Dronning Margrete

1
Enn standende Striidt y Suerge	en standende strid i Sverig
saa y Norge:	så i Norge:
konng Albritt och hans gode hoff-mendt	kong Albret og hans gode hovmænd
the achtede thennom offuer thil Skaanne.	de agtede dennum over til Skåne.
:: For-thi ligger suenden udi baayen. ::	:: fordi ligger svenden udi bøjen. ::
2
Konng Albritt hand sidder paa Axell-wold,	kong Albret han sidder på Axelvold,
hand kier sin høgelig waande:	han kær sin højelig vånde:
"Enn muncke-dey haffuer mig und-sagt,	"en munkedej haver mig undsagt,
hun will mig driffue aff lande."	hun vil mig drive af lande."
3
Konng Albrit hannd sidder paa Axell-wold,	kong Albret han sidder på Axelvold,
hannd lader the lønne-breffue skriffue:	han lader de lønnebreve skrive:
hannd sender thennom droning Margrette,	han sender dennum dronning Margrete,
hannd lader hinde striden thill-binde.	han lader hende striden tilbinde.
4
Suarde thet dronning Margrette,	svarde det dronning Margrete,
ther hun the lønne-breff saa:	der hun de lønnebrev så:
"Raade gudt[-]fader y himmerig,	"råde Gudfader i himmerig,
och monne thet skulle saa ghaa."	og monne det skulle så gå."
5
Hun skreff hannom itt anditt igienn,	hun skrev hannum et andet igen,
som gudt gaff hinde thill raade:	som Gud gav hende til råde:
"Udi Medelby, udi nørre[-]Juttland,	"udi Medelby, udi nørre-Juttland,
ther skall y finnde wor naade."	der skal I finde vor nåde."
6
Hannd skreff hinde itt andit igien,	han skrev hende et andet igen,
som gudt gaff hannom y sinde:	som Gud gav hannum i sinde:
"Thet skall aldrig min festemø spørge,	"det skal aldrig min fæstemø spørge,
att ieg redis for nogenn quinde."	at jeg ræddes for nogen kvinde."
[7]
Hun skreff hannom it anndit igien,	hun skrev hannum et andet igen,
som gudt gaff hinde thill lycke: ^[1]dvs. tycke.	som Gud gav hende til lykke:
"Enn standende striidt y nørre[-]Juttlannd	"en standende strid i nørre-Juttlannd
befalder mig her Iffuer Lycke."	befalder mig her Iver Lykke."
[8]
Konng Albritt sidder paa Axell-wold	kong Albret sidder på Axelvold
alt offuer sit brede bord:	alt over sit brede bord:
hannd thalitt saa mangt itt skiempthes ord	han talet så mangt et skæmtes ord
thill sine gode hoffmendt:	til sine gode hovmænd:
[9]
"Wy wille forloffue wor klede-seed	"vi ville forlove vor klædesæd
och aldrig med suerd ud-ride:	og aldrig med sværd ud ride:
før wy faa wonndit alde Dannemarck thill Suerge	før vi få vundet alle Dannemark til Sverig
och soffuit hos dronning Margrettis siide.	og sovet hos dronning Margretes side.
[10]
Wy wille for-loffue wor klede-seed,	vi ville forlove vor klædesæd,
och hettenn wille wy icke bere:	og hætten ville vi ikke bære:
før [wy] ^[2]mangler faa wonndit ald Danmarck thill Suerig,	før [*] få vundet al Danmark til Sverig,
the suencke ^[3]dvs. svenske. mendt thill stor ere."	de svenske mænd til stor ære."
[11]
Hannd skreff hinde itt andit igien,	han skrev hende et andet igen,
som hand fick y sinndt och hue:	som han fik i sind og hu:
"Ieg skall winde ald Danmarck,	"jeg skal vinde al Danmark,
alt fra thend Danmarckis frue."	alt fra den Danmarkes frue."
[12]
The rede udt aff Axell-wold	de rede ud af Axelvold
med attenn thusindt heste:	med atten tusind heste:
thet wor stadig udi thieris hue,	det var stadig udi deres hu,
the dannske wilde the gieste.	de danske ville de gæste.
[13]
The rede ud aff Axell-uold,	de rede ud af Axelvold,
the ware attenn thusinnd y skare:	de vare atten tusind i skare:
the hørde icke messe thennd signnede sønndag,	de hørte ikke messe den signede søndag,
ther-offuer finge the stor skade.	derover finge de stor skade.
[14]
The rede offuer dalle,	de rede over dale,
alt offuer the grønne enge:	alt over de grønne enge:
koning Albritt och hanns gode hoff-menndt	konning Albret og hans gode hovmænd
the lode thieris heste sprinnge.	de lode deres heste springe.
[15]
The rede thennom thill Danmarck	de rede dennum til Danmark
med attenn thusinde heste:	med atten tusinde heste:
ther stod folck och undrede ther-paa,	der stod folk og undrede derpå,
at iordenn motte under thennom brøste.	at jorden måtte under dennum briste.
[16]
Melthe thet Ficke Sinndt Oluffsen,	mælte det Fikke Sindt Olufsen,
hand saa the dannske mendt komme:	han så de danske mænd komme:
"Icke wille wy striide emod thennom y dag,	"ikke ville vi stride imod dennum i dag,
thet gaar oss thill lidenn fromme."	det går os til liden fromme."
