saarige mitt hiert ber
 
for lønlige sorrige mit hjert bær
før kierlige och gode wille for kærlige og gode vilje
de maang små fule de haffue mig kiere,
[7] Svensk har: "En ven håller migh i sitt hiarta kiär".
 
de mang små fugle de have mig kære,
de
[8]+1: dvs. det vil.
will de klaffue
[9] dvs. Klaffer.
aat[-]skielle.
 
de vil de klaffe adskille.
:: He[-]ia, he[-]ia. :::: heja, heja. ::

4
Det sist ieg min kierst saa det sidst jeg min kærst så
blant fru och høffuest
[10] Maaske Fejl for "høviske Møer".
staande,
[11] Svensk har: "hon på en grön ängh monde gångha".
 
blandt fru og høvisk stande,
it ønneblicke hund thiill mig saa, et øjneblikke hun til mig så,
sidan maand ieg gleden faange. siden mon jeg glæden fange.
:: He[-]ia, he[-]ia, mit hiert haffue thiill hende laangeis.
[12] Fejl for "laangels" dvs. Længsel.
::
:: heja, heja, mit hjert have til hende længes. ::

5
Det er ingin fulig det er ingen fugel
thi
[13] dvs. som.
ieg saa kuede,
 
thi jeg så kvæde,
det er en høffuest lile,
[14] først er skrevet quinde, men straks overstreget.
 
det er en høvisk lilje,
huar den dag mit hiert giør glade. hver den dag mit hjert gør glade.
:: He[-]ia, he[-]ia, det maan iag før
[15]+2: dvs. for Sanden sige.
sanni sig. ::
:: heja, heja, det mon jeg for sanding sig. ::

6
Nu er den wise queden fram, nu er den vise kvæden frem,
hun er well komen thiill ende; hun er vel kommen til ende;
y leth
[16] dvs. lad, hæld.
ij skaale y dricke mig thiill,
[17] 6,3-4; i svensk: /"min beste ven, I tencke till,//huru mitt hiarta för eder monde brenna."/
 
I lad i skåle I drikke mig til,
sida wile wy gaa til senge. siden ville vi gå til senge.
:: He[-]ia, he[-]ia. Gud giffue wort maalle
[18] dvs. Maal, Sag.
en god enda. ::
:: heja, heja. Gud give vort måle en god ende. ::