Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 63
Side: 274
Titel: Afsked II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 74 A II 144-145
Kommentar: V 7
Generelle oplysninger: A er en helt igennem forvansket Form, medens B staar, trods sin Rimmangel, den tyske Tekst meget nær.


1
Thennd iomfrue paa thj thinde stodt, den jomfrue på de tinde stod,
hun saa sin allerkieriste bortt ride; hun så sin allerkæreste bort ride;
hun klaffuer sig saare y allenn stundt, hun klager sig såre i allen stund,
att hun skulle thennd dag bide: at hun skulle den dag bie:
"Kom egien, min hoff och min thrøst, "kom igen, min hu og min trøst,
forløsze mit hiertte aff pinne." forløse mit hjerte af pine."

2
Thennd rider sig thilbage saa, den ridder sig tilbage så,
hannd saa thill hinde med kommer: han så til hende med kummer:
"Min skiønne iomfrue, forglemmer icke mig, "min skønne jomfrue, forglemmer ikke mig,
ethers hob y icke fra mig wennde; eders håb I ikke fra mig vende;
wnder Gudt osz løckenn, huem kannd thet forthøcke,
[1] dvs. være en imod.
 
under Gud os lykken, hvem kan det fortykke,
y ere mit hierthe stor glæde." - I ere mit hjerte stor glæde." *

3
Thj will wy osz Gudt befalle, thi vil vi os Gud befale,
hannd kand os bode husualle; han kan os både husvale;
ieg wiste ret alderich huadt skielszmus hun wor, jeg vidste ret alderig hvad skilsmis hun var,
nu er ieg dagelig wis wordenn; nu er jeg dagelig vis vorden;
min allerkieriste bedrøffuidt wor, min allerkæreste bedrøvet var,
stor sorig ieg j mit hiertte bar. stor sorrig jeg i mit hjerte bar.