Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 59a
Side: 266
Titel: (At elske en ven, om han er tro)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 192 b (a: III 114-115)
Kommentar: V 279
Thenndt 58 wiisze | ******* ** ****** |
59 [1] Rettet fra '58'. | ** |
59a [2] Skrevet med nyere hånd. [sideskift] | *** |
1 [3] Skrevet 'i'. | |
Att Elske enn wen om hand er [4] Ordet indføjet over linien med samme hånd og kan evt. også læses 'ere'. thro, | at elske en ven om han er tro, |
thet kannd thilbørligt well | Were, | det kan tilbørligt vel være, |
thennd icke wedt andet, end att ther[-]medt | den ikke ved andet, end at dermed |
thj kandt | billigt giøre, | de kant billigt gøre, |
men wocte thig selff for falske och suig, | men vogte dig selv for falske og svig, |
ther | Findis y[-]blanndt mand och quinde, | der findes iblandt mand og kvinde, |
ther giffuer saa mangen | mand gode ord, | der giver så mangen mand gode ord, |
ther haffuer dog falskhet ÿ sinde. | | der haver dog falskhed i sinde. |
2 | |
Ieg haffuer forind [5] I betydningen 'før(end)'. haffdt itt menniske kier, | jeg haver førend haft et menneske kær, |
Elskit hannom | aff hiertte och sinde, | elsket hannum af hjerte og sinde, |
men hannd wor thet saa høgelig werd, | | men han var det så højelig værd, |
som ingen ieg nu kand finde, | som ingen jeg nu kan finde, |
wiste ieg hanns lige att were | thill, | vidste jeg hans lige at være til, |
huis ieg wmueligt will kalde, | hvis jeg umuligt vil kalde, |
med adelige sir saa høgt | begaffuit, | med adelige sir så højt begavet, |
thennd bør stor pris medt alle. | | den bør stor pris med alle. |
3 | |
Ieg haffde hannom ÿ mit hiertte wdwoldt, | jeg havde hannum i mit hjerte udvalgt, |
thet kunde ieg | icke dylge, | det kunne jeg ikke dølge, |
Om thet wor wore miszgiuder emodt, | om det var vore misgynder imod, |
saa wor | thet dog medt wore willie, | så var det dog med vore vilje, |
stor Aarsage gaff ieg hannom | ther[-]thill, | stor årsage gav jeg hannum dertil, |
medt sandhedt ieg thet sige kand, [6] Ordet indføjet over linien in scribendo. | med sandhed jeg det sige kan, |
hanns høÿeste fold mit | hiertte ÿ wold, | hans højeste fold mit hjerte i vold, |
ieg thenckthe hannom aldrig at suige. | | jeg tænkte hannum aldrig at svige. |
4 | |
Wore wuenner spurde att thet saa wor, | vore uvenner spurgte at det så var, |
Och wij huer[-]andre | well vnthe, | og vi hverandre vel undte, |
thet giorde thennom ÿ thieris hiertte | saa whe | det gjorde dennum i deres hjerte så ve |
the thennckthe ÿ alle stunde | de tænkte i alle stunde |
huor thj wortt | wenskab kunde att[-]skille, | hvor de vort venskab kunne adskille, |
thet wor theris høyeste | begere | det var deres højeste begære |
wij fanndthis baade fast for[-]wdenn Last | | vi fandtes både fast foruden last |
Thett stod icke thill att giøre.[sideskift] | | det stod ikke til at gøre. |
5 | |
Nu er ieg ganndske frÿ aff ald [7] Ordet indføjet over linien in scribendo. forpligt, | nu er jeg ganske fri af al forpligt, |
att ingen kaannd | Offuer mig raade, | at ingen kan over mig råde, |
wor ieg nu saa skiønn som Absalonn | war, | var jeg nu så skøn som Absalon var, |
hade gudt giffuit mig thennd naade, | havde Gud givet mig den nåde, |
wor ieg | saa wisz som Silomonn, | var jeg så vis som Salomon, |
huadt kunde ieg mere begere | | hvad kunne jeg mere begære |
tha leffuer ther ingen ÿ werden thill, | da lever der ingen i verden til, |
Ieg wilde saa | Elske mere | | jeg ville så elske mere |
6 | |
Hanns bogstaff staar skreffuit ÿ A.b[-]c. | hans bogstav står skrevet i ABC. |
hanns fromhed | wdj mitt sindt | hans fromhed udi mit sind |
hannd giorde althid huis mig befaldt, | han gjorde altid hvis mig befaldt, |
ther[-]paa | lagde hanndt stor winnd, | derpå lagde han stor vind, |
huadt heller hannd | er Leffuendis eller dødt, | hvad heller han er levendes eller død, |
befaller ieg hannom wdj | gudiz hannd, | befaler jeg hannum udi Gudes hånd, |
gudt lade Osz ÿ gledenn Findiss | Gud lade os i glæden findes |
Løsh | alle bedrøffuidis baand. | | løs alle bedrøvedes bånd. |
Fÿnnes | ****** |