Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 73
Side: 300
Titel: (Jeg har kær som æren tilhører)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 274 a III 233-234
Kommentar: V 389-390


1
Ieg haffuer kier som
[1] dvs. det som.
eren thill[-]hør,
 
jeg haver kær som æren tilhør,
itt menniske for alle ieg kiennder, et menneske for alle jeg kender,
och er os glede thill[-]sammen beskertt, og er os glæde tilsammen beskært,
thend leffuer aldrig thett wender: den lever aldrig det vender:
thett er huer dag for øyenn att see, det er hver dag for øjen at se,
[thett]
[2]+4: mangler
[3] er vist Fejl for "den" dvs. den Jomfru der.
[er] [min] [største] [husualle],
[4] Linjen findes kun i f.
 
[*] [*] [*] [*] [*],
huadt Gud will haffue, thet kannd well skee, hvad Gud vil have, det kan vel ske,
wy wille Gudt lycken befalle.
[5] dvs. overlade.
 
vi ville Gud lykken befale.

2
Thu høgeste glede, thu werdsenns priis, du højeste glæde, du verdsens pris,
thu thenck forganngne dage, du tænk forgangne dage,
och bliff thu mig, som ieg er thig, og bliv du mig, som jeg er dig,
alle anndre will ieg forsage, alle andre vil jeg forsage,
och giffue mit hiertte ganske y thin wold, og give mit hjerte ganske i din vold,
med throheed will ieg thig miene,
[6] dvs. minde, elske.
 
med trohed vil jeg dig mene,
først
[7] dvs. saa snart.
Gud lader maanen wnder gaa,
 
først Gud lader månen under gå,
saa lader hannd sollen skinne. så lader han solen skinne.

3
Wden orsag kannd ingen begyndelsze ske, uden årsag kan ingen begyndelse ske,
thet prøffuer ieg wed mig enne, det prøver jeg ved mig ene,
attu saa lennge haffuer weritt mig godt, at du så længe haver været mig god,
thet kommer mig offthe y sinnde; det kommer mig ofte i sinde;
ther[-]for erstu ald ere werdt, derfor est du al ære værd,
thennd lønn
[8] maaske Fejl for "lou" dvs. Lov, Pris.
will ieg thig giffue,
 
den løn vil jeg dig give,
for alle menniske att haffue thig kier, for alle menneske at have dig kær,
ladt
[9]+1: muligvis Fejl for "og stadig".
stille hos thig att bliffue.
 
lad stille hos dig at blive.

4
Thennd Gud
[10] først er skrevet: Guff.
som althing haffuer y [wold],
[11] mangler
 
den Gud som alting haver i [*],
wmueligt thill mueligt kannd wennde, umuligt til muligt kan vende,
formere thennd throhedtt emellem os er, formere den trohed imellem os er,
ladt dødenn wortt wenskab ennde; lad døden vort venskab ende;
throskab att giøre, thet samme att finde, troskab at gøre, det samme at finde,
thett er alt min begere, det er alt min begære,
ther[-]med will ieg befale thig Gudtt, dermed vil jeg befale dig Gud,
hanndt beuare thitt liff och ære. han bevare dit liv og ære.