Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 80
Side: 324
Titel: Bondens kone besøger hovmand
Trykt: T
Udgivet i: DS: LVI B, I 153-154
Kommentar: II 339
Generelle oplysninger: Retskrivningen er meget ubehjælpsom. Skriveren synes at være svensk, medens Visens Sprogform nærmest er dansk.
Omkvædene er ikke udskrevne ved alle Vers.
1 | |
Bonnden thalle wed hustu sinde: | bonden tale ved hustru sine: |
:: och three saa let wede :: | :: og træd så let vede :: |
"Wy willde oss thiill senge gaa." | "vi ville os til senge gå." |
:: Men ieg kueder eder [en], [1]mangler ved v. 1. let wise, om y vild høre. :: | :: men jeg kvæder eder [*], let vise, om I vil høre. :: |
2 | |
"Du lycke [2]+1: dvs. dækker Ilden til. illde, och ieg lycke dør, | "du lukke ilde, og jeg lukke dør, |
en skall du y senge før. | end skal du i senge før. |
3 | |
Du thiill wecke [3]dvs. Væg. och ieg thiil fiøll,[4]dvs. Fjæl, Sengefjæl, den hele ydre Side af Sengen. - Hustruens Mening er, at hun vil ligge yderst i Sengen, for nemmere at kunne slippe ubemærket ud til Stævnemøde. | du til vægge og jeg til fjæl, |
:: [*] [5] och mangler :: | :: [*] :: |
at du [kommer] [6]mangler y senge før." | at du [*] i senge før." |
4 | |
Den først søm [7]dvs. Søvn. bonnde ficke: | den først søvn bonde fikke: |
:: [*] [8] och mangler :: | :: [*] :: |
hustu aff hands arme gicke. | hustru af hans arme gikke. |
5 | |
Op wornen [9]dvs. vaagned den. bonde, op hand saa, | op vågnet bonde, op han så, |
det war kalt, som hustu lage. | det var koldt, som hustru lagde. |
6 | |
Bonnde thock øffer sig korthiill graa, | bonde tog over sig kjortel grå, |
effthe sind hustu saa maand hand gaa. | efter sin hustru så mon han gå. |
7 | |
Der hand komme thiil borige[-]lede, | der han komme til borrigelede, |
en ducken [10]+1: dvs. drukken Hovmand homman laad der[-]wede. | en drukken hovmand lå dervede. |
8 | |
"Her licke du, homen, fage och find, | "her ligge du, hovmand, fager og fin, |
och saa du inthe kier hustu min?" | og så du inte kær hustru min?" |
9 | |
Hand sor, om hand [11]+1: dvs. hans Hætte. het war graad: | han sor, om han hæt var grå: |
der war den hustu, hand allrig saa. | der var den hustru, han aldrig så. |
10 | |
Bonde lyffther op korthiill, och wnde hand saa: | bonde løfter op kjortel, og under han så: |
der saa hand hustu y hommen are [12]dvs. Arme. laage. | der så han hustru i hovmand arme låe. |
:: [*] [13] Men iag. :: | :: [*] :: |
11 | |
"Nu haffue du dig om menning [14] menning eller: mennig. [15]+1: dvs. svoret falsk. suaarigit: | "nu have du dig om mened sværeget: |
nu ere din arme siell før[-]lorige." [16]+1: dvs. forloren. | nu ere din arme sjæl forlorige." |
12 | |
"Før[-]lat mig, Gud, ieg sor mig om men, | "forlad mig, Gud, jeg sor mig om men, |
ieg uist icke, at hustu war din. | jeg vidst ikke, at hustru var din. |
13 | |
Thag din hustu, [17]dvs. Hustru; Ordet er i Hskr. senere rettet til "skøge"; rimeligvis dog Fejl for "husbond". och lycke din dør, | tag din hustru, og lukke din dør, |
:: och thred saa let wed :: | :: og træd så let ved :: |
och bliff en hustu, som du war før." | og bliv en hustru, som du var før." |
:: Men ieg kuede eder en let wise, om I vill høre. :: | :: men jeg kvæde eder en let vise, om I vil høre. :: |