Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 69
Side: 284
Titel: Vægtervise II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 66 II 129-130
Kommentar: IV 269-270
1 | |
Sildig red [1]+2: I udg.: "red thend". [2]+7: red ... med thuct och sinde dvs. red med Værdighed. med thend ridder god, | sildig red med den ridder god, |
med thuct och sinde hans hoff war mod; [3] dvs. tungsindig. | med tugt og sinde hans hu var mod; |
wde stannder thend wecter; | ude stander den vægter; |
will y meg thro: [4]L. 4-5: er Ridderens Tale. | vil I mig tro: |
mit hiertte fanger aller godt lisze. | mit hjerte fanger aller god lise. |
2 | |
"Ladt mig forstaa, huor natten monne gha | "lad mig forstå, hvor natten monne gå |
med otte[-]sang [5] dvs. (religiøs) Morgensang. och med wisze; | med ottesang og med vise; |
thag aff min [6] Fejl for "mig"? gaffue, huad thu wilt haffue | tag af min gave, hvad du vilt have |
entten pending eller sølff; men ieg maa leffue, | enten penning eller sølv; men jeg må leve, |
mit wenskab skalt thu niude." | mit venskab skalt du nyde." |
3 | |
"Enn figen [7] vist Fejl for "fingern" dvs. Fingerring. aff guld, en sølffuer[-]spang,[8] dvs. Smykke. | "en figen af guld, en sølverspang, |
du rider god, ther du mig gaffst; | du ridder god, der du mig gavst; |
ladt din thalle were sandt, | lad din tale være sand, |
ieg dig wecke skalt, | jeg dig vække skalt, |
thu skalt det aff mig befinde." | du skalt det af mig befinde." |
4 | |
Sammen saa soff dj wnge tho, | sammen så sov de unge to, |
men aller kunde natten ende faa; | men aller kunne natten ende få; |
thj fugle saa sma | de fugle så små |
giørde [9] I udg.: "giorde". thennom wro | gjorde dennum uro |
med thieris liustige sang. | med deres lystige sang. |
5 | |
Thend wechter gaar wnnder muer at staa, | den vægter går under mur at stå, |
alt som hannd wiste thend rider hannd laa: | alt som han vidste den ridder han lå: |
"Thu wog op, rider, | "du våg op, ridder, |
thu wochte dig well | du vogte dig vel |
dit liff, dinn heder och din ære. | dit liv, din hæder og din ære. |
6 | |
Thu wecker thend gest som dig soffuer nest, | du vækker den gæst som dig sover næst, |
thennd du haffuer kierist y hue; | den du haver kærest i hu; |
ieg seer den thingest ether skill at skall: | jeg ser den tingest eder skil ad skal: |
thennd morgen[-]stiernne hun liuszer saa well, | den morgenstjerne hun lyser så vel, |
hun skinner offuer bierge och dalle." | hun skinner over bjerge og dale." |
7 | |
Op saa stod thennd wnge frue, | op så stod den unge frue, |
det høffuelofftz[-]winde ther hun opslo, | det højeloftsvindue der hun opslog, |
och wdt hun saa; | og ud hun så; |
och hun saa didt, | og hun så did, |
som hun thenckthe dagen skulle komme. | som hun tænkte dagen skulle komme. |
8 [10] V. 8 jf. Nr. 67 V. 11 og Nr. 68 CD; jf. tysk: "So höre knab, vernim mein sag, es ist noch lang nicht liechter tag, der mond scheint durch die wolken her, der wechter schrecht uns beide gern" (Böhme: A.L. Nr. 102). | |
"Thett er icke dag, thett ieg forstaar, | "det er ikke dag, det jeg forstår, |
thett er denn lysen fra monnen; | det er den lysen fra månen; |
wde stander thend wechter, | ude stander den vægter, |
hannd liuger for ether, | han lyver for eder, |
seg selff thil liden fromme." | sig selv til liden fromme." |
9 | |
"Men [11] I udg.: "Nu". haffuer y hagt thennd stacket natt, | "men haver I haft den stakket nat, |
thend liusze dag er kommen saa bratt, | den lyse dag er kommen så brat, |
[icke] [12] mangler wilde ieg dig ilde; | [*] ville jeg dig ilde; |
ieg er wd sendt, | jeg er ud sendt, |
thu skalt thett aff mig finde." | du skalt det af mig finde." |
10 | |
Thett wor suck, sorig och grad, | det var suk, sorrig og gråd, |
ther wij skulle skillis att bode; | der vi skulle skilles ad både; |
nu skall ther ingen finde mig gladt | nu skal der ingen finde mig glad |
y nogenn stundt, | i nogen stund, |
før ieg kommer didt | før jeg kommer did |
som wij maa glede osz baade. | som vi må glæde os både. |