Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: I
Side: 4
Titel: (Så længe har jeg båret frygt derfor)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 125 III 14-15
Kommentar: V 180


1
"Saa lenge haffuer ieg borred frøctt der[-]fore "så længe haver jeg båret frygt derfore
och hafftt ett ttuill der[-]paa, og haft et tvivl derpå,
dett er nu skeckedt som Herre Gud well, det er nu skikket som Herre Gud vil,
thed gaa,
[1] vist senere rettet til gaas.
wdi huar thed maa;
 
det gå, udi hvor det må;
for ingenn well ieg mig kerre, for ingen vil jeg mig kære,
y[-]huad mig er thill [sinde]:
[2] mangler
 
ihvad mig er til [*]:
nar Herre Gud well, saa kand dett ske, når Herre Gud vil, så kan det ske,
ade
[3] I udg.: "adt".
ieg kand sorig offuer[-]winde."
 
atte jeg kan sorrig overvinde."

2
"End dett saa for dig gangenn er, "end det så for dig gangen er,
ad du skall sorrig berre, at du skal sorrig bære,
daa raader ieg dig
[4]+1: mellem dig og et står ad, som er overstreget.
et for alld raad,
 
da råder jeg dig et for al råd,
ad du dig for ingen kerre; at du dig for ingen kære;
du wogtte dig well for den, du maatt dig for den kerre,
[5] 2,5 er meget forkvaklet og er sammenblandet med foregaaende Linje; maaske opr.: "Du vogte dig vel at kære for den".
 
du vogte dig vel for den, du måt dig for den kære,
du hollder den for din wenn, du holder den for din ven,
først du bagenn thill dem vender, først du bagen til dem vender,
de giffuer dig spotth wdi[-]genn." de giver dig spot udigen."

3
"De
[6] først er skrevet Detth.
raad som du mig giffue
[7] I udg.: "giffuet".
haffuer,
 
"de råd som du mig give haver,
de ere wiszellig
[8]+2: I udg.: "wiszellig saa".
saa
[9]evt. 'sagde'?
de,
 
de ere visselig så de,
thi well ieg setthe mitt sind thill hanum, thi vil jeg sætte mit sind til hannum,
som ingenn pleger ad forsmaa; som ingen plejer at forsmå;
denn herre som skicker dag och natth den herre som skikker dag og nat
och allting haffuer ad
[10]evt. 'ad' som præp?
wollde,
[11]evt. 'vold', sb, (magt)
 
og alting haver at volde,
hand haffuer min største glede vdi wolld, han haver min største glæde udi vold,
hand kand mig best huffsuall. han kan mig bedst husval.

4
Huad Herre Gud mig giiffue well hvad Herre Gud mig give vil
och løckenn well sig fye,
[12]L. 2-4: fye ∼ nye dvs. "føje" ∼ "nøje".
 
og lykken vil sig føje,
da well ieg setthe der[-]ind da vil jeg sætte derind
och lade mig her[-]med nye; og lade mig hermed nøje;
dog der giør mongenn huert
[13] I udg.: "thuert".
wdi[-]mod,
 
dog der gør mangen hvert udimod,
der kand hanum icke notthellige
[14] I udg.: "nøtthellige".
werre,
 
der kan hannum ikke nyttelige være,
der bliffuer saa mangenn foragtedt der[-]offuer, der bliver så mangen foragtet derover,
dett er min høgellige kierre." det er min højelige kære."