Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XIX
Side: 51
Titel: (Elskov er så underlige ting)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 215 III 144
Kommentar: V 308


1
Eelskou er saa wnderlige thinge, elskov er så underlige tinge,
huicken som lysthe att øffue; hvilken som lyste at øve;
saa snart er ongesuends huger om wende, så snart er ungesvends huer om vendte,
helset
[1] dvs. helst.
naar hande will leffue.
 
helset når hanne vil leve.
:: Och saa leffue. :::: og så leve. ::

2
Ieg haffuer mig en iomfru fest, jeg haver mig en jomfru fæst,
det will ieg sige med sant; det vil jeg sige med sand;
hund ere den wendis
[2] dvs. væneste.
y werden ere thiill
 
hun ere den vænest i verden ere til
blant frur och iomfru alle. blandt frur og jomfru alle.
:: Och all. :::: og al. ::

3
Icke ere hund saa saarige rige ikke ere hun så sårrige rige
paa gulde heller edlige stener, på gulde heller ædlige stener,
daack ere hund dandis
[3] dvs. dannis.
och ducklige,
[4] dvs. dydelig.
 
dog ere hun dannis og duglige,
hund bliffuer myn thrøst allena. hun bliver min trøst alene.
:: Och alllene. :::: og alene. ::

4
Kristeiig wnde mig snart thiill myn aller[-]kierst att komen, Kriste unde mig snart til min allerkærest at komme,
saa bliffuer myn sorig thiill mindre; så bliver min sorrig til mindre;
och skulle ieg lether mitt huffue
[5] Først er skrevet hiert, men straks rettet.
[6]+2: dvs. Hoved afslaa.
aff slaag
 
og skulle jeg letter mit hoved af slå
før hende skulle
[7] dvs. Skyld.
allena.
 
før hende skulde alene.
:: Och allena. :::: og alene. ::

5
Ieg siger det icke aff falcke
[8] 1; dvs. Falskhed eller.
helle suige,
 
jeg siger det ikke af falske heller svige,
ieg siger aff thro[-]fastehed, jeg siger af trofastehed,
saa hielper mig Gud, Wor[-]Herre. så hjælper mig Gud, Vorherre.
:: Och saa Wor[-]Herre. :::: og så Vorherre. ::