Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Dronning Sophias visebog
Nummer: 57
Side: 264
Titel: (Udi mit hjerte har jeg udvalgt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 165 B (Aa: III 74-75)
Kommentar: B: V 244-245


1
Och y mit hierte haffuer ieg wduoldit og i mit hjerte haver jeg udvoldet
enn wen at elske for alle; en ven at elske for alle;
at were hinde huld aff hierthens grundt at være hende huld af hjertens grund
ther[-]thill maa hun szig forlade. dertil må hun sig forlade.

2
Loffuit haffuer ieg hinde throskab saa mange[-]lunde, lovet haver jeg hende troskab så mangelunde,
ther[-]paa skall hun icke thuile; derpå skal hun ikke tvivle;
aldrig skall ther nogen sige mig thet saa gott, aldrig skal der nogen sige mig det så godt,
att ieg will hinde suige. at jeg vil hende svige.

3
Leffde ieg ennd y thuszind aar, levde jeg end i tusind år,
hun aldrig aff mit hiertte gaar, hun aldrig af mit hjerte går,
thj hun er throfast for alle; thi hun er trofast for alle;
thennd leffuer aldrig y werden thill, den lever aldrig i verden til,
ther mig monne beder befalde der mig monne bedre befalde
end hun for alle. end hun for alle.

4
Wille Herre Gudt giffue mig løcken ther[-]thill, ville Herre Gud give mig lykken dertil,
at ieg huos min allerkieriste motte were; at jeg hos min allerkæreste måtte være;
dog ske, huadt Herre Gudt haffue will, dog ske, hvad Herre Gud have vil,
anndet will ieg icke begere. andet vil jeg ikke begære.

5
For alle, ieg kiennder, tha er hun wduoldt, for alle, jeg kender, da er hun udvalgt,
bode med skiønhed och fromhedt begiffuit;
[1] Sic udg.
 
både med skønhed og fromhed begivet;
thend rige Christ y himmerig den rige Krist i himmerig
will ieg min allerkieriste befalle. vil jeg min allerkæreste befalde.

6
Motte thet nu ghaa, som min allerkierist haffuer y sinde, måtte det nu gå, som min allerkærest haver i sinde,
att wy thilsammen maatte komme;
[2] Sic udg.
 
at vi tilsammen måtte komme;
wy haffuer thet act, Gud haffuer thet y macht, vi haver det agt, Gud haver det i magt,
dog ske helst Gudtz willie. dog ske helst Guds vilje.