Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 58
Side: 265
Titel: (Min glæde og fryd og al min lyst)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 141 Ac (Aa: III 41-42)
Kommentar: V 217-218
Generelle oplysninger: Strofenumre centrerede.


Thenndt 58 Wiisze ******* ** ******
Liustigen 56
[1] Ordet overstreget in scribendo.
58
 
********* ** **

[1]
Mÿnn glede, min frydt och ald min Liust, min glæde, min fryd og al min lyst,
thend will sig | nu forsuinde, den vil sig nu forsvinde,
aff sorig er mit hiertte foruend, af sorrig er mit hjerte forvendt,
thet giffuer | ieg ingen thill kiende, det giver jeg ingen til kende,
Thj mig er skeed saa stortt it wskiell |  thi mig er sket så stort et uskel
ieg kandt thet aldrig fuldkiere jeg kant det aldrig fuldkære
wd[-]aff thend wen ieg thro[-]de | best udaf den ven jeg trode bedst
min sorig wilt handt foruende.[sideskift] |  min sorrig vilt han forvende.

2
Thill thro och Loffue och stadighedt, til tro og love og stadighed,
haffuer ieg forladt | mig, haver jeg forladt mig,
men falskhedt och wthro er mig beuist, men falskhed og utro er mig bevist,
ther[-]thill itt | hiemlig suig, dertil et hemlig svig,
thet will ieg ingen kiere, wden gudt,
[2] Dette metriske linieskift er i modstrid med DV.
 
det vil jeg ingen kære, uden Gud,
min | sorig och suare nødt, min sorrig og svare nød,
Elenndig will ieg Leffue elendig vil jeg leve
Elendig | will ieg død,. |  elendig vil jeg død,.

3
Ieg thog mit hiertte ganndske aff hans woldt, jeg tog mit hjerte ganske af hans vold,
mit wenskab
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wen-skab".
skall handt icke niude,
 
mit venskab skal han ikke nyde,
hand haffuer thet forskylt | saa mange[-]foldt, han haver det forskyldt så mangefold,
gud lade thet hannom sielff forthryde |  Gud lade det hannum selv fortryde
Offuer sligt kaand mand foractet bliffue, over sligt kan man foragtet blive,
met sanden | will ieg thet sige, med sanden vil jeg det sige,
Iudas hiertte findis j hans bryst Judas hjerte findes i hans bryst
ieg | kaand thet icke for ether thie. |  jeg kan det ikke for eder tie.

4
Thett maa nu were en sag for sig, det må nu være en sag for sig,
ieg will thet icke brecke |  jeg vil det ikke brække
enn anden skall see sig j Spegell paa mig, en anden skal se sig i spejel på mig,
thj Lade sig icke | hannom giecke, de lade sig ikke hannum gække,
begiønnels er bethenckels werdt, begyndels er betænkels værd,
ÿ[-]huad | maand begiunder, ihvad man begynder,
kierlighet er wnderlig kærlighed er underlig
hun thager | saa selsom Ende. |  hun tager så sælsom ende.

5
Thend som thenne wisze haffuer
[4] Over linien med samme hånd.
dicht,
 
den som denne vise haver digt,
hendis naffn will ieg neffne |
[5] Ordet en fejlskrivning.
icke neffne
 
hendes navn vil jeg nævne ikke nævne
hun haffuer thet sagt, som hun haffuer mient |  hun haver det sagt, som hun haver ment
Christ giffue hinnitz sorig en god ende, Krist give hendes sorrig en god ende,
icke er hun thend første | sligt er gangen ÿ haande, ikke er hun den første sligt er gangen i hånde,
icke bliffuer hun thend sidste, ikke bliver hun den sidste,
thet | Kiendis bode Quinde och mandt. |  det kendes både kvinde og mand.