Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 61
Side: 272
Titel: (Ingen på min bag skænder)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 273 III 232-233
Kommentar: V 389
Generelle oplysninger: Visen synes opskrevet efter mundtlig Tradition, da Teksten er i højeste Grad forvansket og forvirret.
Omkvædet er muligvis paavirket af DgF Nr. 38, 286, 305.
1 | |
| Ingen paa min bag [1] dvs. Ryg. skiender, | ingen på min bag skænder, |
| thenncker hand sig ret omkringh; | tænker han sig ret omkring; |
| huem thenne werden kiender | hvem denne verden kender |
| med sin natturlig springh, [2] dvs. Krumspring? | med sin naturlig spring, |
| hannd lader sig well nøy | han lader sig vel nøj |
| med sin egen partt, | med sin egen part, |
| sin skrem [3]Således DV. [4] dvs. Skrømt? hand[5] dvs. han dog. monne prøffue,[6] bør vist ombyttes med øffue i næste Linje. | sin skrømt han monne prøve, |
| huadt mand monne dagelig att øffue. | hvad man monne dagelig at øve. |
| :: Aff lenngelsze giøris thiden mig lanng. :: | :: af længelse gøres tiden mig lang. :: |
2 | |
| Huor[-]ner [7] dvs. naar. thu kanndt beskriffue | hvornår du kant beskrive |
| hierthens dagglige sorig och wee, | hjertens daglige sorrig og ve, |
| som ieg ber allenn stunde | som jeg bær allen stunde |
| for thend ieg seldenn seer: | for den jeg sjælden ser: |
| att thet saa giernne ware, | at det så gerne vare, |
| att wÿ thill[-]sammen ware, | at vi tilsammen vare, |
| thennd glede ladt thennom aldrig weder[-]faris, [8]L. 7-8: hører ikke hjemme her, men i et tabt Vers om Klaffernes Anstrængelser for at skille de elskende. | den glæde lad dennum aldrig vederfares, |
| thend stund wÿ leffuer baade. | den stund vi lever både. |
3 | |
| Heia, huadt kanndstu [9] dvs. Kærlighed, hvor kan du. daare | heja, hvad kanst du dåre |
| enn forstanndig mandt, | en forstandig mand, |
| thu kandt hannom thuinge fuld[-]saare | du kant hannum tvinge fuldsåre |
| thennd [10]+2: vist Fejl for "den hvem tilhører". høgre høre forstanndt; | den højre høre forstand; |
| elskoff will ieg tha prøffue | elskov vil jeg da prøve |
| och prøffue thet bedste att were, | og prøve det bedste at være, |
| min gode wen will ieg icke suige, | min gode ven vil jeg ikke svige, |
| huor finder ieg hindis lige. | hvor finder jeg hendes lige. |
4 | |
| Nest Gudt er ingen paa iordenn | næst Gud er ingen på jorden |
| min modgang mindske maa, | min modgang mindske må, |
| saa stor er hun [11] dvs. Modgang. meg y orden, | så stor er hun mig i orden, |
| ieg kannd hinde [12] dvs. Modgang. icke bestaa,[13] dvs. udholde. | jeg kan hende ikke bestå, |
| foruden thennd allerenneste, | foruden den allereneste, |
| ther mig husualle kannd, | der mig husvale kan, |
| thet kannd mig ingen formiene, | det kan mig ingen formene, |
| huadt ieg ber wedt mig enne. [14] dvs. hvad jeg bærer ved mig ene, hvad jeg holder for mig selv. | hvad jeg bær ved mig ene. |
5 | |
| Som aarit pleir att komme | som året plejr at komme |
| och ind[-]thill ledingen, [15] dvs. (jf. nordsvensk "låding" og gotl. ladig) Vaaren? | og indtil ledingen, |
| enn kranke liucke och fromme [16] dvs. Held? | en kranke lykke og fromme |
| bedriffuer sin siugdom gromme | bedriver sin sygdom grumme |
| ner mand thaller wed sin kieriste gode wenn. [17] efter denne Linje synes at mangle en Slutning, om den Glæde der hænder, naar man taler med sin kæreste gode Ven. | når man taler ved sin kæreste gode ven. |
| :: Aff lenngelsze giøris thidenn mig lanng. :: | :: af længelse gøres tiden mig lang. :: |