Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 9
Side: 117
Titel: Den dyre Kaabe
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 231 A IV 362-363
Kommentar: IV 364a
1 | |
| Thett war skiønnen iomfrue, | det var skønnen jomfrue, |
| hun ganger y lunden saa ienne: | hun ganger i lunden så ene: |
| møder hinder fouveren unger-suend | møder hender fageren ungersvend |
| udi thi grønner eng[e]. | udi de grønner eng. |
| :: Alt om en somerssens morgenn. :: | :: alt om en sommersens morgen. :: |
2 | |
| "Well møtt, fowerenn ungen-suend, | "vel mødt, fageren ungensvend, |
| udi thesse grønner ennge! | udi disse grønner enge! |
| thager y begis wor kabe, | tager I begges vor kåbe, |
| y reder oss enn [1]+2: I udg.: "ther-aff enn seng". seng ther[-]aff!" | I reder os en seng deraf!" |
3 | |
| "Ieg breder icke min kabe under thig, | "jeg breder ikke min kåbe under dig, |
| thend er aff skarlagen grøenn: | den er af skarlagen grøn: |
| bliffuer hun et sind y dogenn bløtt, | bliver hun et sind i duggen blødt, |
| hun rømper y huer end søem. | hun rymper i hver en søm. |
4 | |
| Ieg breder icke min kobe under thig, | jeg breder ikke min kåbe under dig, |
| hun er af skarlagenn niu: | hun er af skarlagen ny: |
| allenn stod meg XV mark, | alen stod mig femten mark, |
| ieg kiøbtenn y Stackholems biu." | jeg købt den i Stockholums by." |
5 | |
| "Mynn moder hun bour her nør y by, | "min moder hun bor her nør i by, |
| hun haffuer thi bolster fem: | hun haver de bolster fem: |
| y bider meg, fouveren unger-suend, | I bier mig, fageren ungersvend, |
| men ieg henther oss ien aff dem! | men jeg henter os en af dem! |
6 | |
| Min moder hun boer her nør y biu, | min moder hun bor her nør i by, |
| hun haffuer thi bolster ni: | hun haver de bolster ni: |
| y bider meg, fouvren unger-suend, | I bier mig, fagren ungersvend, |
| men ieg henther oss ien aff di!" | men jeg henter os en af de!" |
7 | |
| Hun slou kobenn øffuer hanns hoffuit, | hun slog kåben over hans hoved, |
| bad, hannd skulde stannde och bide: | bad, han skulle stande og bie: |
| hun gick bourt, hun kom icke igienn, | hun gik bort, hun kom ikke igen, |
| hun sueg hannom under lide. | hun sveg hannum under lide. |
8 | |
| Hun slo kobenn offuer hanns hoffuit, | hun slog kåben over hans hoved, |
| bad, hannd skulde bide enn stund: | bad, han skulle bie en stund: |
| hun gick bourtt, kom aller igienn, | hun gik bort, kom aller igen, |
| hun sueg hannom mange [2]+1: I udg.: "mange-lund". fald. | hun sveg hannum mange fald. |
9 | |
| Bourtt tha gick thenn skiønne iomfrue, | bort da gik den skønne jomfrue, |
| saa hierthelig hun loe: | så hjertelig hun lo: |
| hindis kabe thend war aff gyldenn-støcke, | hendes kåbe den var af gyldenstykke, |
| hindis kiorttell paa iorden drog. | hendes kjortel på jorden drog. |
10 | |
| Hand stod ther y dag, hannd stod ther y tho, | han stod der i dag, han stod der i to, |
| udi thi grønne ennge: | udi de grønne enge: |
| icke kom thend skiønne iomfrue | ikke kom den skønne jomfrue |
| med kleder thill thieris sennge. | med klæder til deres senge. |
11 | |
| Thett stod saa fra paaske | det stod så fra påske |
| och ennd[-]thill pindtz-dags thide: | og indtil pinsdags tide: |
| icke tha thuorde thennd unger-suend | ikke da turde den ungersvend |
| thill kierkenn for thend iomfrue ride. | til kirken for den jomfrue ride. |
12 | |
| Thennd suend hannd kom for kiercke-døer, | den svend han kom for kirkedør, |
| och hand thennd iomfrue kiende: | og han den jomfrue kendte: |
| "Huor bleff the goude wille, wy haffde thill-sammell? | "hvor blev de gode vilje, vi havde tilsammel? |
| hui fick thet saa skiden en end[e]?" | hvi fik det så skiden en end?" |
13 | |
| "Thett matt thu thacke din kabe for, | "det måt du takke din kåbe for, |
| hun war aff skarlagen ny: | hun var af skarlagen ny: |
| allen stod [deg] femttann marck, | alen stod [*] femten mark, |
| thu kiøbt-en i Stackholoms by. | du købt den i Stockholums by. |
14 [3] Med det her rimløse V. 14 smlgn. B 13. | |
| Thet matt thu thacke din kabe for, | det måt du takke din kåbe for, |
| thu hagde then alt saa kier: | du havde den alt så kær: |
| hagde hun bløffuen y dogen bløtt, | havde hun bleven i duggen blødt, |
| hun hagde rømpet y huerende søm. | hun havde rympet i hver ene søm. |
15 | |
| Hør thu, herre Mognos! | hør du, herre Magnus! |
| alt om thu wilt mig thro: | alt om du vilt mig tro: |
| ieg bød theg en[-]ganng ett hoffmandtz-bud, | jeg bød dig engang et hovmandsbud, |
| thu thuord icke thage ther-emod. | du turd ikke tage derimod. |
16 | |
| Hagde ieg werit en skiøn unger-suend som thu, | havde jeg været en skøn ungersvend som du, |
| och hagde meg en iomfrue møtt: | og havde mig en jomfrue mødt: |
| hagde min kobe werit aff gyllden-støcker, [4] I udg.: "gyllden-støcke". | havde min kåbe været af gyldenstykker, |
| y dogen thuorde ieg hinder bløtt." | i duggen turde jeg hender blødt." |
| :: Alt om en somerssens morgen. :: | :: alt om en sommersens morgen. :: |