Hertug Henrik

1
Sildig om en afthenn,	sildig om en aften,
ther dugen hannd driffuer paa:	der duggen han driver på:
tha lyster hannom herthug Hendrick	da lyster hannum hertug Henrik
sin gode guld-harpe att slaa.	sin gode guldharpe at slå.
:: For[-]offuen [wed] ^[1]mangler ved V.1. the borger. ::	:: foroven [*] de borger. ::
2
Ude stannder stalten Adelus,	ude stander stolten Adelus,
och liuder hun ther-paa:	og lyder hun derpå:
"Giffuit Gud[-]fader y Himmerig,	"give det Gudfader i himmerig,
ieg maatte herthug Hendrich faa!"	jeg måtte hertug Henrik få!"
3
Suarde thet staltenn Mettelil, ^[2]De to Navne paa dette Sted forbyttede.	svarde det stolten Mettelil,
och saa thog hun paa: ^[3] I udg.: "opaa".	og så tog hun på:
"Thie quer, stalten Adeludtz, ^[4]De to Navne paa dette Sted forbyttede.	"tie kvær, stolten Adelus,
och sige thu icke saa!	og sige du ikke så!
4
Thu est thig saa lidenn,	du est dig så liden,
och thig saa liden en maar:	og dig så liden en mår:
thin fader will icke giffthe thig	din fader vil ikke gifte dig
enndnu udi VIII aar."	endnu udi otte år."
5
"I lader mig were saa lidenn,	"I lader mig være så liden,
saa liden, alt som ieg er:	så liden, alt som jeg er:
ware hannd min y affthen.	vare han min i aften.
alt wille ieg haffue hannom kier."	alt ville jeg have hannum kær."
6
Ude stannder herthug Hindrick,	ude stander hertug Henrik,
och liuder paa thend iomfruens ordt:	og lyder på den jomfruens ord:
"Well worde thig, staltenn Adelutz,	"vel vorde dig, stolten Adelus,
att thu est mig saa godt!"	at du est mig så god!"
7
Sildig om thennd affthen,	sildig om den aften,
ther dugen hannd monne falde:	der duggen han monne falde:
tha liuster hannom herthug Henndrick	da lyster hannum hertug Henrik
thill stalt Adeludtz bur att ghaa. ^[5] I udg.: "gange".	til stolt Adelus bur at gå.
8
Selffuer sadelet hannd sin ganger,	selver sadelet han sin ganger,
hanns hender wor meget ^[6] I udg.: "murinnde". ^[7] meget (jf. Nr. 31 A 22, Nr. 2 C 6 og oftere). huide:	hans hænder var meget hvide:
hand thog med sig huercken suend eller drenng,	han tog med sig hverken svend eller dreng,
hannd thorde icke paa dem lide.	han turde ikke på dem lide.
9
Thet war herthug Henndrick,	det var hertug Henrik,
hannd klaper paa loffthet med skindt:	han klapper på loftet med skind:
"Thu statt op, staltenn Adelutz,	"du stat op, stolten Adelus,
och lad meg thill thig ind!	og lad mig til dig ind!
10 ^[8]mangler.
[Thu] [statt] [op], [stalthenn] [Addellus],	[] [] [], [] [*],
[thu] [lade] [meg] [tiill] [theg] [innd]!	[] [] [] [] [] []!
[ieg] [er] [herthog] [Henndrick],	[] [] [] [],
[hiert-allerkieriste] [dinn]."	[] []."
11
"I er ether enn hertug god	"I er eder en hertug god
och rader offuer borge och feste:	og råder over borge og fæste:
ieg kaand icke y afftenn	jeg kan ikke i aften
raade med saa rige geste."	råde med så rige gæste."
12
"Thu skalt mig icke skenncke	"du skalt mig ikke skænke
och huercken mød eller win:	og hverken mjød eller vin:
menss ligge mig y din huide arum,	mens ligge mig i din hvide arum,
kalde mig allerkierste din."	kalde mig allerkærste din."
