Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 74
Side: 302
Titel: (I fryden vil jeg leve en stund)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 252 Aa III 199-201
Kommentar: V 359-360


1
I frydenn will ieg leffue enn stundt,
[1]L. 1-3: Rim mangler og ligeledes i alle øvrige Opskrifter.
 
i fryden vil jeg leve en stund,
Christ giffue thend dag en godt ende, Krist give den dag en god ende,
att huer maatte finde sin kierist god wenn, at hver måtte finde sin kærest god ven,
saa kommer mig min thilhende;
[2]L. 4-6: Rim mangler og ligeledes i alle øvrige Opskrifter.
 
så kommer mig min til hænde;
hindis lader och lemper the falde hinder well hendes lader og lemper de falde hender vel
blanntt fruer och iomfruer alle, blandt fruer og jomfruer alle,
aldrig bliffuer ieg y mit hiertte glad, aldrig bliver jeg i mit hjerte glad,
førend ieg fannger hindes thalle. førend jeg fanger hendes tale.

2
The wrther the sprinnger
[3] vel Fejl for "sprinnger wd".
saa wiide
[4]L. 1-2: jf. svensk Harald Oluffsons Visbok Nr. 23 V. 1 Linje 1-2.
 
de urter de springer så vide
i marckenn saa mange[-]fold i marken så mangefold
och mest om sommersens thide, og mest om sommersens tide,
thet wolder thennd klare soell; det volder den klare sol;
naar hun sin skin osz giffuer, når hun sin skin os giver,
althinngest thet gleder sig, altingest det glæder sig,
itt blomster min sorig fordriffuer, et blomster min sorrig fordriver,
ther[-]offuer saa fryder ieg mig. derover så fryder jeg mig.

3
Hindis rosenns farffue baade huide och røde, hendes rosens farve både hvide og røde,
thet er hinndis edelig drett,
[5] dvs. Drægt, Dragt.
 
det er hendes ædelig dræt,
thett drager hun thennd blomster forudenn ald meen, det drager hun den blomster foruden al men,
op[-]runden aff edelig ætt; oprunden af ædelig æt;
wdenn Gudt kannd osz ingen ad[-]skillie, uden Gud kan os ingen adskille,
thennd glede skall the icke faa, den glæde skal de ikke få,
ingen klaffer skall fremme thieris willge, ingen klaffer skal fremme deres vilje,
andre anslag monne the thennom faa. andre anslag monne de dennum få.

4
Bliff throfast alle dage
[6]+1: I udg.: "dine dage".
dine,
 
bliv trofast alle dage dine,
och stadiig y hierthet din,
[7]L. 2-4: bedre Rim "fast" ∼ "last" eller "sinde" ∼ "minde".
 
og stadig i hjertet din,
thu lad thig icke bedrage, du lad dig ikke bedrage,
thet skeer thig foruden ald meen; det sker dig foruden al men;
huem thet kannd rett bethenncke wed sig, hvem det kan ret betænke ved sig,
huadt skade ther[-]effther will riise,
[8] dvs. opstaa.
 
hvad skade derefter vil rise,
ther[-]offuer haffuer ieg forsømmit mig, derover haver jeg forsømmet mig,
saa skall enn daare bliffue wiis. så skal en dåre blive vis.

5
[9] V. 5 der strider i Tankegang imod de øvrige Vers, særlig V. 3 findes kun i a.
Ringhed will ieg offuer[-]giffue ringhed vil jeg overgive
aff hue och ald min acht, af hu og al min agt,
thend mig skulle thrøstenn giffue den mig skulle trøsten give
elsker enn anden aff all sin machtt; elsker en anden af al sin magt;
thet er stor iammer och quide, det er stor jammer og kvide,
thett hun skulle bliffue saa soltt, det hun skulle blive så solgt,
ieg løster dog frilig
[10] dvs. alligevel (tysk freilich)?
att leffue,
 
jeg lyster dog frilig at leve,
her stannder enn sommer saa bold. her stander en sommer så bold.

6
Adam lod sig bedrage Adam lod sig bedrage
wdj parediis, som hannd sadt udi Paradis, som han sad
wdj hanns feirste dage, udi hans fejrste dage,
os alle thill megen hadtt;
[11] dvs. Spott.
 
os alle til megen had;
konng Salomon wille thett prøffue, kong Salomon ville det prøve,
ther[-]for ledtt hand stor nød; derfor led han stor nød;
koning Dauitt wille thett øffue, konning David ville det øve,
ther[-]for bleff Wrias dødtt. derfor blev Urias død.