Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 6
Side: 112
Titel: Jomfruens Straf
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 464 D VII 569
Kommentar: VII 571a


1
Ieg war meg saa liden iet barn, jeg var mig så liden et barn,
:: - saa lestelig loffuer mand liden ienn lillie - :::: * så listelig lover man liden en lilje * ::
ieg thog ien unger-suend y min arom. jeg tog en ungersvend i min arum.
:: For elskowen fanger mand sorig. :::: for elskoven fanger man sorrig. ::

2
Ieg thog hannom i min arom, ieg gaff hannom min thro, jeg tog hannum i min arum, jeg gav hannum min tro,
ieg wilde met hannom bode bøge och boo. jeg ville med hannum både bygge og bo.

3
Och thet stod saa y atte aar, og det stod så i otte år,
ingen thet wiste och ingen thet froe. ingen det vidste og ingen det frå.

4
Och saa lad
[1] I udg.: "lod".
ieg meg løste,
 
og så lod jeg mig lyste,
ieg sagde thet for min søster. jeg sagde det for min søster.

5
Saa kom thet saa wid y ord, så kom det så vidt i ord,
saa kom thet offuer min faders bord. så kom det over min faders bord.

6
Mynn fader och sennde hannd boud thill mig, min fader og sendte han bud til mig,
ieg skulle y stuenn ind for hannom gae. jeg skulle i stuen ind for hannum gå.

7
Ther ieg kom y stuen ind, der jeg kom i stuen ind,
och bencken war sett med frennder min. og bænken var sæt med frænder min.

8
Och benncken war med min frennder om-satt, og bænken var med min frænder om sat,
alle wilde thi mig ont, och ingen wilde mig gott. alle ville de mig ondt, og ingen ville mig godt.

9
Min moder sett thill meg hønde och stoll, min moder sæt til mig hynde og stol,
myn fader bad, ieg skulle gange uløch y wold. min fader bad, jeg skulle gange ulyk i vold.

10
Sa kom ther dødenn paa lannd, så kom der døden på land,
saa døde ther bortt bode quinde och mandt. så døde der bort både kvinde og mand.

11
Saa døde ther bortt bode quinde och mandt, så døde der bort både kvinde og mand,
:: - saa lystelig loffuer mand liden ien lillie - :::: * så listelig lover man liden en lilje * ::
for-uden thennd samme ungen suend. foruden den samme ungen svend.
:: For elskouen fanger mand sorig. :::: for elskoven fanger man sorrig. ::