Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: I
Side: 4
Titel: (Så længe har jeg båret frygt derfor)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 125 III 14-15
Kommentar: V 180
1 | |
"Saa lenge haffuer ieg borred frøctt der[-]fore | "så længe haver jeg båret frygt derfore |
och hafftt ett ttuill der[-]paa, | og haft et tvivl derpå, |
dett er nu skeckedt som Herre Gud well, | det er nu skikket som Herre Gud vil, |
thed gaa, [1] vist senere rettet til gaas. wdi huar thed maa; | det gå, udi hvor det må; |
for ingenn well ieg mig kerre, | for ingen vil jeg mig kære, |
y[-]huad mig er thill [sinde]: [2] mangler | ihvad mig er til [*]: |
nar Herre Gud well, saa kand dett ske, | når Herre Gud vil, så kan det ske, |
ade [3] I udg.: "adt". ieg kand sorig offuer[-]winde." | atte jeg kan sorrig overvinde." |
2 | |
"End dett saa for dig gangenn er, | "end det så for dig gangen er, |
ad du skall sorrig berre, | at du skal sorrig bære, |
daa raader ieg dig [4]+1: mellem dig og et står ad, som er overstreget. et for alld raad, | da råder jeg dig et for al råd, |
ad du dig for ingen kerre; | at du dig for ingen kære; |
du wogtte dig well for den, du maatt dig for den kerre, [5] 2,5 er meget forkvaklet og er sammenblandet med foregaaende Linje; maaske opr.: "Du vogte dig vel at kære for den". | du vogte dig vel for den, du måt dig for den kære, |
du hollder den for din wenn, | du holder den for din ven, |
først du bagenn thill dem vender, | først du bagen til dem vender, |
de giffuer dig spotth wdi[-]genn." | de giver dig spot udigen." |
3 | |
"De [6] først er skrevet Detth. raad som du mig giffue[7] I udg.: "giffuet". haffuer, | "de råd som du mig give haver, |
de ere wiszellig [8]+2: I udg.: "wiszellig saa". saa[9]evt. 'sagde'? de, | de ere visselig så de, |
thi well ieg setthe mitt sind thill hanum, | thi vil jeg sætte mit sind til hannum, |
som ingenn pleger ad forsmaa; | som ingen plejer at forsmå; |
denn herre som skicker dag och natth | den herre som skikker dag og nat |
och allting haffuer ad [10]evt. 'ad' som præp? wollde,[11]evt. 'vold', sb, (magt) | og alting haver at volde, |
hand haffuer min største glede vdi wolld, | han haver min største glæde udi vold, |
hand kand mig best huffsuall. | han kan mig bedst husval. |
4 | |
Huad Herre Gud mig giiffue well | hvad Herre Gud mig give vil |
och løckenn well sig fye, [12]L. 2-4: fye ∼ nye dvs. "føje" ∼ "nøje". | og lykken vil sig føje, |
da well ieg setthe der[-]ind | da vil jeg sætte derind |
och lade mig her[-]med nye; | og lade mig hermed nøje; |
dog der giør mongenn huert [13] I udg.: "thuert". wdi[-]mod, | dog der gør mangen hvert udimod, |
der kand hanum icke notthellige [14] I udg.: "nøtthellige". werre, | der kan hannum ikke nyttelige være, |
der bliffuer saa mangenn foragtedt der[-]offuer, | der bliver så mangen foragtet derover, |
dett er min høgellige kierre." | det er min højelige kære." |