Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 63
Side: 274
Titel: Afsked II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 74 A II 144-145
Kommentar: V 7
Generelle oplysninger: A er en helt igennem forvansket Form, medens B staar, trods sin Rimmangel, den tyske Tekst meget nær.
1 | |
| Thennd iomfrue paa thj thinde stodt, | den jomfrue på de tinde stod, |
| hun saa sin allerkieriste bortt ride; | hun så sin allerkæreste bort ride; |
| hun klaffuer sig saare y allenn stundt, | hun klager sig såre i allen stund, |
| att hun skulle thennd dag bide: | at hun skulle den dag bie: |
| "Kom egien, min hoff och min thrøst, | "kom igen, min hu og min trøst, |
| forløsze mit hiertte aff pinne." | forløse mit hjerte af pine." |
2 | |
| Thennd rider sig thilbage saa, | den ridder sig tilbage så, |
| hannd saa thill hinde med kommer: | han så til hende med kummer: |
| "Min skiønne iomfrue, forglemmer icke mig, | "min skønne jomfrue, forglemmer ikke mig, |
| ethers hob y icke fra mig wennde; | eders håb I ikke fra mig vende; |
| wnder Gudt osz løckenn, huem kannd thet forthøcke, [1] dvs. være en imod. | under Gud os lykken, hvem kan det fortykke, |
| y ere mit hierthe stor glæde." - | I ere mit hjerte stor glæde." * |
3 | |
| Thj will wy osz Gudt befalle, | thi vil vi os Gud befale, |
| hannd kand os bode husualle; | han kan os både husvale; |
| ieg wiste ret alderich huadt skielszmus hun wor, | jeg vidste ret alderig hvad skilsmis hun var, |
| nu er ieg dagelig wis wordenn; | nu er jeg dagelig vis vorden; |
| min allerkieriste bedrøffuidt wor, | min allerkæreste bedrøvet var, |
| stor sorig ieg j mit hiertte bar. | stor sorrig jeg i mit hjerte bar. |