Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 69
Side: 284
Titel: Vægtervise II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 66 II 129-130
Kommentar: IV 269-270


1
Sildig red
[1]+2: I udg.: "red thend".
[2]+7: red ... med thuct och sinde dvs. red med Værdighed.
med thend ridder god,
 
sildig red med den ridder god,
med thuct och sinde hans hoff war mod;
[3] dvs. tungsindig.
 
med tugt og sinde hans hu var mod;
wde stannder thend wecter; ude stander den vægter;
will y meg thro:
[4]L. 4-5: er Ridderens Tale.
 
vil I mig tro:
mit hiertte fanger aller godt lisze. mit hjerte fanger aller god lise.

2
"Ladt mig forstaa, huor natten monne gha "lad mig forstå, hvor natten monne gå
med otte[-]sang
[5] dvs. (religiøs) Morgensang.
och med wisze;
 
med ottesang og med vise;
thag aff min
[6] Fejl for "mig"?
gaffue, huad thu wilt haffue
 
tag af min gave, hvad du vilt have
entten pending eller sølff; men ieg maa leffue, enten penning eller sølv; men jeg må leve,
mit wenskab skalt thu niude." mit venskab skalt du nyde."

3
"Enn figen
[7] vist Fejl for "fingern" dvs. Fingerring.
aff guld, en sølffuer[-]spang,
[8] dvs. Smykke.
 
"en figen af guld, en sølverspang,
du rider god, ther du mig gaffst; du ridder god, der du mig gavst;
ladt din thalle were sandt, lad din tale være sand,
ieg dig wecke skalt, jeg dig vække skalt,
thu skalt det aff mig befinde." du skalt det af mig befinde."

4
Sammen saa soff dj wnge tho, sammen så sov de unge to,
men aller kunde natten ende faa; men aller kunne natten ende få;
thj fugle saa sma de fugle så små
giørde
[9] I udg.: "giorde".
thennom wro
 
gjorde dennum uro
med thieris liustige sang. med deres lystige sang.

5
Thend wechter gaar wnnder muer at staa, den vægter går under mur at stå,
alt som hannd wiste thend rider hannd laa: alt som han vidste den ridder han lå:
"Thu wog op, rider, "du våg op, ridder,
thu wochte dig well du vogte dig vel
dit liff, dinn heder och din ære. dit liv, din hæder og din ære.

6
Thu wecker thend gest som dig soffuer nest, du vækker den gæst som dig sover næst,
thennd du haffuer kierist y hue; den du haver kærest i hu;
ieg seer den thingest ether skill at skall: jeg ser den tingest eder skil ad skal:
thennd morgen[-]stiernne hun liuszer saa well, den morgenstjerne hun lyser så vel,
hun skinner offuer bierge och dalle." hun skinner over bjerge og dale."

7
Op saa stod thennd wnge frue, op så stod den unge frue,
det høffuelofftz[-]winde ther hun opslo, det højeloftsvindue der hun opslog,
och wdt hun saa; og ud hun så;
och hun saa didt, og hun så did,
som hun thenckthe dagen skulle komme. som hun tænkte dagen skulle komme.

8
[10] V. 8 jf. Nr. 67 V. 11 og Nr. 68 CD; jf. tysk: "So höre knab, vernim mein sag, es ist noch lang nicht liechter tag, der mond scheint durch die wolken her, der wechter schrecht uns beide gern" (Böhme: A.L. Nr. 102).
"Thett er icke dag, thett ieg forstaar, "det er ikke dag, det jeg forstår,
thett er denn lysen fra monnen; det er den lysen fra månen;
wde stander thend wechter, ude stander den vægter,
hannd liuger for ether, han lyver for eder,
seg selff thil liden fromme." sig selv til liden fromme."

9
"Men
[11] I udg.: "Nu".
haffuer y hagt thennd stacket natt,
 
"men haver I haft den stakket nat,
thend liusze dag er kommen saa bratt, den lyse dag er kommen så brat,
[icke]
[12] mangler
wilde ieg dig ilde;
 
[*] ville jeg dig ilde;
ieg er wd sendt, jeg er ud sendt,
thu skalt thett aff mig finde." du skalt det af mig finde."

10
Thett wor suck, sorig och grad, det var suk, sorrig og gråd,
ther wij skulle skillis att bode; der vi skulle skilles ad både;
nu skall ther ingen finde mig gladt nu skal der ingen finde mig glad
y nogenn stundt, i nogen stund,
før ieg kommer didt før jeg kommer did
som wij maa glede osz baade. som vi må glæde os både.