Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 70
Side: 286
Titel: (Tro og love det agtes nu ganske ringe)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 139 C (A: III 38-39)
Kommentar: V 215 C: 216-217
1 | |
| Thro och loffue thet achtis mig gannske rinnge, | tro og love det agtes mig ganske ringe, |
| thet kannd ieg selff besinde, | det kan jeg selv besinde, |
| for thennd ther mig skall thrøstenn giffue, | for den der mig skal trøsten give, |
| hand er wstadig y sinnde; | han er ustadig i sinde; |
| i orden er hannd dydefuld, | i orden er han dydefuld, |
| men hierthet følger inthet med, | men hjertet følger intet med, |
| hannd achtis mig gandske rinnge. | han agtes mig ganske ringe. |
2 | |
| Hanndt loffuede mig throskab saa mange[-]lundt, | han lovede mig troskab så mangelund, |
| ieg mienthe thet saa skulle bliffue, | jeg mente det så skulle blive, |
| hand mienthe thet icke aff hierthens grund, | han mente det ikke af hjertens grund, |
| thj hannd pleger saa att loffue; | thi han plejer så at love; |
| saa snartt som hand en anden saa, | så snart som han en anden så, |
| lod hand mig aff sit hierthe ghaa, | lod han mig af sit hjerte gå, |
| hannd achtis [1] Sic udg. mig gandske ringe. | han agtes mig ganske ringe. |
3 | |
| Menn hade hannd bleffuen thennd iomfrue throfast, | men havde han bleven den jomfrue trofast, |
| och ieg hade thet fornommit, | og jeg havde det fornummet, |
| aldrig skulle thet wennskab haffue bliffuit forkast, | aldrig skulle det venskab have blevet forkast, |
| throskab skulle hannd befunditt; | troskab skulle han befundet; |
| nu will ieg wende min hoff om[-]kring | nu vil jeg vende min hu omkring |
| och achte hanns wennskab saa ring en thing, | og agte hans venskab så ring en ting, |
| thj hannd wille mig saa suige. | thi han ville mig så svige. |
4 | |
| Mynn glede will ieg icke offuer[-]giffue, | min glæde vil jeg ikke overgive, |
| forthj att thet kom mig thilhende, | fordi at det kom mig til hænde, |
| thill Herre Gudt setter ieg ald min lidt, | til Herre Gud sætter jeg al min lid, |
| min soriig kand hand bortt wennde; | min sorrig kan han bort vende; |
| ieg giffuer hannom stedtze wdj min acht, | jeg giver hannum stedse udi min agt, |
| ieg elsker enn throfast aff ald min macht, | jeg elsker en trofast af al min magt, |
| thennd mig lodt throfast [2] Sic udg. befinnde. | den mig lod trofast befinde. |