Tyge Hermandsøn

1
Dedt war om en løffuerdag,	det var om en løverdag,
ded regniidt under øe,	det regnet under ø,
dedt war Thygie Hermendt-sønn,	det var Tyge Hermansøn,
skullde hendte sin festemø.	skulle hente sin fæstemø.
:: Ieg skall ridi udi-mod enn saa wennenn. ::	:: jeg skal ride ud imod en så væn en. ::
2
Denn herre hand ud aff winduffuid saa,	den herre han ud af vinduet så,
de beche de løb saa stride:	de bække de løb så stride:
"Ieg kiøber iche saa dyre min mø,	"jeg køber ikke så dyre min mø,
ieg rider meg sell aff lyffue.	jeg rider mig selv af live.
3
Hør du, Nilaus Bendichtsenn,	hør du, Nielaus Bendiktsen,
din hest haffuer lannge benn:	din hest haver lange ben:
ieg beder deg for den wollde gud,	jeg beder dig for den volde Gud,
hendt meg min unge brud hiem!"	hent mig min unge brud hjem!"
4
Suarid dedt Nilauis Bendicht-sønn,	svaret det Nielaus Bendiktsøn,
hand suared edt ord for sig:	han svaret et ord for sig:
"Skall ieg hendte din unnge brud,	"skal jeg hente din unge brud,
ieg gør deg wisselig suig."	jeg gør dig visselig svig."
5
Ded war Nylaues Benndicht-sønn,	det var Nielaus Bendiktsøn,
hand rider denn brud udy-mod;	han rider den brud udimod;
der suam sillche och sindall grønn	der svam silke og sindal grøn
allt for hans ganger[s] fod.	alt for hans ganger fod.
6
De klede dem udy syllcke	de klædte dem udi silke
och saa udy gyldenn skrud;	og så udi gylden skrud;
saa rede de till kircken	så rede de til kirken
alldt met denn unge brud.	alt med den unge brud.
7
Brudenn staar før ^[1] I udg.: "for". kirckedør	bruden står for kirkedør
och rød som rossens[-]blome;	og rød som rosensblomme;
allt bad brudenn thill wanded see:	alt bad bruden til vandet se:
"Maane iche brudgomenn kome?"	"monne ikke brudgommen komme?"
8
Suared det Nillaues Bendichtsønn,	svaret det Nielaus Bendiktsøn,
hand suared edt ord med blyde:	han svaret et ord med blide:
"Hand torde iche offuer beckienn udi dag,	"han turde ikke over bækken udi dag,
for strømen de løber saa stride."	for strømmen de løber så stride."
9
De satte brudenn paa brudebench,	de satte bruden på brudebænk,
och baade met tugt och some;	og både med tugt og somme;
alle maane de till wanded see,	alle monne de til vandet se,
maane brudgomen iche kome.	monne brudgommen ikke komme.
10
Skennchte de denn brunne miød	skænkte de den brune mjød
udi sølluer-skaall;	udi sølverskål;
ded led fast adt affthen	det led fast ad aften
och fast mod sengie-maall.	og fast mod sengemål.
11
Fullde de denn unge brud	fulgte de den unge brud
udi det brude-huss;	udi det brudehus;
forre gich rider och suenne,	fore gik ridder og svende,
de bar for hinde blus.	de bar for hende blus.
12
Løffte de den unge brud	løfte de den unge brud
udi den brudeseng;	udi den brudeseng;
hun sad der well udi timer thre,	hun sad der vel udi timer tre,
yche kom brud-gomen end.	ikke kom brudgommen end.
13
De preste stod for brude-senng,	de præste stod for brudeseng,
de sang ded beste de kunde:	de sang det bedste de kunne:
"Huem skall soffue hoss bruden udi nadt,	"hvem skal sove hos bruden udi nat,
menn wy haue ingen brudgome?"	men vi have ingen brudgomme?"
14
Frem gich Nielaus Bendicht-sønn,	frem gik Nielaus Bendiktsøn,
hand skyder sin sølspendt sko:	han skyder sin sølvspændt sko:
"Ieg will soffue hoss bruden y nadt,	"jeg vil sove hos bruden i nat,
ieg giffuer hinde min thro."	jeg giver hende min tro."
15
Frem gich Nillaus Bendicht-sønn	frem gik Nielaus Bendiktsøn
bade met tugt och some:	både med tugt og somme:
"Ieg will soffue hoss bruden y nadt,	"jeg vil sove hos bruden i nat,
men brudgomen willd iche kome."	men brudgommen vil ikke komme."
16
Saa drach de ded brølup	så drak de det bryllup
och giorde dem glade och blide,	og gjorde dem glade og blide,
for-uden Tyge Hermen-søn,	foruden Tyge Hermansøn,
hand torde iche off[u]er becken ride.	han turde ikke over bækken ride.
17
Ded war om enn onsdag,	det var om en onsdag,
der wanded tager adt fallde:	der vandet tager at falde:
offuer kom Tygie Hermend-senn	over kom Tyge Hermandsøn
met sine brud-mend allde.	med sine brudmænd alle.
18
Ded war Tygie Hermandsønn,	det var Tyge Hermansøn,
hand kom udi brøllups-gaard;	han kom udi bryllupsgård;
ude stod denn unge brud,	ude stod den unge brud,
hun war well suøbt udi maard.	hun var vel svøbt udi mår.
19
Ude stod den unge brud,	ude stod den unge brud,
hun war huiffuidt høgt:	hun var hoved højt:
"Du ryd bort, Tygie Hermen-sen,	"du rid bort, Tyge Hermansøn,
du est her yndtid hørdt."	du est her intet hørt."
20
"Hør du, stallten Sissell-lyll,	"hør du, stolten Sisellil,
det har ieg met deg:	det har jeg med dig:
ad du har loffued en anden suend,	at du har lovet en anden svend,
och suige skulle du meg."	og svige skulle du mig."
21
"Hør du, Tygie Hendrich-senn, ^[2] I udg.: "He[rmand]-senn".	"hør du, Tyge Henriksen,
det madt du well wide:	det måt du vel vide:
ieg will iche loff[u]e den suend,	jeg vil ikke love den svend,
y regnen thord iche udride.	i regnen turd ikke ud ride.
22
Haffde du werid enn iomfru-suend,	havde du været en jomfrusvend,
och haffde du hafft meg kier,	og havde du haft mig kær,
da haffude du brødt denn bøllie blaa	da havde du brudt den bølge blå
allt med didt blancke suerd."	alt med dit blanke sværd."
23
"Da will ieg meg udi kloster giffue,	"da vil jeg mig udi kloster give,
enn munck saa uill ieg werre;	en munk så vil jeg være;
mend wid [ded], stallten Sidzell-lyll,	mænd vid [*], stolten Sisellil,
ieg komer her alldrig merre."	jeg kommer her aldrig mere."
24
"Fallder din wey her nogen tid fram,	"falder din vej her nogen tid frem,
och styllis denne beck,	og stilles denne bæk,
har ieg iche oste for-udenn to,	har jeg ikke oste foruden to,
du faar dem y din seck."	du får dem i din sæk."
:: Ieg skall ride udi-mod enn saa wennenn. ::	:: jeg skal ride ud imod en så væn en. ::

Den ældste danske viseoverlevering