Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: XIV
Side: 45
Titel: (Det gøres behov, at jeg tålmodig er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 146 III 47-48
Kommentar: V 225
Generelle oplysninger: Der er maaske oversprunget et Vers, da der efter V. 4 nederst paa Siden staar "5", og de følgende Vers har Betegnelsen "6"(?) og "7".
Sprogformen er vaklende mellem svensk og dansk. Visen er stærkt forvansket, de første 3 Vers er 2-linjede, mens de andre 3 er 3-linjede.


1
Det giørs
[1] I udg.: "gørs".
behoff, at iag
[2] der er rettet ved "a".
thaalmodig ere,
 
det gørs behov, at jeg tålmodig ere,
thi ieg før hende stor kierlighed ber. thi jeg for hende stor kærlighed bær.
Ieg bleffue føracket
[3] dvs. foragtet.
och skadin hand war myn,
 
jeg bleve foragtet og skaden han var min,
och skaden hand war myn. og skaden han var min.

2
Dog ttrøser
[4] I udg.: "ttrøster".
ieg mig, ieg er denn fastid
[5]+1: fastid, derefter Linjeskifte og ide er tilføjet i den følgende Linje i Margen til venstre.
[6]+1: dvs. første ej.
ide,
 
dog trøster jeg mig, jeg er den fasted eje,
som haffuer woritt y saadann danns och reye.
[7] dvs. Dans, Færd.
 
som haver været i sådan dans og reje.
y
[8]+3: I udg.: "I saadann danns och rege".
saa[-]dans rege
 
i sådans reje

3
mitt
[9] Udg. har ikke ordet.
[10] Der er nogle tegn før ordet, som får udg. til at læse "Mmitt".
hiertt, huy kande du saa wannelnmodig
[11] dvs. vankelmodig.
were,
 
mit hjert, hvi kanne du så vannelmodig være,
at du mitt hiertt førere y stor smerttse.
[12] dvs. Smerte.
 
at du mit hjert førere i stor smerte.
Ieg bleffue føracketdt och skadenn waar y
[13] dvs. jo.
min,
 
jeg bleve foragtet og skaden var i min,
och skaden hand war min. og skaden han var min.

4
Hund gorde en kore
[14] dvs. Kurv.
och inngen bonde,
[15] dvs. Bund.
 
hun gjorde en kurve og ingen bunde,
der[-]y hund bade, ieg skulle setde mig der[-]y; deri hun bade, jeg skulle sætte mig deri;
ieg fall der y[-]genom, och folcke log at mig. jeg faldt der igennem, og folke lo ad mig.
Och folck lo at mig. og folk lo ad mig.
Ieg bleff førackit och skaden ware myn. jeg blev foragtet og skaden vare min.

5
Øll och win, det och
[16] Fejl for "er".
myn rim,
 
øl og vin, det og min rim,
det[-]før bliffuer ingen rigre en ieg; derfor bliver ingen rigre end jeg;
gallen bliffuer ieg och alrig wiss. galen bliver jeg og aldrig vis.
Ieg bliffuet før[-]ackather, och skaden hand war myn, jeg blevet forageter, og skaden han var min,
och skaden war myn. og skaden var min.

6
Raad will ieg huar farre wnger[-]suend, råd vil jeg hver fager ungersvend,
at yngen giffue sin gaaffue wde, at ingen give sin gave ude,
førern
[17] dvs. førend.
hand wede, iomfru wille
[18] dvs. Vilje (?).
igen med.
[19] Fejl for "men"; hører til næste Linje.
 
førend han vede, jomfru ville igen med.
Skaden hand war min. skaden han var min.