Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 9
Side: 117
Titel: Den dyre Kaabe
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 231 A IV 362-363
Kommentar: IV 364a


1
Thett war skiønnen iomfrue, det var skønnen jomfrue,
hun ganger y lunden saa ienne: hun ganger i lunden så ene:
møder hinder fouveren unger-suend møder hender fageren ungersvend
udi thi grønner eng[e]. udi de grønner eng.
:: Alt om en somerssens morgenn. :::: alt om en sommersens morgen. ::

2
"Well møtt, fowerenn ungen-suend, "vel mødt, fageren ungensvend,
udi thesse grønner ennge! udi disse grønner enge!
thager y begis wor kabe, tager I begges vor kåbe,
y reder oss enn
[1]+2: I udg.: "ther-aff enn seng".
seng ther[-]aff!"
 
I reder os en seng deraf!"

3
"Ieg breder icke min kabe under thig, "jeg breder ikke min kåbe under dig,
thend er aff skarlagen grøenn: den er af skarlagen grøn:
bliffuer hun et sind y dogenn bløtt, bliver hun et sind i duggen blødt,
hun rømper y huer end søem. hun rymper i hver en søm.

4
Ieg breder icke min kobe under thig, jeg breder ikke min kåbe under dig,
hun er af skarlagenn niu: hun er af skarlagen ny:
allenn stod meg XV mark, alen stod mig femten mark,
ieg kiøbtenn y Stackholems biu." jeg købt den i Stockholums by."

5
"Mynn moder hun bour her nør y by, "min moder hun bor her nør i by,
hun haffuer thi bolster fem: hun haver de bolster fem:
y bider meg, fouveren unger-suend, I bier mig, fageren ungersvend,
men ieg henther oss ien aff dem! men jeg henter os en af dem!

6
Min moder hun boer her nør y biu, min moder hun bor her nør i by,
hun haffuer thi bolster ni: hun haver de bolster ni:
y bider meg, fouvren unger-suend, I bier mig, fagren ungersvend,
men ieg henther oss ien aff di!" men jeg henter os en af de!"

7
Hun slou kobenn øffuer hanns hoffuit, hun slog kåben over hans hoved,
bad, hannd skulde stannde och bide: bad, han skulle stande og bie:
hun gick bourt, hun kom icke igienn, hun gik bort, hun kom ikke igen,
hun sueg hannom under lide. hun sveg hannum under lide.

8
Hun slo kobenn offuer hanns hoffuit, hun slog kåben over hans hoved,
bad, hannd skulde bide enn stund: bad, han skulle bie en stund:
hun gick bourtt, kom aller igienn, hun gik bort, kom aller igen,
hun sueg hannom mange
[2]+1: I udg.: "mange-lund".
fald.
 
hun sveg hannum mange fald.

9
Bourtt tha gick thenn skiønne iomfrue, bort da gik den skønne jomfrue,
saa hierthelig hun loe: så hjertelig hun lo:
hindis kabe thend war aff gyldenn-støcke, hendes kåbe den var af gyldenstykke,
hindis kiorttell paa iorden drog. hendes kjortel på jorden drog.

10
Hand stod ther y dag, hannd stod ther y tho, han stod der i dag, han stod der i to,
udi thi grønne ennge: udi de grønne enge:
icke kom thend skiønne iomfrue ikke kom den skønne jomfrue
med kleder thill thieris sennge. med klæder til deres senge.

11
Thett stod saa fra paaske det stod så fra påske
och ennd[-]thill pindtz-dags thide: og indtil pinsdags tide:
icke tha thuorde thennd unger-suend ikke da turde den ungersvend
thill kierkenn for thend iomfrue ride. til kirken for den jomfrue ride.

12
Thennd suend hannd kom for kiercke-døer, den svend han kom for kirkedør,
och hand thennd iomfrue kiende: og han den jomfrue kendte:
"Huor bleff the goude wille, wy haffde thill-sammell? "hvor blev de gode vilje, vi havde tilsammel?
hui fick thet saa skiden en end[e]?" hvi fik det så skiden en end?"

13
"Thett matt thu thacke din kabe for, "det måt du takke din kåbe for,
hun war aff skarlagen ny: hun var af skarlagen ny:
allen stod [deg] femttann marck, alen stod [*] femten mark,
thu kiøbt-en i Stackholoms by. du købt den i Stockholums by.

14
[3] Med det her rimløse V. 14 smlgn. B 13.
Thet matt thu thacke din kabe for, det måt du takke din kåbe for,
thu hagde then alt saa kier: du havde den alt så kær:
hagde hun bløffuen y dogen bløtt, havde hun bleven i duggen blødt,
hun hagde rømpet y huerende søm. hun havde rympet i hver ene søm.

15
Hør thu, herre Mognos! hør du, herre Magnus!
alt om thu wilt mig thro: alt om du vilt mig tro:
ieg bød theg en[-]ganng ett hoffmandtz-bud, jeg bød dig engang et hovmandsbud,
thu thuord icke thage ther-emod. du turd ikke tage derimod.

16
Hagde ieg werit en skiøn unger-suend som thu, havde jeg været en skøn ungersvend som du,
och hagde meg en iomfrue møtt: og havde mig en jomfrue mødt:
hagde min kobe werit aff gyllden-støcker,
[4] I udg.: "gyllden-støcke".
 
havde min kåbe været af gyldenstykker,
y dogen thuorde ieg hinder bløtt." i duggen turde jeg hender blødt."
:: Alt om en somerssens morgen. :::: alt om en sommersens morgen. ::