Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 59a
Side: 266
Titel: (At elske en ven, om han er tro)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 192 b (a: III 114-115)
Kommentar: V 279


Thenndt 58 wiisze ******* ** ******
59
[1] Rettet fra '58'.
 
**
59a
[2] Skrevet med nyere hånd.
[sideskift]
 
***

1
[3] Skrevet 'i'.
Att Elske enn wen om hand er
[4] Ordet indføjet over linien med samme hånd og kan evt. også læses 'ere'.
thro,
 
at elske en ven om han er tro,
thet kannd thilbørligt well | Were, det kan tilbørligt vel være,
thennd icke wedt andet, end att ther[-]medt den ikke ved andet, end at dermed
thj kandt | billigt giøre, de kant billigt gøre,
men wocte thig selff for falske och suig, men vogte dig selv for falske og svig,
ther | Findis y[-]blanndt mand och quinde, der findes iblandt mand og kvinde,
ther giffuer saa mangen | mand gode ord, der giver så mangen mand gode ord,
ther haffuer dog falskhet ÿ sinde. |  der haver dog falskhed i sinde.

2
Ieg haffuer forind
[5] I betydningen 'før(end)'.
haffdt itt menniske kier,
 
jeg haver førend haft et menneske kær,
Elskit hannom | aff hiertte och sinde, elsket hannum af hjerte og sinde,
men hannd wor thet saa høgelig werd, |  men han var det så højelig værd,
som ingen ieg nu kand finde, som ingen jeg nu kan finde,
wiste ieg hanns lige att were | thill, vidste jeg hans lige at være til,
huis ieg wmueligt will kalde, hvis jeg umuligt vil kalde,
med adelige sir saa høgt | begaffuit, med adelige sir så højt begavet,
thennd bør stor pris medt alle. |  den bør stor pris med alle.

3
Ieg haffde hannom ÿ mit hiertte wdwoldt, jeg havde hannum i mit hjerte udvalgt,
thet kunde ieg | icke dylge, det kunne jeg ikke dølge,
Om thet wor wore miszgiuder emodt, om det var vore misgynder imod,
saa wor | thet dog medt wore willie, så var det dog med vore vilje,
stor Aarsage gaff ieg hannom | ther[-]thill, stor årsage gav jeg hannum dertil,
medt sandhedt ieg thet sige kand,
[6] Ordet indføjet over linien in scribendo.
 
med sandhed jeg det sige kan,
hanns høÿeste fold mit | hiertte ÿ wold, hans højeste fold mit hjerte i vold,
ieg thenckthe hannom aldrig at suige. |  jeg tænkte hannum aldrig at svige.

4
Wore wuenner spurde att thet saa wor, vore uvenner spurgte at det så var,
Och wij huer[-]andre | well vnthe, og vi hverandre vel undte,
thet giorde thennom ÿ thieris hiertte | saa whe det gjorde dennum i deres hjerte så ve
the thennckthe ÿ alle stunde de tænkte i alle stunde
huor thj wortt | wenskab kunde att[-]skille, hvor de vort venskab kunne adskille,
thet wor theris høyeste | begere det var deres højeste begære
wij fanndthis baade fast for[-]wdenn Last |  vi fandtes både fast foruden last
Thett stod icke thill att giøre.[sideskift] |  det stod ikke til at gøre.

5
Nu er ieg ganndske frÿ aff ald
[7] Ordet indføjet over linien in scribendo.
forpligt,
 
nu er jeg ganske fri af al forpligt,
att ingen kaannd | Offuer mig raade, at ingen kan over mig råde,
wor ieg nu saa skiønn som Absalonn | war, var jeg nu så skøn som Absalon var,
hade gudt giffuit mig thennd naade, havde Gud givet mig den nåde,
wor ieg | saa wisz som Silomonn, var jeg så vis som Salomon,
huadt kunde ieg mere begere |  hvad kunne jeg mere begære
tha leffuer ther ingen ÿ werden thill, da lever der ingen i verden til,
Ieg wilde saa | Elske mere |  jeg ville så elske mere

6
Hanns bogstaff staar skreffuit ÿ A.b[-]c. hans bogstav står skrevet i ABC.
hanns fromhed | wdj mitt sindt hans fromhed udi mit sind
hannd giorde althid huis mig befaldt, han gjorde altid hvis mig befaldt,
ther[-]paa | lagde hanndt stor winnd, derpå lagde han stor vind,
huadt heller hannd | er Leffuendis eller dødt, hvad heller han er levendes eller død,
befaller ieg hannom wdj | gudiz hannd, befaler jeg hannum udi Gudes hånd,
gudt lade Osz ÿ gledenn Findiss Gud lade os i glæden findes
Løsh | alle bedrøffuidis baand. |  løs alle bedrøvedes bånd.

Fÿnnes ******