[17]
Melthe thet konng Albritt,	mælte det kong Albret,
hand reed under grønnen linde: ^[4]dvs. lide, jf. 21,2.	han red under grønnen linde:
"Est thu redder alt for thitt liff,	"est du rædder alt for dit liv,
tha rid bortt offuer enn siide."	da rid bort over en side."
[18]
"Aldrig saa y mig were saa redt,	"aldrig så I mig være så ræd,
ieg thorde ey fulde-well biide:	jeg turde ej fuldevel bie:
thennd fremmerste mandt thend will ieg were,	den fremmerste mand den vil jeg være,
ther først skall lade sitt liff.	der først skal lade sit liv.
[19]
Aldrig saa y mig were saa redt,	aldrig så I mig være så ræd,
ieg thorde ey fulduell skelffue:	jeg turde ej fuldvel skælve:
konng Albritt, y seer well thill y dag,	kong Albret, I ser vel til i dag,
y kunde foruare ether selffue!"	I kunne forvare eder selve!"
[20]
The dannske the thrade the suenske emodt,	de danske de trådte de svenske imod,
thieris glaffuen the ginge ald y stycke:	deres glavind de ginge alt i stykke:
"Y threde fast frem, y dannske hoffmendt,"	"I træde fast frem, I danske hovmænd,"
saa roffthe her Iffuer Lycke.	så råbte her Iver Lykke.
[21]
Melthe thet konng Albrit,	mælte det kong Albret,
hannd holt unnder grønen liide,	han holdt under grønnen lide,
hannd roffthe, thend aller-første mandt:	han råbte, den allerførste mand:
"Ieg will mig fangen giffue."	"jeg vil mig fangen give."
[22]
Grebe the koning Albritt,	grebe de konning Albret,
the spennte hannom bolthen om fodt:	de spændte hannum bolten om fod:
førde the hannom thill Helsingborg,	førte de hannum til Helsingborg,
thend danske droning emod.	den danske dronning imod.
[23]
Thet wor konng Albrit,	det var kong Albret,
hannd ind att dørenn threen:	han ind ad døren tren:
thet wor droning Margrette,	det var dronning Margrete,
hun stod hannom op egien.	hun stod hannum op igen.
[24]
"I were well-kommen, kong Albritt,	"I være velkommen, kong Albret,
mig haffuer fast effther ether lengit:	mig haver fast efter eder længet:
Y skulle were fader att thet barnn,	I skulle være fader ad det barn,
ieg haffuer med muncken fangit.	jeg haver med munken fanget.
[25]
I fiord bød ieg ether thill barsell,	i fjor bød jeg eder til barsel,
tha wille y icke komme:	da ville I ikke komme:
nu ere y kommen thill kiercke-ganng,	nu ere I kommen til kirkegang,
ether selff thil liden fromme.	eder selv til liden fromme.
[26]
I kalede mig Margrete muncke-deye,	I kaldede mig Margrete munkedeje,
den will ieg icke were:	den vil jeg ikke være:
thet sømmer fuld-ilde enn fattige quinde,	det sømmer fuldilde en fattige kvinde,
end[-]sier thend, droning skall were.	endsige den, dronning skal være.
[27]
I kalde mig Margrett muncke-dey,	I kaldte mig Margret munkedej,
thet monne y paa mig liuffue:	det monne I på mig lyve:
thet kom aldrig y min hue,	det kom aldrig i min hu,
saa hielpe mig thet wor frue.	så hjælpe mig det vor Frue.
[28]
I haffue forsuorit ethers klede-seedt,	I have forsvoret eders klædesæd,
y skulle icke med suerdt udride:	I skulle ikke med sværd ud ride:
før y finge Danmarck thill Suerig wonnditt	før I finge Danmark til Sverig vundet
och soffuit hos wore siide.	og sovet hos vore side.
[29]
I haffue for-soritt ethers klede-seedt,	I have forsvoret eders klædesæd,
hettenn skulle y icke bere:	hætten skulle I ikke bære:
før y finge Danmarck thill Suerge wonnditt,	før I finge Danmark til Sverig vundet,
the suenske mendt thill stor ære."	de svenske mænd til stor ære."
[30]
Suarde thett kong Albritt:	svarde det kong Albret:
"I er enn welbyrdig frue.	"I er en velbyrdig frue.
I naade mig, dronning Margrette,	I nåde mig, dronning Margrete,
saa liden er min formue."	så liden er min formue."
[31]
"I hennther XV alnne walmell,	"I henter femten alne vadmel,
lader skiere thennd herre en hette:	lader skære den herre en hætte:
saa føre wy hannom thill Meckelborg,	så føre vi hannum til Mekkelborg,
wy lade ther strudenn thill sette."	vi lade der struden til sætte."
[32]
Konng Albritt hannd gaar att Kiøpnehaffuens gade,	kong Albret han går ad Københavens gade,
[hannom] ^[5]mangler sømmer bode pris och ere:	[*] sømmer både pris og ære:
XV aff the suenske ridder,	femten af de svenske ridder,
the struden effther hannom paa en stanng bere.	de struden efter hannum på en stang bære.
:: For-dy ligger suenden udi baayenn. ::	:: fordi ligger svenden udi bøjen. ::

Den ældste danske viseoverlevering