Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 62
Side: 273
Titel: (Jeg havde agtet i fryden at leve)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 163 C (A: III 73)
Kommentar: C: V 241-242
1 | |
| Ieg hade mig achte y fryden at leffue, | jeg havde mig agte i fryden at leve, |
| nu er thet sig anderledis for mig bleffuen, | nu er det sig anderledes for mig bleven, |
| ieg er ganndske elenndig; | jeg er ganske elendig; |
| thend som al[-]thingeste haffuer y wold, | den som altingeste haver i vold, |
| kand mig well gledenn sende. | kan mig vel glæden sende. |
2 | |
| Dog herrethienneste holder mig m[in] a[ller] k[ierist] fra, | dog herretjeneste holder mig * * * fra, |
| dog skall mit hierthe hus hannom staa | dog skal mit hjerte hos hannum stå |
| och stadig hosz hannom att bliffue, | og stadig hos hannum at blive, |
| thj ieg will were hannom huld aff hierthens grund | thi jeg vil være hannum huld af hjertens grund |
| thend stundt, ther ieg maa leffue. | den stund, der jeg må leve. |
3 | |
| Hanns farffue hun er idelige grhaa, | hans farve hun er idelige grå, |
| thennd rige Christe hannom wochte maa | den rige Kriste hannum vogte må |
| fra falske klaffers munde, | fra falske klaffers munde, |
| Gud lade osz aller for thennom att komme. | Gud lade os aller for dennum at komme. |
4 | |
| Thet sidste sinde wy skillis att, | det sidste sinde vi skilles ad, |
| tha wor ieg lidet aff hierthet glad, | da var jeg lidet af hjertet glad, |
| men sorige[-]fuld thil sinde, | men sorrigefuld til sinde, |
| dog haabis ieg saa stadigh thil Gudt, | dog håbes jeg så stadig til Gud, |
| hannd vnder mig hannom snartt at finde. | han under mig hannum snart at finde. |
5 | |
| Thennd rige Christ y himmerig | den rige Krist i himmerig |
| befaller ieg nu allerkierist mine, | befaler jeg nu allerkærest mine, |
| hanndt beuare hannom fra ald fare, | han bevare hannum fra al fare, |
| thj hanndt er throfast aff hierthenns grund, | thi han er trofast af hjertens grund, |
| ieg will hannom aller forlade. | jeg vil hannum aller forlade. |