13
"Ieg kannd icke ^[9]+1: I udg.: "ether icke". ether legge	"jeg kan ikke eder lægge
forinden min [huide] ^[10] mangler arm:	forinden min [*] arm:
thet bliffuer mine frender thill sorig,	det bliver mine frænder til sorrig,
mig selffuer thill dagelige harum."	mig selver til dagelige harum."
14 ^[11]mangler.
"[Thu] [statt] [op], [stalthenn] [Addelus],	"[] [] [], [] [*],
[thu] [lade] [meg] [tiill] [theg] [inndh]!	[] [] [] [] [] []!
[saa] [wiill] [ieg] [riide] [tiill] [thinn] [faders] [gaard],	[] [] [] [] [] [] [] [],
[bede] [saa] [wiill] [ieg] [ohm] [theg]."	[] [] [] [] [] []."
15
"I rider bortt, herthug Hindrick!	"I rider bort, hertug Henrik!
y kommer slet inthet ind:	I kommer slet intet ind:
førend i faar bedit baade fader och moder,	førend I får bedet både fader og moder,
och ther-thill frennder mine."	og dertil frænder mine."
16
"Thu statt op, hiertt-aller-kieriste min,	"du stat op, hjertallerkæreste min,
och ladt mig thill thig ind:	og lad mig til dig ind:
for huerendet modigt thrin,	for hver enet modigt trin,
min ganger haffuer ganngit for thig!"	min ganger haver ganget for dig!"
17 ^[12]mangler. ^[13] 17 her trykt efter b, kun med c i L. 1 eders for thinn.
"[Ieg] [paaser] [icke] [paa] [eders] [gannger],	"[] [] [] [] [] [],
[eller] [paa] [hanns] [stuore] [umag]:	[] [] [] [] [*]:
[ieg] [paser] [miere] [paa] [erenn] [min]	[] [] [] [] [] []
[oc] [spotenn] [paa] [min] [bagh]."	[] [] [] [] [*]."
18
"Thu statt op, staltenn Adelutz,	"du stat op, stolten Adelus,
hiertt-allerkieriste min!	hjertallerkæreste min!
kommer ieg icke ind ^[14]+2: I udg.: "y affthenn ind". y affthenn,	kommer jeg ikke ind i aften,
rett aldrig saa fannger du mig."	ret aldrig så fanger du mig."
19
"I haffuer ethers ganger sielffuer bethald,	"I haver eders ganger selver betalt,
hannd er ether plichtig att bere:	han er eder pligtig at bære:
och wille i icke komme igienn,	og ville I ikke komme igen,
tha maa y saa well lade were."	da må I så vel lade være."
20
Bortt red herthug Hindrick,	bort red hertug Henrik,
y huen saa wor hannd wred:	i huen så var han vred:
igienn stod stalten Adelutz,	igen stod stolten Adelus,
saa hierthelig ther hun loer. ^[15] I udg.: "leer".	så hjertelig der hun ler.
21
Thet fick staltenn Adelutz,	det fik stolten Adelus,
for hun hade sin ere kier:	for hun havde sin ære kær:
maanitz-dag ther-effther	månedsdag derefter
bad hannd om hinder med ere.	bad han om hender med ære.
22
Nu ^[16]+3: I udg.: "Det fick stolten Adelutz". haffuer staltenn Adelutz,	nu haver stolten Adelus,
foruonden ^[17]+3: I udg.: "for hun var ehre-rig". ald hindis quide:	forvunden al hendes kvide:
nu er hun en herthuginde	nu er hun en hertuginde
och raader offuer lannde och rige.	og råder over lande og rige.
23
Nu haffuer staltenn Adelutz	nu haver stolten Adelus
foruonden ald angest och harm:	forvunden al angest og harm:
nu soffuer hun saa gladelig	nu sover hun så gladelig
i herthug Hindricks arm.	i hertug Henriks arm.
:: For[-]offuen wed de borger. ::	:: foroven ved de borger. ::

Den ældste danske viseoverlevering