Dronning Dagmar og Junker Strange

1
Konngen och Strange thi sider offuer bordt,	kongen og Strange de sidder over bord,
:: - saa mangen forgyldenne fløye - ::	:: * så mangen forgyldene fløje * ::
thi snackit saa mangt ett gammels[-]ordt.	de snakket så mangt et gammelsord.
:: Ladt seiler hanndt iuncker Strannge modt iomfrue Damor. ::	:: lad sejler han junker Strange mod jomfrue Dagmar. ::
2
"Hør thu, Strannge, huadt ieg siger thig,	"hør du, Strange, hvad jeg siger dig,
thu skalt henn och beille for mig."	du skalt hen og bejle for mig."
3
"Skall ieg hedenn och beille for ether,	"skal jeg heden og bejle for eder,
XII par kleder saa giffuer y mig.	tolv par klæder så giver I mig.
4
XII par kleder och nogenn fleer,	tolv par klæder og nogen fler,
mangen siger ther-aff hannd seer.	mangen siger deraf han ser.
5
Thi fire skall were aff enngelste blaat,	de fire skal være af engelske blåt,
the fire skall were aff medell graatt.	de fire skal være af medel gråt.
6
The II skall were aff ager-uld,	de to skal være af ageruld,
the II skall were aff spunden guld."	de to skal være af spunden guld."
7
The wennder op segell i forgyldenne raa,	de vinder op sejel i forgyldene rå,
the seilet thill Beder-lanndt y monnit tho.	de sejlet til Bederland i måned to.
8
The kaste thieris acker paa huiden sand,	de kaste deres anker på hviden sand,
Strannge hannd thrinner ther først paa lanndt.	Strange han triner der først på land.
9
Strannge och sueber hannd sig i skindt,	Strange og svøber han sig i skind,
hanndt gannger y lofft for Beder-konge indt.	han ganger i loft for bederkonge ind.
10
"Her sider i, Beder-konnge, offuer ethers bordt,	"her sidder I, bederkonge, over eders bord,
kongen ud-aff Dannemarck haffuer send ether ord.	kongen udaf Dannemark haver sendt eder ord.
11
Hand sende ether ord och elste ^[1] Sic udg. ether gaff,	han sendte eder ord og ***** eder gav,
hannd will ethers datter thill droninng haffue."	han vil eders datter til dronning have."
12
"Ieg haffuer icke datter udenn Daumor alenne,	"jeg haver ikke datter uden Dagmar alene,
en riger suend saa giffuer ieg hende."	en riger svend så giver jeg hende."
13
"Och huor will I enn riger suend faa,	"og hvor vil I en riger svend få,
endt som thend suend all Danmarck maa.	end som den svend al Danmark må.
14
Wor Danne-kong haffuer enn feske-dige,	vor dannekong haver en fiskedige,
thet er lanngt beder ennd konnge-rige.	det er langt bedre end kongerige.
15
Wor Danne-konge haffuer enn fiske-dam,	vor dannekonge haver en fiskedam,
thet er lanngt beder ennd Beder-kongens lannd."	det er langt bedre end bederkongens land."
16
Saa snartt bleff silcke paa iordenn bredt,	så snart blev silke på jorden bredt,
Daumor hun bleff thill strannden ledt.	Dagmar hun blev til stranden ledt.
17
Thi wennder op segell i forgyldenne raa,	de vinder op sejel i forgyldene rå,
the seiler thill Danmarck y maaneder II.	de sejler til Danmark i måneder to.
18
"Hør I, Strannge, huadt ieg siger ether:	"hør I, Strange, hvad jeg siger eder:
er wor konnge saa wenn som Y?"	er vor konge så væn som I?"
19
Strannge hand seer sig op thill skiu:	Strange han ser sig op til sky:
"Hand er langt wenner end mine thi."	"han er langt væner end mine ti."
20
"Hør thu, Strannge, huadt ieg siger thig,	"hør du, Strange, hvad jeg siger dig,
huem er thend sortte suend, ther spiller for mig?"	hvem er den sorte svend, der spiller for mig?"
21
"Lader Y, Daumor, I siger icke sligt,	"lader I, Dagmar, I siger ikke sligt,
thet er thennd suend, som ald Danmark for maar."	det er den svend, som al Danmark for mår."
22
"Skam faa thu, Strannge, huor thu kandt liuffue,	"skam få du, Strange, hvor du kant lyve,
kongen haffuer icke udenn ett øye.	kongen haver ikke uden et øje.
23
Thu liuffuer lanngt meer end ander thi,	du lyver langt mer end andre ti,
thu fører mig snartt thill Beder-lanndt."	du fører mig snart til Bederland."
24
Strannge hand smilker unnder skind:	Strange han smiler under skind:
"I kommer ret aller thill Beder-lanndt igien."	"I kommer ret aller til Bederland igen."
25
The kaste thieris acker paa huiden sanndt,	de kaste deres anker på hviden sand,
Daumor hun thrinner ther først y lannd.	Dagmar hun triner der først i land.
26
Konngen hannd thrinner y fremmerstaffuen,	kongen han triner i fremmerstaven,
hand giffuer hinde krone och dronningnaffn.	han giver hende krone og dronningnavn.
27
Daumor hun kaster sine handske mod iordt,	Dagmar hun kaster sine handske mod jord,
"Ald Danmark skall ieg bliffue godt.	"al Danmark skal jeg blive god.
28
Skall ieg droning i Danmarck bliffue,	skal jeg dronning i Danmark blive,
tha skall alle fannger aff iernnet giffuis.	da skal alle fanger af jernet gives.
29
Skal ieg dronning y Danmarck were,	skal jeg dronning i Danmark være,
tha skall ther huercken fattige eller rige offuer mig kiere."	da skal der hverken fattige eller rige over mig kære."
30
Snartt bleff ther silcke paa iordenn bredt,	snart blev der silke på jorden bredt,
:: - saa mangen for-gyldenne fløye - ::	:: * så mangen forgyldene fløje * ::
Daumor hun bleff fra strannden ledt.	Dagmar hun blev fra stranden ledt.
:: Ladt seiler hanndt iuncker Strannge modt iumfrue Daumor. ::	:: lad sejler han junker Strange mod jomfrue Dagmar. ::

Den ældste danske viseoverlevering